Mere og tidligere pres på ungdomslivet. Nationalistiske skoletiltag. Og større erkendelse af, at skolen ikke kan løftes uden om lærerne. Det er ifølge professor i pædagogik Per Fibæk Laursen og professor i skolehistorie Ning de Coninck-Smith de største fingeraftryk, som den borgerlige regering har sat på skolen de seneste fire år.

Folkeskolen har vendt blikket tilbage og bedt de to professorer kommentere på, hvordan skolen og uddannelsespolitikken har ændret sig. Som noget af det første peger de begge på, hvordan politikernes lydhørhed over for lærerne har rykket sig.

»For mig er det mest iøjnefaldende, at der er opstået en erkendelse blandt politikerne af, at det er vanskeligt at forbedre skolen med teknokratiske reformtiltag oppefra, hvis ikke man har lærerne med sig. Det har vi især set under perioden med Merete Riisager som minister«, lyder vurderingen fra Per Fibæk Laursen.

Tidslinje: Fire år med blå skolepolitik

De første 17 måneder af regeringsperioden var Ellen Trane Nørby (Venstre) undervisningsminister, men i november 2016 rykkede Liberal Alliances Merete Riis­ager ind i Undervisningsministeriet. Et valg, der kom bag på de fleste, da Merete Riisager var kendt som en stor kritiker af skolereformen.

Ning de Coninck-Smith hæfter sig ved, at regeringen løbende har indført tiltag, der har haft til formål at gøre skolereformen mere spiselig.

»Alle politikerne løb fra skolereformen, før blækket var tørt. Der har været rigtig travlt rundt om håndvasken. De første var jo de konservative, som løb fra delen om, at der skulle være lektiehjælp, og siden har regeringen indført både tiltag og forsøg, der har skullet gøre reformen mere spiselig ved at give mere lokal frihed«, lyder det fra Ning de Coninck-Smith.

Prøver er blevet til eksamener

Det er ellers ikke folkeskolen, der fylder i Venstre-regeringens regeringsgrundlag i sommeren 2015. Skolereformen skal have ro, og effekterne af inklusionsloven fra 2012 skal til eftersyn. I stedet er reformturen kommet til gymnasierne og erhvervsuddannelserne, lyder regeringens uddannelsesambitioner.

Begge skal imidlertid vise sig at få betydning for folkeskolen.

De ældste elever får obligatoriske praksisfaglige fag i udskolingen, der skal inspirere dem til at vælge en erhvervsuddannelse, og et øget adgangskrav til gymnasiet skal også sende flere unge i retning af erhvervsuddannelserne. De politiske forhandlinger ender på et krav om et karaktergennemsnit på 5, som eleverne skal levere fra 8. klasse - gældende fra dette skoleår. Indtil nu har det alene været op til lærerne at vurdere, om eleverne er egnede til gymnasiet.

Den borgerlige regering udvider i det hele taget markant karakterernes betydning i folkeskolen. Gymnasieaftalen gør nemlig samtidig afgangsprøverne i folkeskolen til afgangseksamener, hvor præstationerne i eksamenslokalerne får direkte betydning for de unges fremtidsmuligheder.

Per Fibæk Laursen frygter, at opjusteringen af karakternes betydning vil lægge et tungere pres på en i forvejen presset ungdomsgeneration.

»Eleverne bliver stadig mere - og på et tidligere tidspunkt - optaget af, at gode karakterer er vigtigt for deres muligheder i fremtiden. Så jeg tror, at det her vil skabe en endnu stærkere præstationsbevidsthed blandt eleverne«, siger han og kalder indførelsen af adgangskravet paradoksal: »Alle er opmærksomme på, at de unge mennesker føler sig pressede og stressede, og at det har negative effekter«.

Regeringen vil indføre ny karakter: 12+

Professor i skolehistorie Ning de Coninck-Smith er enig. Hun undrer sig samtidig over, at uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (Venstre) så siden søsætter en kampagne om at lytte til de pressede unge.

»Det er nogle underligt sammensatte bevægelser, man sætter i gang. På den ene side har vi en uddannelsesminister, som lægger øre til de unge og siger, at det her går ikke. Og samtidig har vi så en undervisningsminister, som strammer og forsøger at styre unge mennesker til at foretage et valg så tidligt som muligt. Så det er en sammensat form for skolepolitik«, siger hun.

