Den 20. november havde Radikale og SF kaldt undervisningsministeren i samråd om sprogprøverne, som de mente var forligsbrud. Nu har partierne fundet en løsning, der redder folkeskoleforliget.

Forligsredning: Ghettopakke-sprogprøver træder først i kraft efter et valg

I 2013 blev Folkeskolereformen vedtaget med en model, hvor obligatoriske lektiecafeer først blev gældende efter et valg. Den model har forligskredsen nu støvet af igen for at få vedtaget ghettopakken. Sprogprøver i børnehaveklassen på ghettoskoler bliver først en realitet efter valget.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Riisager: Sprogprøver er bare et tillæg - ikke et brud med forliget

Ghettopakke-lovændringerne på folkeskoleområdet deles simpelthen op i to lovforslag, har forligskredsen nu aftalt. På den måde kan folkeskoleforligskredsen samlet stemme for de elementer af aftalen, som hele forligskredsen er enige om. Og de partier, som er imod obligatoriske sprogprøver og mulighed for standsning af børnecheck m.v. vil kunne stemme imod eller blankt i forhold til dén del af pakken.

Den model vil ikke været et brud med folkeskoleforliget, for den kan sidestilles med forløbet omkring lektiecafeerne i forbindelse med folkeskolereformen i 2013, skriver undervisningsudvalget i sin betænkning om ghettopakkelovforslaget.

Imidlertid skal der som bekendt være folketingsvalg før sommerferien, nærmere bestemt allersenest den 17. juni. Hvis den nye undervisningsminister dernæst vurderer, at de manglende dele af ghettopakken kan gennemføres i det nye folketing, kan de nå at træde i kraft til skoleårets start.

På samme måde skrev daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby i juli 2015 som en af sine første gerninger som ny minister under på bekendtgørelsen, der gjorde lektiehjælp til en obligatorisk del af skoledagen fra august.

2013: Ny folkeskolereform virker fra august 2014

Skal gentoptages i 2021

Partierne, der er imod børnehaveklasse-stopprøverne, har dog fået endnu en ændring ind i lovforslaget, nemlig en revisionsbestemmelse, hvorefter loven om obligatoriske sprogprøver og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck skal revideres i folketingsåret 2021-22.

Her vil Folketinget altså kunne afskaffe de to regler igen, hvis et flertal ønsker det til den tid. 

Det lovforslag, som hele forligskredsen nu bakker op om, er den del, som siger, at ministeren kan træffe beslutning om at nedlægge dårligt præsterende skoler, som inden for en treårig periode ikke formår at rette deres resultater op.

Alternativet og Enhedslisten, der ikke er med i forligskredsen, vil dog også stemme imod dette forslag, når de tredjebehandles i marts. 

Det forslag, som kun en del af forligskredsen støtter, er obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og "styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck" - dvs. at man kan tage børnechecken fra forældre, hvis børn har for højt fravær fra skolen.

Her siger Radikale og SF nej sammen med Alternativet og Enhedslisten.

Dumpet eller bestået: Små børn holdes i uvished, når de går på sommerferie

 

Læs mere

Undervisningsudvalgets betænkning