Efter en del bøvl med at få mikrofonen til at virke, giver Merete Riisager op og lægger den fra sig. Hun må, alene med sin egen stemmes kraft råbe de omkring 150 forsamlede skolefolk op ved dialogmødet mandag eftermiddag på Københavns Professionshøjskoles administration på Nørrebro. Heldigvis har hun et budskab, som kan få tilhørerne til at folde ørerne ud.

"Fælles mål er ikke støbt i beton", erklærer hun, og det er ikke en uvæsentlig pointe, når formålet med dialogmødet er at skabe en opmærksomhed om intentionen om øget råderum og større lokal frihed, nu hvor tusindvis af mål er gået fra at være obligatoriske til at være vejledende.

"Skolen udvikler sig sammen med resten af samfundet" fortsætter ministeren. "Vores kompetencebegreb er udmærket, men det er todimensionelt, og afspejler ikke, hvordan vi lærer. Vores læring er nemlig som løg - et lag udenpå et andet. Så kompetencer er ikke nok, og næste gang vi kigger på Fælles mål skal kompetencebegrebet udfordres."

Ingen spørgsmål fra salen

På trods af den overraskende udmelding, har ingen i salen spørgsmål til ministeren, efter hendes oplæg. Det virker umiddelbart ikke som den bedste start på et dialogmøde, men da det kommer til rundbordsdiskussionerne, er tilhørerne med på at debattere hvordan man i skolerne og på kommunalt plan kan arbejde med den større frihed, der ifølge ministeren, skal helst skal være resultatet af de nye tanker i målene.

DLF: Kompetencetænkningen genensyrer læseplanerne

Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i DLF og medlem af den rådgivningsgruppe, der skulle komme med anbefalinger til ministeriets vejledningsmateriale om Fælles Mål, fortæller til folkeskolen.dk, at en nytænkning af kompetencebegrebet ikke har fyldt meget i rådgivningsgruppens arbejde.

"Men kompetencetænkningen er en del af grundlaget for læringsmålsdidaktikken, og den gennemsyrer fagenes læseplaner" fortæller hun. Og læseplanerne står over for en snarlig revision.