Teaching to the test er blevet stuerent

Karakterer er atter i regeringens fokus, da Lars Løkke Rasmussen i foråret 2017 præsenterer sin præmiepuljeordning. Han introducerer en økonomisk incitamentsmodel - puljen er på 500 millioner kroner - til udvalgte skoler, hvis de kan løfte elevernes karakterer.

På pressemødet iklæder statsministeren sig rollen som den skuffede far, der ser sig nødsaget til at sætte en dusør i udsigt for at motivere sine børn til at arbejde hårdere for bedre karakterer. Ifølge statsministeren har skolerne nemlig allerede penge nok.

Selv om puljen modtager massiv kritik fra lærere, skoleledere og forskere, er den et prestigeprojekt for Lars Løkke, der både besøger flere af de udvalgte skoler og bruger værdifuld tid af sin åbningstale i Folketinget på at fremhæve sin pulje.

Ude på de deltagende skoler viser en undersøgelse fra Folkeskolen, at skolerne gør sig store anstrengelser for at lande præmien. Nogle steder bliver eleverne nu tilbudt en kop kaffe inden prøverne - andre steder indledes dagen med fællesspisning. I løbet af året bliver de svageste elever flere steder grundigt instrueret i, hvilke opgaver de skal holde sig fra inde i eksamenslokalet. Nogle har tilmed eksamensforberedelse på deres skemaer hver uge hele deres sidste år i folkeskolen. Teaching to the test er blevet »ganske stuerent«, lyder det fra en af skolelederne.

Ny forskning: 'Teaching to the test' udbredt i Danmark 

Udlændingepolitik på skoleområdet

I foråret 2018 præsenterer Lars Løkke Rasmussen og Merete Riisager i Mjølnerparken i København en såkaldt ghettopakke. Fremover skal lærerne kunne straffes med fængsel i op til ét år, hvis ikke de underretter om omsorgssvigtede børn. Regeringen mener også, at der er brug for, at kommunerne får et større incitament til at sikre bedre karakterer til elever fra ikkevestlige lande. Den vil derfor uddele præmiebeløb på 25.000-50.000 kroner for hver elev med ikkevestlig baggrund, der består skolens afgangseksamen. Regeringen vil også sikre sig, at eleverne møder op til de test, der er i skolen. Gør de ikke det, skal deres forældre fratages børnechecken.Den borgerlige regerings stramninger på udlændingeområdet - helt præcis 112 ifølge tælleren på forsiden af Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside - sætter også deres tydelige aftryk på skolen.

Under forhandlingerne falder flere af regeringens forslag. Så da undervisningsminister Merete Riisager indgår en ghettoaftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, indeholder aftalen tre elementer: sprogprøver i 0. klasse på folkeskoler med en høj andel af elever fra ghettoområder, staten kan fremover lukke folkeskoler, selv om de ellers ligger under kommunernes ansvar, og så skal forældre fratages deres børnecheck, hvis deres barn har mere end 15 procent ulovligt fravær i løbet af et kvartal.

Det sidste, fordi det forventes at ramme klart flest forældre med indvandrerbaggrund. Ifølge de seneste tal fra Undervisningsministeriet for sidste skoleår havde lige under én procent af eleverne mere end 15 procent ulovligt fravær. Af dem var 31 procent indvandrere eller efterkommere. Rettet 10/5 kl. 13:52 jf. denne artikel, red.:

Avis trækker tal om indvandrer-elevers fravær tilbage

Ifølge Ning de Coninck-Smith er regeringens udlændingestramninger på skoleområdet en del af en større tendens: At regeringen fører neonational uddannelsespolitik.

»Det er en politik, der handler om at værne om det danske. På universiteterne har vi set det ved, at mange engelsksprogede studieretninger er blevet lukket, og det er blevet sværere at få sin SU med til udlandet. Det er også, fordi Dansk Folkeparti er et skyggeregeringsparti. Derfor prøver regeringen i høj grad at tilgodese dem«, siger hun og peger på, at regeringen også i perioden har lavet en lang række stramninger for de frie grundskoler. »Stramninger, der har været målrettet de muslimske friskoler«, tilføjer hun.

