"Vi må ikke glemme elevernes trivsel i jagten på bedre faglige resultater", siger børne- og ungdomsborgmester i København Jesper Christensen (S).

Flertal: Færre karakterer i hverdagen i københavnske skoler

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) ser ud til at kunne samle flertal for, at lærerne i de ældste klasser i København skal skære brugen af karakterer i skolen ned til et minimum for at mindske præstationspresset på eleverne.

Offentliggjort

JESPER CHRISTENSENS FORSLAG

Nultolerance over for mobning. Det er etlovkrav, at alle skoler har en anti-mobbestrategi. Men i Københavnskal alle skoler arbejde mod, at alle elever deltager i forløb omanti-mobning. I skolens kvalitetsrapport skal det angives, hvordanskolen har arbejdet med forløb om mobning.

Skoler og lærere i København anbefales at skue ned for brug afløbende karakterer og op for feedback. Der børaltid gives mundtligt feedback til eleverne, når de får karakterer.I skolens kvalitetsrapport skal det angives, hvordan skolen hararbejdet med styrket feedback.

Alle skoler opfordres til at indføre samtaler med eleverne omderes trivsel og udvikling. I første omgang er deældste elever i udskolingen førsteprioritet. I skolenskvalitetsrapport skal det angives, hvordan skolerne arbejder medeleverne om deres trivsel og udvikling.

Alle skoler i København skal arbejde med skolens brug afmobiltelefoner og digitale hjælpemidler iundervisning, samt med digital dannelse af eleverne. Skolerne skaltage stilling til, hvornår digitale hjælpemidler bruges aktivt iundervisningen, og hvornår det er støj til skade for læring ogfordybelse, samt hvordan man med brug af mobiltelefon tager hensyntil de sociale fællesskaber. På skolerne besluttes principperne afskolebestyrelsen og skoleledelsen med inddragelse af lærere ogelever.

Styrket inddragelse af eleverne iundervisningen og i udviklingen af skolerne. Københavns Kommune harfællesprojekt på vej med Danske Skoleelever og KøbenhavnsFælleselevråd for at styrke elevinddragelsen på de københavnskeskoler. Hver skole skal rapportere på elevinddragelse og elevrådetsvirke i skolens kvalitetsrapport. 

Anbefalinger til Christiansborg

Uddannelsesparathedsvurderinger (UPV) stresserskoleeleverne i de ældste klasser. Derfor anbefales det, atuddannelsesvejledningen styrkes, og mærkatet"ikke-uddannelsesparat" afskaffes, så UPV bliver etudviklingsværktøj i stedet for en stempling af eleven.

Det anbefales, at de nationale test i 2. og 3.klasse afskaffes.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der skal skrues ned for karaktererne til fordel for feedbacksamtaler. Børne- og ungdomsborgmesteren i København er inspireret af feedbacksamtalerne på Strandvejsskolen på Østerbro, hvor eleverne ifølge ham giver udtryk for, at det giver en meget større ro i hverdagen, når de har mulighed for at tale med en lærer om, hvad der optager dem og få uddybet, hvorfor de har fået netop den karakter for fx en dansk stil.

"Børn, der trives godt med deres kammerater, lærer bedre. Høj trivsel går hånd i hånd med gode faglige resultater. Folkeskolerne i København har forbedret de faglige resultater de senere år. Det er glædeligt. Og den indsats slækker vi ikke på. Mit udspil skal sikre, at vi ikke kun fokuserer på indholdet i undervisningen, men også har et skarpt blik på elevernes trivsel", siger borgmester Jesper Christensen (S) i en pressemeddelelse. Og ifølge Berlingske i dag ser det ud til, at han kan samle flertal for sin plan om færre karakterer.

Børne- og ungdomsborgmesteren vil desuden styrke indsatsen mod mobning, og han appellerer også til politikerne på Christiansborg om at ændre indholdet af den såkaldte Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) af eleverne i 8. og 9. klasse.

I stedet for at være et stempel i panden på eleven om at være "parat" eller "ikke parat" bør UPV'en ifølge borgmesteren droppe konklusionen, men i stedet være et udviklingsværktøj for eleven, lærerne og forældrene.