"Fiskesuppe. Opskriften er lavet til grundskolen. Men prøv lige at vurdere, om I synes, opskriften passer til en 6.-klasse".

Lektor Malis Ravn står ved tavlen og skribler hastigt ned, hvad de ti lærere i løbet af den næste halvanden times tid skal kokkerere, og hvilke didaktiske overvejelser, de skal gøre sig, mens de står med knive, uvante råvarer og blus i skolekøkkenet på Peder Syv Skolen i Viby Sjælland.

Foruden fiskesuppen skal der laves fiskepinde og fritter, fiskeruller med hollandaise, blinis med stenbidderrogn og fjordrejer. Og så skal der røres mayonnaise og dressing.  

Lærerne underviser alle på skoler i Roskilde. De fleste har undervist i en kortere periode i madkundskab. Det de har til fælles er, at de underviser i faget, selv om de ikke er uddannet til det.

"De er alle lærere. De er erfarne i undervisningstilrettelæggelse og ved alt om didaktisk klasserumsledelse. Det, de mangler, er madkundskabsfaglighed. Det er det håndværksmæssige, det madfaglige, madsociologi, mikroorganismer og madkundskabsdidaktik, de lærer om", siger lektor ved læreruddannelsen i Roskilde Malis Ravn.

Hver anden fredag mødes lærerne i skolekøkkenet. Hver anden fredag løser de opgaver, som de får via e-learning. Forløbet tager et år, og når lærerne har bestået eksamen, har de papir på undervisningskompetencerne i madkundskab.

"Jeg har aldrig lavet fiskesuppe før, det vil jeg gerne prøve", siger Henrik Simonsen fra Gadstup Skole.

"Der skal bruges muslinger og rejer. Der skal filetteres foreller. Der skal laves en fond, og til sidst skal forellen dampes", siger Malis Ravn.

Opråb: Styrket praksisfaglighed kræver efteruddannelse 

Mange madkundskabslærere mangler efteruddannelse

I 2017 viste Undervisningsministeriets opgørelse af kompetencedækning, 73,2 procent af madkundskabstimerne i folkeskolen havde en uddannet madkundskabs-lærer ved roret.

Sidste år spurgte folkeskolen.dk/ernæringogsundhed 111 madkundskabslærere om deres efteruddannelse. 89 procent af lærerne svarede, at de aldrig har fået efteruddannelse i faget. Kun 11 procent havde været på kurser, og ud af dem har kun tre ud af ti fået, hvad der svarer til et linjefag.

Madkundskabsforening: Få de uddannede lærere tilbage til faget 

Men det har Roskilde kommune valgt at gøre noget ved. Og det er lærerne sætter lærerne pris på.

"Det er godt at få inspiration til undervisningen", siger Henrik Simonsen mens han renser muslinger. De fleste kaster han videre til kogning. Dem som ikke lukker sig i det kolde vand ryger i skraldespanden, og så har han syv-otte muslinger liggende på kanten af vasken. "De ser suspekte ud", siger han og venter på en vurdering fra underviseren.

Han synes noget af det sværeste ved madkundskab i skolen er at afstemme forventninger.

"Elever og forældre har store forventninger til faget, som ikke stemmer overens med, hvad man kan nå at lære på to lektioner om ugen. Madkundskab er langt mere end blot et hyggefag, og det skal forklares", siger han.

Madkundskabslæreren er vegetar

Louise Andersen er lærer på Lindebjerg Skole.

"Jeg ville egentlig have haft faget, da jeg læste til lærer, men så skulle jeg til Vordingborg, så det gad jeg ikke. Det blev sorteret fra", siger hun mens hun stå og meget møjsommeligt piller bittesmå fjordrejer. Hun synes, at det er hårdt at have et skoleår, hvor hun efteruddanner sig.

"Vi læser og har undervisning om fredagen. Men de andre fire dage er hårde. Jeg har 21 lektioner, så jeg synes ikke, der er meget tid", siger hun.

Hun har undervist i madkundskab siden sommerferien.

"Vi manglede madkundskabslærere på skolen. Jeg har matematik og naturfag, og så synes vi, det var en god idé at lave noget tværfagligt, og derfor blev det sådan. Jeg får ideer med herfra om, hvordan jeg kan gøre det anderledes", siger hun.

Malis Ravn kommer forbi og hjælper hende med at pille fjordrejerne. Underviseren er glad for forløbet med fisk.

"Fisk er noget, hvor mndkundskab kan præsentere noget, som eleverne ikke så tit får derhjemme", siger hun.

Flere lærere bliver uddannet i madkundskab 

Fisk og madmod

Bordet er dækket. Lærerne præsenterer og serverer retterne løbende for hinanden, og undervejs bliver der tid til eftertanke.

"Hvordan synes I, det er gået?", spørger Malis Ravn.

"Jeg tror, jeg kunne lave det hele med min 7. klasse", svarer en.

"Jeg tror, jeg ville have en voksen mere med. En pædagog eller forældre", siger en anden.

"Det handler om madmod, og jeg tror, at det ville være en god idé at kombinere sådan et forløb med et besøg hos en fiskehandler".

"Hvis jeg skulle bruge det, så tror jeg, at jeg ville bruge filetterne til fish and chips", siger en anden og forklarer, at mange elever vil have svært ved at forholde sig til fiskesuppen. Læreren tror, at flere elever vil føle en succes ved at omdanne en hel fisk til noget, som de har meget lyst til at spise.