Lempelserne af Fælles Mål får ikke kun praktisk betydning. De har også en symbolsk betydning, mener lærerne Jette Revsbeck og Rikke Jonassen.
Lærere: Lempelsen af Fælles Mål er en anerkendelse af vores profession
Først dikterede politikerne lærernes arbejdstid. Dernæst bandt de lærerne op på snævre mål for undervisningen. Nu er bindingerne så lempet. Det er tre lærere, som i går deltog i et dialogmøde i om den større frihed, godt tilfredse med. Og KL's modstand mod at løsne målene er fortid, understregede Thomas Medom fra KL's undervisningsudvalg.
"I sidste ende er vores erfaring og viden om både elever, pædagogik og didaktik vigtigere end snævre mål, og den viden kan man kun bringe i spil ved at give os et professionelt råderum", siger lærer Thomas Lund Jørgensen fra Skægkærskolen i Silkeborg (i midten af billedet).
Formål med dialogmødet
At igangsætte en lokal dialog om arbejdet med de nyefrihedsgrader i Fælles Mål med afsæt i Rådgivningsgruppen forFælles Måls pejlemærker og anbefalingerne fra arbejdsgruppen forimplementering af læringsplatforme.
At igangsætte en fælles dialog om, hvad ændringerne i FællesMål kan betyde lokalt, så tilrettelæggelsen af undervisningenafspejler intentionerne med de nye rammer i Fælles Mål og samtidiger meningsgivende i en lokal sammenhæng.
At Fælles Mål opleves af lærerne som et pædagogisk grundlag,som de kan bruge og lade sig inspirere af i planlægningen af godundervisning.
Mødet bød på to dialogrunder:
Dialogrunde 1: Lærere fra forskellige skoler ogkommuner sad ved små borde og diskuterede, hvilke muligheder, deser i de ændrede rammer for Fælles Mål, hvad den øgede frihedbetyder for deres anvendelse af læringsplatforme, og hvordan de kanbruge de ændrede rammer til at skabe en ny praksis på skolerne. Påsamme måde sad henholdsvis skoleledere og forvaltningsmedarbejderesammen.
Dialogrunde 2: Fælles dialog inden for sammekommune eller skole.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En lovændring fra december i 2017 har lempet på de bindinger i Fælles Mål, politikerne indførte i 2014. Formålet er at give lærerne et større professionelt råderum til at tilrettelægge deres undervisning.
Annonce:
Det er vejen frem, mener Thomas Lund Jørgensen. Han underviser i engelsk og håndværk og design på Skægkærskolen i Silkeborg og deltog i går i et dialogmøde om den øgede frihed på Godsbanen i Aarhus.
"Jeg er glad for, at jeg igen kan bruge min store erfaring som lærer. Alle de læringsmål, vi havde, detailstyrede min undervisning i en grad, så jeg ikke kunne få lov at undervise på den måde, som jeg ved virker. Nu kan jeg bruge min erfaring og intuition til at følge et spor, som eleverne bliver optaget af. For eksempel hvis de spørger ind til det engelske skolesystem. Hvis de er engagereret i det, så lad os da tage det nu fremfor at holde fast i et forløb, hvor jeg systematisk kan krydse læringsmål af", siger Thomas Lund Jørgensen.
Det regionale dialogmøde i Aarhus var det sidste af fem møder, som Undervisningsministeriet, KL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og DLF har holdt i løbet af den seneste måned for at få lovændringen til at leve i praksis.
Den øgede frihed giver dog ikke lærere frihed til hvad som helst. For eksempel skal dansklærere stadig undervise i kompetenceområdet kommunikation i 9. klasse. Det er også stadig et kompetencemål, at 'eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse og formelle sociale situationer'. På samme måde er dialog fortsat et mål under færdigheds- og vidensområder.
De obligatoriske mål blev markeret med grønt på en PowerPoint, mens de undermål, som lærerne ikke længere er bundet op på, var farvet blå. Det er undermål som: Eleven kan argumentere og informere, Eleven kan analysere samtaler og Eleven har viden om retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering.
Det var en ordentlig mundfuld, da lærerne blev bundet op på de snævre mål, mener Rikke Jonassen, som underviser i specialafdelingen på Skovbyskolen i Galten vest for Aarhus.
"Mange lærere havde svært ved at sluge og gennemskue den mundfuld. Nogle af mine kolleger kaldte det for et overgreb på lærergerningen og metodefriheden, så jeg tænker, at lempelserne vil give folk følelsen af, at de får lidt tilbage", siger Rikke Jonassen.
Opstramningen af Fælles Mål har ikke været forgæves
Den øgede frihed åbner for, at lærere kan tage mange veje frem mod målet, mener Jette Revsbeck, som underviser i dansk og matematik i indskolingen på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg.
Annonce:
"Jeg har siddet med A4-ark og overstregningstusser for at sikre, at jeg nåede alle mål i mine fag. Det må blive mere overskueligt, når jeg ikke skal bruge så lang tid på at markere, at jeg kommer omkring alle mål. Dygtige lærere vil altid indfri de undermål, der er farvet blåt på planchen. I matematik kommer vi for eksempel ikke uden om de fire regnearter, når vi taler algebra".
Alligevel har det ikke været forgæves, at Fælles Mål blev strammet, mener Jette Revsbeck.
"Vi har fået sat fokus på, at der skal være et mål med undervisningen. Folkeskolen står for skud, så det er godt med fokus på læringsmål, synlig læring og inddragelse af eleverne. Det er både sundt for forældre, elever og lærere, at vi får den debat igen nu, da Fælles Mål er blevet lempet", siger Jette Revsbeck.