Minister med hang til dannelse

I løbet af de fire år indfører regeringen en strategi for en styrkelse af både naturfagene og sprogene i uddannelsessystemet. Regeringen får også ganske hurtigt overstået sit bebudede inklusionseftersyn, der kommer med omkring 100 anbefalinger til ministeriet, kommunerne og skolelederne. Trods de mange gode råd bliver den eneste reelle politiske reaktion at droppe målsætningen fra inklusionsloven i 2012 om, at mindst 96 procent af eleverne skal gå i en almindelig folkeskoleklasse.

Det kommende folketingsvalg markerer med sikkerhed et farvel til undervisningsminister Merete Riisager, som forlader politik. Det var noget af en overraskelse, at Lars Løkke Rasmussen i efteråret 2016 med en ny regeringsdannelse valgte at sætte en erklæret modstander af skolereformen ind som minister for skolen.

Fra sit ministerkontor har Merete Riisager skruet voldsomt ned for blusset af sin offentlige kritik af skolereformen. Hun har i stedet brugt sin tid som minister på blandt andet at give lærerne noget af deres metodefrihed tilbage ved at gøre de 3.170 færdigheds- og vidensmål i Fælles Mål, der kom med reformen, frivillige. Siden bliver emnesiden om læringsmålstyring på Undervisningsministeriets hjemmeside helt fjernet, og forligskredsen bag læreruddannelsen bliver enige om, at embedsmændene skal fjerne alle de steder, hvor læringsmålstyring er skrevet ind i uddannelsen.

DLF: Læringsmålstyringen er død - men ikke stendød 

I sin ministerperiode har Merete Riisager også gerne villet tale dannelse. Til sit første Sorø-møde - som er en årlig sommerdebat med den siddende undervisningsminister som vært - vælger Merete Riisager dannelse som årets tema. Og til Danmarks Lærerforenings kongres vil ministeren til stor begejstring for lærerne hellere tale om »undervisning« end »læring«.

Men selv om Merete Riisager igennem hele sin periode har talt for, at folkeskolen skal gøres mere fri af statslige og kommunale bindinger, er det generelt småt med store frihedssejre til ministeren fra Liberal Alliance. Når hun ikke er kommet igennem med lovgivning i forligskredsen, har hun i stedet ført Riisager-politik via forsøgsordninger. Undervejs har Merete Riisager givet 50 skoler lov til at gøre skoledagen kortere, og her på falderebet af valget vil hun give mere selvstyre til 75 folkeskoler, så de kan droppe de reformelementer, de skulle have lyst til. Kort forinden havde hun ellers fået et klart nej fra partierne i forligskredsen til et næsten identisk forslag under skoleforhandlingerne.

Blå eller rød regering

Hverken Per Fibæk Laursen eller Ning de Coninck-Smith forudser, at udfaldet af folketingsvalget vil få markant betydning for den førte skolepolitik i næste regeringsperiode.

»Der er selvfølgelig visse forskelle. Men det handler mest om, hvordan de to fløje forholder sig til de frie skoler. Den blå regering har jo tilført de frie skoler mere økonomi. Det var ikke sket under en rød regering. Men ellers er der langt hen ad vejen forholdsvis stor enighed. Socialdemokratiet og Venstre er meget enige om uddannelsespolitikken. Vi har kunnet se, at der er noget mere forskel, nu hvor vi har haft en Liberal Alliance-minister, og det samme vil nok gøre sig gældende, hvis det bliver en minister fra Socialistisk Folkeparti«, siger Per Fibæk Laursen.

Ifølge Ning de Coninck-Smith bliver det afgørende, hvor meget tilslutning Dansk Folkeparti får ved det kommende valg.

»Hvis dansk Folkeparti bliver ved med at være tungen på vægtskålen, kan jeg ikke forestille mig, at det flytter ret meget, om vi får en rød eller blå regering. Så kommer vi måske til at se, at der vil blive stillet yderligere krav til skolen om danskhed i forhold til hverdag og fagenes indhold«.

Made with Visme Infographic Maker