Det var en samlet opposition som havde kaldt undervisningsminister Merete Riisager i samråd om vold og fejlslagen inklusion i folkeskolen. Allerede inden samrådet for alvor gik i gang, var den politiske uenighed mellem ministeren og især Socialdemokratiets Annette Lind tydelig.  

"Ministeren kalder os sløsede og upræcise, når vi forsøger at etablere en forbindelse med fejlslagen inklusion og vold. Jeg ved ikke rigtig, om ministeren har læst samrådsspørgsmålet. Vi spørger om ministeren vil redegøre for den mulige sammenhæng", sagde Annette Lind på baggrund af ministerens udtalelser i pressen forud for samrådet.

Merete Riisager anerkendte, at der er stigende vold mod lærere i skolen, men sammenhængen med inklusionen synes hun ikke var helt så tydelig.

"Det ville være dejligt nemt, hvis man kunne give inklusion hele skylden", sagde Merete Riisager og understregede, at sammenhængen nok er mere kompleks.

"Men når ni ud af ti lærere i Folkeskolens undersøgelse peger på inklusion som hovedårsag til vold i skolen, så giver det naturligvis også stof til eftertanke", lød det fra Merete Riisager som havde et konkret bud på handling med til samrådet.

Vold og trusler er blevet dagligdag i folkeskolen 

"Vi politikere skal sørge for, at rammerne er i orden. Det er også derfor, at jeg om kort tid lancerer et udspil til en handlingsplan mod vold i folkeskolen. Handlingsplanen vil sætte fokus på en række indsatsområder, som skal bidrage til at løse problemet med vold og trusler", sagde Merete Riisager og forklarede, at handlingsplanen skal sætte fokus på både de bløde indsatser, som handler om at understøtte skolernes forebyggende arbejde, og at handlingsplanen skal kunne sættes i værk, når problemerne opstår. "Både når det drejer sig om elever, der har brug for særlig støtte, og når det handler om elever, der har brug for et klart og tydeligt signal".

Send flere penge

Annette Lind gav ministeren ret i, at der kan være andre emner end inklusion, som fører til stigende vold i skolen.

"Der er flere elever med tungere diagnoser, der er flere elever i klassen. Økonomien bliver dårligere. Vi har fået tal fra dit eget ministerium, som viser, at der er blevet tilført 1,1 milliard mindre i forhold til 2014. Der er en masse andre ting uden om selve inklusionen, som fører til vold. Jeg vil gerne spørge ministeren, om hun synes, der er det nødvendige personale ude på landets folkeskoler, og om man vil tage hånd om de problemer, der er og måske tilføre ekstra midler?".

Men Merete Riisager slog hårdt ned på argumentet om, at der bliver sparet på folkeskolen.

"Det er vigtigt, at vi taler om økonomi i skolen på en måde, som også afspejler virkeligheden", sagde Merete Riisager. "Man kan ikke gå ind i en valgkamp og sige sådan noget, når det ikke er rigtigt". Hun  fandt tal frem, der viser, at beløbet per elev i 2012 var 72.860 kroner og i 2017 var det steget til 76.110.(Rettet 22/3-2019 efter Undervisningsministeriet kontaktede folkeskolen.dk og fortalte, at der var en lille fejl i tallene, som ministeren fremlagde på samrådet). 

Undervisningsudvalgets formand Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet bad undervisningsministeren om at fremskrive beløbet til nutidskroner, for ellers mente hun ikke, at tallene kunne sammenlignes. På et papir havde hun hurtigt regnet ud, at i 2017-kroner svarede beløbet til omkring 80.000 kroner.

(Opdateret 20/3 - 2019 kl. 14.58. Undervisningsministeriet har kontaktet redaktionen og oplyst, at tallene som Merete Riisager fremlagde på samrådet var i 2019-kroner).

De radikales Marianne Jelved havde talt med mange lærere, som fortæller, at hverken pengene eller de faglige resurser er fuldt med eleverne, der er blevet inkluderet.

"Man skal ikke underkende behovet for at der følger ekstra resurser med. Det bør man gøre KL opmærksom på". 

Har politikerne brugt inklusionseftersynet?

Enhedslistens Jakob Sølvhøj pegede på en artikel i Folkeskolens særnummer om inklusion, hvor både skoleledernes formand Claus Hjortdal og to lærere, som var med til at foretage eftersynet siger, at inklusionseftersynet ikke er blevet fulgt op.

"En lærer siger, at hun kender ingen, der har læst pixiudgaven. Er det ikke noget, der bekymrer ministeren? Den tidligere Venstreminister satte det i gang, men er der ikke noget, der tyder på, at man stoppede halvvejs?".

Carolina Magdalene Maier fra Alternativet mente, at en handlingsplan mod vold i skolen var "uambitiøs".

"Vi har set så mange handlingsplaner gennem tiden, og spørgsmålet er, forventer vi virkelig, at en handlingsplan vil løse det her problem? Skulle vi ikke være mere visionære end en handlingsplan?".

Venstres Anni Matthiesen fortalte, at hun havde deltaget i Folkeskolens debatarrangement om inklusion sammen med Dansk Folkepartis Alex Arendtsen.

"Der var blandt andet en model fra Viborg, hvor de fortalte, hvordan de kunne få det til at fungere i klasserne. Det var en anden tilgang til inklusionsdelen i forhold til, at der var en helt anden styring fra ledelsens og lærernes side i forhold til at få struktur omkring det", sagde hun og opfordrede til, at ministeren skubbede til KL, så de gode eksempler blev bredt mere ud. "Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om flere penge", sagde Anni Matthiesen.

Brattingsborgskolen: »Vi inkluderer meget - bare der er progression« 

Riisager tror på handlingsplan

Merete Riisager var enig i, at struktur og forudsigelighed kan hjælpe mange af de inkluderede elever, men tilføjede hun: "Jeg bliver nødt til at sige, at den del clasher med nogle af de andre pædagogiske strømninger, som er meget solide, både med nogle dele af folkeskolereformen, med projektarbejde, med ansvar for egen læring, med gruppearbejde o.s.v. Hvis man skal lave struktur og forudsigelighed, så bliver man også nødt til at gå kritisk igennem, hvordan man arbejder pædagogisk. Og det kan også godt være, at man bliver nødt til at skrue ned for noget eller sige farvel til noget, som man ellers gerne ville".

Undervisningsministeren mente, at udbredelsen af de gode eksempler måske kunne være en del af den evaluering af inklusionsindsatsen, som regeringen har aftalt med kommunerne skal ske i 2020/21.

Regeringen og KL er klar til at slække på kravet om fuld kompetencedækning 

Merete Riisager mener, at en handlingsplans gennemslagskraft kommer an på, hvad den indeholder.

"Jeg synes, det ville være godt, hvis alle partier ville engagere sig i, lytte, tænke med, tale med sektoren, med forældre, med forskere og organisationer i forhold til, hvad kan vi bruge her", siger hun og fortalte, at hun har sat gang i et arbejde for at skaffe tal for vold mod lærere, vold mod elever. Hun fortalte, at hun allerede har sat gang i en vejledning og har forslået en taskforce.

"Det her er en dagsorden, som jeg har arbejdet med, og som jeg kommer til at arbejde videre med".