Rikke Jonassen fra Skovbyskolen har svært ved at se, hvad det nye er, for hun oplever, at arbejdet med de stramme mål hen ad vejen fandt et naturligt leje.
Annonce:
"Forskellen er, at vi nu har lovhjemmel til at gøre det, vi rent faktisk gør i praksis. For mig betyder det mere at have fokus på læringsprocessen end på målet for undervisningen, fordi der er mange måder at nå et mål på", siger hun.
Lærere skaber den bedste undervisning gennem deres faglighed
Thomas Lund Jørgensen fra Skægkærskolen i Silkeborg mener, at han kan levere en undervisning, som i højere grad motiverer eleverne, når han ikke længere skal lave en systematisk planlægning for sikre sig, at han når omkring alle de læringsmål, der har været kravet siden 2014.
"Jeg brød min planlægning ned i deltaljer for at kunne krydse læringsmålene af. Når jeg fulgte min planlægning systematisk, vidste jeg, at eleverne havde været omkring alle mål, når året var omme, men de kan mærke det, når jeg præsenterer et stof, jeg ikke selv er tændt af", siger Thomas Lund Jørgensen.
Lempelserne af Fælles Mål giver større fleksibilitet i planlægningen.
"Jeg kan lave den bedste undervisning, når jeg kan bringe min faglighed ind i undervisningen fremfor at skulle bruge tid på at dokumentere og evaluere på 250 mål. Som lærer ved jeg, hvad eleverne skal igennem, så jeg skal nok komme omkring sproglig kommunikation i engelsktalende lande".
På dialogmødet blev det understreget, at lærere fortsat er underlagt en række overordnede mål i deres undervisning. Det har Thomas Lund Jørgensen det fint med.
"Hvis forældre spørger, hvorfor jeg underviser i et kompetenceområde på en bestemt måde, skal jeg kunne begrunde det fagligt. Det har jeg altid skullet, men når kompetencemålet ikke længere er detailstyret ud i undermål, skal jeg i højere grad argumentere ud fra min faglige og pædagogiske dømmekraft og mine didaktiske færdigheder. På den måde kan jeg bringe min professionelle dømmekraft i spil", siger Thomas Lund Jørgensen.
Lempelserne giver lærerne ovale rammer at agere i
Lempelserne får ikke kun praktisk betydning. De har også en symbolsk betydning, mener både Rikke Jonassen, Jette Revsbeck og Thomas Lund Jørgensen.
"Lempelsen har helt klart en symbolsk betydning for alle os, der blev ramt af lov 409. Nu kan jeg se mig selv som lærer, og det giver mig energien tilbage. Lempelsen er et lille skridt i at imødegå os som fagprofessionelle", siger Rikke Jonassen.
Det er en tillidserklæring, supplerer Jette Revsbeck.
"Vi skal stadig indfri mål, men de firkantede rammer har fået mange dygtige lærere til at forlade folkeskolen. De kommer næppe tilbage, men vi er stadig mange dygtige lærere, som gerne skal blive i folkeskolen, og nu har vi fået ovale rammer at agere i", siger indskolingslæreren fra Niels Ebbesen Skolen.
Thomas Lund Jørgensen betragter lovændringen som en anerkendelse af lærernes faglighed.
"At vi har fået ansvar tilbage er en anerkendelse af vores professionelle dømmekraft. I sidste ende er vores erfaring og viden om både elever, pædagogik og didaktik vigtigere end snævre mål, og den viden kan man kun bringe i spil ved at give os et professionelt råderum", siger han.
KL bakker op om den øgede frihed
I den politiske proces op til lovændringen var KL imod, at målene blev løsnet. KL insisterede på, at det havde kommunerne ret til at bestemme. I dag bakker KL op om arbejdet med at få lempelserne til at leve i praksis, understreger Thomas Medom (SF), der som rådmand for børn og unge i Aarhus rundede dialogmødet af. Han sidder desuden i børne- og undervisningsudvalget i KL.
"Modstanden mod at lempe Fælles Mål ligger før min tid i KL, men det giver ikke mening, at man fra centralt hold definerer i detaljer, hvad eleverne skal lære. I dag er KL dybt inde i processen med at skabe en ny praksis, og vi kan se den energi, der opstår, når vi bringer parterne omkring folkeskolen sammen - lærere, skoleledere og beslutningstagere. Den energi skal vi have ud på skolerne, så frihedsgraderne bliver omsat til gavn for børnene", siger Thomas Medom til folkeskolen.dk.
Tilføjet 2/1 kl. 14:55: Efter offentliggørelsen af denne artikel har KL henvendt sig til Folkeskolen for at påpege, at organisationen ikke på noget tidspunkt har været modstander af lempelsen af de Fælles Mål. Og det er da også korrekt, at KL i sin tid i sit høringsvar bakkede op om færre centralt fastlagte mål for undervisningen. KL protesterede til gengæld imod at det skulle være forbudt for kommunerne selv at bibeholde eller indføre mål på skolerne - og mod den oprindelige plan om, at det skulle være op til lærerne og skolerne at beslutte, hvordan de ville bruge Fælles Mål. KL pegede på, at folkeskolelovens paragraf 40 stk. 2 giver kommunalbestyrelsen ret til at lægge kommunale bindende mål for skolen. Det er dén 'modstand', der henvises til i artiklens indledning og i spørgsmålet til Thomas Medom om KL's tidligere modstand. Men KL har altså hele tiden bakket op om, at de cirka 3000 statsligt fastlagte færdigheds- og vidensmål ikke længere er bindende.
