Når forældre til børn med svær autisme beder om en ydelse som aflastning eller behandling af angst, så taler kommunerne om deres forældrekompetencer og om anbringelse af barnet for at få dem til at tie stille. Det fortalte Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, til TV2/Fyn for en måned siden.

Indslaget fik Karina Adsbøl og Pernille Bendixen, henholdsvis handicapordfører og børne- og familieordfører i Dansk Folkeparti, til at indkalde børne- og socialminister Mai Mercado (K) i samråd.

Minister skal svare på trusler om anbringelse af autistiske børn

"Det handler om at hjælpe familierne frem for at true dem med en anbringelse, men de oplever, at de ikke får den hjælp, de har brug for. Imens risikerer børnene at blive så dårlige, at det ender med en tvangsanbringelse. Derfor vil vi gerne vide, hvad ministeren mener om stigningen, hvad ministeren mener, er årsagen til den, og hvad ministeren vil gøre ved det", indledte Karina Adsbøl samrådet tidligere i dag.

Ordførere: Ministeren må gribe ind over for trusler om anbringelse af børn med autisme

Pernille Bendixen supplerede:

"Om forældrenes oplevelse er rigtig eller ej er ligegyldigt, men når et stigende antal føler sig truet, må der være noget om snakken".

En anbringelse skal altid være sidste udvej

Mai Mercado såede ikke tvivl om stigningen. Hun er derimod bekymret over de historier, der har været fremme om forældre, som føler sig presset og truet af deres kommune.

"Vi kan på ingen måde acceptere, at forældre bliver mødt med trusler om anbringelse, når de efterlyser ekstra støtte. Det er fuldstændig uacceptabelt, det kan jeg ikke understrege nok", sagde ministeren.

En anbringelse skal altid være den sidste udvej, tilføjede hun.

"Kommunerne er forpligtede til at støtte og hjælpe forældrene og til at sikre en god dialog med dem. Det kan give god mening at lave en børnefaglig undersøgelse og vurdere forældreevnen, fordi det giver bedre mulighed for at støtte familien. Men det er helt afgørende, at kommunen fortæller, hvorfor den foretager disse undersøgelser. Det behøver ikke være en optakt til en anbringelse", siger Mai Mercado og tilføjede, at en anbringelse i nogle tilfælde er den bedste løsning.

Mange har stort behov for socialfaglige kompetencer

Om antallet af anbringelser er steget kunne Mai Mercoda ikke dokumentere.

"Vores seneste tal er fra 2016 og viser, at cirka 1.000 børn og unge med autisme var anbragt ved udgangen af året. Fra 2010 til 2016 er der sket en stigning i anbringelserne på 46 procent. Så kan man tænke 'Hold da op, det lyder voldsomt', men i samme periode er antallet af børn diagnosticeret med autisme steget med 67 procent", fortalte hun.

Mor til autistisk søn uden skolegang truet med tvangsfjernelse

Cirka to ud af tre anbragte børn og unge med autisme bor på en døgninstitution eller et opholdssted.

"Vi anbringer helst børn og unge i familiepleje, så jeg tolker, at mange børn og unge med autisme har så stort behov for socialfaglige kompetencer, at de er svære at rumme i en familie", sagde Mai Mercada

Hun gentog, at hun ikke kan sætte tal på antallet af anbringelser i de seneste måneder, hvor familier er kommet på banen med kritik af deres kommuner.

"Mange af sagerne skyldes dårlig kommunikation. Her må kommunerne stramme op, for det må ikke må være sådan, at forældre til børn med et handicap ikke tør bede om hjælp, fordi de er bange for at blive truet. Derfor har jeg opfordret KL til at tage en dialog med autismeforeningen om de alvorlige anklager fra forældre", sagde ministeren.

Kommunen skal sætte sig ind i familiens situation

Karina Adsbøl er glad for, at Mai Mercoda kalder truslerne uacceptable.

"Ministeren siger samtidig, at mange børn bliver anbragt, fordi de har et stort behov for hjælp og støtte. Ja, men hvis de ikke kan få den hjælp, der er bedst for familien, så forværres barnets tilstand. Det handler om empati og om at sætte sig ind i familiens situation", sagde DF-politikeren.

Trusler mod forældre til skolevægrende elever et stigende problem

Pernille Bendixen hæftede sig ved, at KL har afvist anklagerne om, at kommuner truer forældre.

"Med den ene sætning negligerer KL forældrene", sagde hun.

Orla Hav fra Socialdemokratiet oplever sagerne som et udslag af, at kommunerne ikke nødvendigvis har forudsætningerne til at etablere den gode dialog.

"Og har de den fornødne respekt for borgerne? Det tricker mig, når forældre oplever sig som modstandere", sagde handicapordføreren.

Psykolog: Tvarnsfjernelse er et voldsomt indgreb mod børn med autisme

Socialrådgivere er ikke eksperter i forskellige handicap, svarede Mai Mercado.

"De kan søge hjælp hos både VISO og en hotline, og en række handicaporganisationer arbejder på at skabe mere viden om forskellige handicap. Om kommunerne har respekt for borgerne er svært at generalisere på, for vi hører ikke fra alle dem, som føler sig set, hørt, inddraget og hjulpet. Vi hører kun om de sager, hvor det går rigtig galt".

Ministeren begræder ikke, at flere diagnosticeres med autisme

Orla Hav udtrykte også bekymring for, at 67 procent flere børn er blevet diagnosticeret med autisme. Det gjorde Mai Mercado ikke.

Skolevægring et stigende problem blandt elever med autisme

"Det er positivt, at børn med autisme bliver opdaget, for så er det muligt at give den nødvendige støtte, så de kan klare sig godt. Nogle går i almen folkeskole, mens andre kommer i specialtilbud, hvor de tidligere fik lov at passe sig selv, fordi vi accepterede, at børn kom igennem folkeskolen uden at lære at læse og skrive. Jeg begræder ikke, at vi får flere børn med diagnoser", sagde Mai Mercoda.

Du kan høre hele samrådet via dette link: