Tydelig ledelse, organisatorisk forankring og en åben og samarbejdende kultur er faktorer, der går igen hos fire skoler, som vurderer, at de lykkes godt med at følge udviklingen hos elever med særlige behov.

De fire skoler medvirker i en ny kortlægning af faglig udvikling, trivsel og alsidig udvikling blandt elever med særlige behov, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, har lavet for Undervisningsministeriet. Kortlægningen ser både på almene folkeskoler og specialskoler.

Husum Skole i København hører med sine 671 elever fra 0. til 9. klasse til blandt de almene skoler, men hele 100 af skolens elever har behov, der ikke kan imødekommes med almindelig undervisningsdifferentiering. Skolen er blandt kortlægningens fire eksempler fra praksis.

"Husum Skole havde et andet set up for støttefunktionerne, da jeg kom til for fire år siden. Jeg havde andre erfaringer fra en anden kommune, som jeg havde set virke. Derfor begyndte vi at udvikle den model, vi kører efter nu", fortæller skoleleder Annette Samsøe Jensen.

Elevens behov afdækkes via bløde og hårde facts

Alle elever i børnehaveklasse kommer igennem for eksempel en motorisk test, Kontrolleret Tegne-Iagttagelse og sprogtest. Hvor der er mistanke om en udfordring, screener skolen yderligere. Det kan være med en ordblindetest eller en Chips-test, som bruges til at vurdere barnets kognitive udvikling.

Når for eksempel læsevejlederen har identificeret en elev med særlige behov, får afdelingslederen besked, og der bliver aftalt et netværksmøde, hvor man skal finde ud af, hvilken indsats der skal for at hjælpe eleven. Deltagerne i mødet varierer fra sag til sag, men der er generelt en del fagpersoner involveret.

De voksne, der skal stå for indsatsen, får adgang til elevens elevmappe og klasselog. Her samles al information, der er relevant for sagen. For eksempel beskriver medarbejderne deres uformelle, professionelle iagttagelser af eleven ind i klasseloggen, så de er samlet ét sted. Da overleveringen sker digitalt fremfor mundtligt, kan de involverede holde sig opdateret via klasseloggen.

"Fordi klasseloggen er elektronisk, kan jeg læse i den, når jeg skal forberede mig til et netværksmøde om en elev", siger Annette Samsøe.

Som Vive skriver i kortlægningen:

"Til netværksmøderne afdækkes elevens behov for det første gennem 'soft facts' via medarbejdernes iagttagelser og noteringer i klasseloggen. For det andet inddrages 'hard facts' om elevens tilstand og udvikling via prøver, test og lignende".

En leder er med til at formulere indsatsen

Skolen evaluerer løbende, om eleven udvikler sig i forhold til sine problemstillinger, og om man opnår målene i handleplanen. Ellers stiller medarbejderne hinanden spørgsmålet "hvorfor ikke? Og hvad gør vi så?"

"Det vigtige er, at vi har et tydeligt mål for, hvilken forskel en indsats skal gøre. Vi skal kunne se, at det rykker, for ellers skal vi gøre noget andet", siger Annette Samsøe.

Ansvaret for at følge udviklingen hos skolens elever med særlige behov er forankret hos en af de tre skoleledere. Lederen med ansvar for elevens klassetrin sidder for bordenden på netværksmøderne og er med til at formulere den konkrete indsats. Det er nødvendigt, understreger Annette Samsøe.

"Vi har kompetencen til at beslutte, hvordan skolens resurser skal anvendes, så uden os kan der ikke laves en relevant handleplan. Hvis en elev for eksempel er udfordret af tværfagligt arbejde, kan vi sikre, at der er støtte til eleven, når vi har emneuge", siger skolelederen

På samme måde kan skoleledelsen beslutte at købe rådgivning udefra.

"Det kan for eksempel være, at vi skal have tegnet en sanseprofil af en elev. Den ekspertviden ligger ikke i det kommunale system", siger Annette Samsøe.

Ansvaret for indsatsen er oftest placeret hos en lærer, vejleder eller inklusionspædagog. Derudover sikrer vejlederne den nødvendige viden om eleven. Hvilke screeningsredskaber og data skolen inddrager, afhænger altid af, hvad der er relevant i den konkrete sag.

"Viden indsamlet via redskaberne er med til at sikre, at man ikke 'glemmer eller overser' et barn eller først opdager et barn flere år senere end nødvendigt", sammenfatter rapporten.

Fremgangsmåden kræver tid til møder og klasselog

Fremgangsmåden på Husum Skole forudsætter, at medarbejderne har tid til at deltage i netværksmøder og til at skrive i klasseloggen.

"Det er en del af lærernes arbejdsopgave at dokumentere elevernes udvikling. Det er ikke anderledes, end dengang de skrev i et kladdehæfte. Der skal selvfølgelig være en balance mellem, hvor meget lærerne underviser, og hvor meget tid de har til andre opgaver, og det er mit ansvar, at det hænger sammen", siger Annette Samøse.

Skolen har ikke opgjort præcis, hvor mange resurser modellen kræver, men man har en klar oplevelse af, at medarbejderne anvender tiden på en måde, som både sikrer en tidligere opsporing af elever med særlige behov og hæver kvaliteten af deres indsatser og læringsmiljøer. De anser det derfor som en investering i eleverne, der giver et positivt afkast.

"Husum Skoles praksis er relativt enkel, da den primært består af kombinationen af kendte redskaber som klasseloggen, netværksmøder, handleplaner og elevdata. Det er således nemt at gå til for andre skoler, der har et ønske om at arbejde på lignende vis", konkluderer Vive og gentager, at modellen kræver, at man afsætter den nødvendige tid.

To andre skoler prioriterer tid til at følge elevernes udvikling

To af de tre andre skoleeksempler i kortlægningen kræver også, at der er sættes tid af til at følge med i, hvordan eleverne med særlige behov udvikler sig.

Nordbakkeskolen i Ringsted Kommune benytter sig også af lærernes uformelle iagttagelser krydret med et tæt samarbejde i årgangsteamene til løbende at følge op på, hvordan skolens elever med særlige behov udvikler sig. Skolen har forholdsvis mange med sproglige og indlæringsmæssige vanskeligheder blandt sine 210 elever fra 0. til 6. klasse. Hver uge er der afsat halvanden time til teammøde, hvor både lærere og pædagoger deltager. Det kan lade sig gøre, fordi teammøderne er placeret i idrætstimerne, samtidig med at idrætslæreren kommer fra et andet årgangsteam.

Nyborg Heldagsskole, der underviser 105 normaltbegavede elever med faglige og sociale indlæringsvanskeligheder, følger elevernes udvikling gennem ugentlige samtaler med de enkelte elever og inddrager resultatet af samtalerne i ugentlige teammøder, hvor medarbejderne både ser på elevernes trivsel og faglige udvikling.

Det knap så resursekrævende eksempel kommer fra Øster Starup Skole i Vejle Kommune. Her interviewer skolepædagoger hver elev tre gange om året om, hvem de har som de tre bedste venner på skolen. Ved at samle besvarelserne i en oversigt over relationerne for hver klasse kan pædagogerne vurdere, om der er behov for at lave en særlig indsats i en klasse for at få flere elever som muligt til at trives.

Du kan læse mere om de fire praksiseksempler via dette link: