Ofte er lærere også bange for at overskride deres loyalitetspligt over for arbejdspladsen. Men de to ting hænger ikke sammen, understreger Helle Hjorth.Foto: Thomas Arnbo
Råb op – det gavner folkeskolen
Folkeskolen tog med lærere på kursus om ytringsfrihed og grænser for den fri tale på de sociale medier. Hver anden offentligt ansat er bange for at sige sin mening offentligt, viser undersøgelse.
1. Tal på egne vegne. Gør det klart, at du ytrer dig på egnevegne og ikke på skolens vegne.
2. Overhold tavshedspligten. Du må ikke videregive eller udnyttefortrolige oplysninger.
3. Tal sandt. Du må ikke videregive åbenbart urigtigeoplysninger om forhold inden for dit eget arbejdsområde. Vær derforopmærksom på, at dine oplysninger er korrekte.
4. Tal ordentligt. Alle ansatte har en loyalitetspligt over forarbejdsgiveren. Men den udgør ikke en yderligere begrænsning iytringsfriheden. Det er f.eks. ikke i strid med loyalitetspligtenat udtrykke sig (groft) kritisk om sin arbejdsplads, hvisforholdene giver grund til det. En offentlig arbejdsgiver må tåle,at dens ansatte kritisk bidrager til debatten, også i skarpe ellerpolemiske vendinger. Men du må ikke udtale dig i en urimelig grovform, fx ved at benytte vendinger, der i urimelig grad er hånende,fornærmende eller latterliggørende over for arbejdsgiveren. Du måheller ikke må fremsætte åbenbart urigtige oplysninger omvæsentlige forhold inden for dit eget arbejdsområde. Endelig må duheller ikke fremsætte freds- og ærekrænkende udtalelser, som fx atvideregive oplysninger om en anden persons rent private forholdeller fremsætte injurierende udtalelser. Hold dine ytringer i ensaglig og ordentlig tone. Det er ikke illoyalt at udtale sig påegne vegne. (Rettet 10/12 - 2018 - FTF har haft en pjecemed delvist forkert indhold - ordlyden i det forkerte indhold komdesværre i fagbladet Folkeskolen. Men er her rettet inetversionen).
HELLE HJORTH BENTZ
har arbejdet som advokat i mere end 25 år. Hun har ført mangeretssager ved domstole og deltaget i lovforberedende arbejdsgrupperunder flere ministerier.
Hun har ytringsfrihed som ansvarsområde og skriver høringssvar,udfører lovforberedende arbejde og sparrer medmedlemsorganisationer. Hun har i flere år været dirigent på DLF'sårlige kongres.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærere kender ofte til kritisable forhold på skolerne, som bremser god undervisning. Men ligesom andre offentligt ansatte tør de ikke sige det højt.
Annonce:
Det fortæller advokat i lærernes hovedorganisation FTF Helle Hjorth Bentz. I disse uger rejser hun sammen med advokat Christoffer Lambert-Züberlein fra Sirius advokater rundt i landet og underviser medlemmer af DLF's kredsstyrelser i grænser på sociale medier og ytringsfrihed på arbejdspladsen.
Og der er god grund til at gøre lærerne klogere, fortæller Helle Hjorth:
»Det er vigtigt, at vi bliver opmærksomme på de uhensigtsmæssigheder, som lærerne støder på i hverdagen. Siger man til, kan man med dialog finde en hurtig løsning, som kan understøtte mulighederne for at tilbyde den bedst mulige undervisning af eleverne«, siger Helle Hjorth.
Men mange lærere sluger de kritiske holdninger. En undersøgelse blandt de 450.000 offentligt og privat ansatte, som FTF dækker, viser, at 53 procent var bange for at ytre sig i 2006. Ti år senere var tallet steget til 60 procent. Og Folkeskolens egen undersøgelse fra 2014 viser, at kun hver fjerde lærer offentligt tør sige, hvad de mener. Hver tredje tør ikke sige deres mening på møder på skolen.
Annonce:
»Der er få, der ytrer sig. De frygter for repressalier. De frygter simpelthen for deres ansættelse. Vi mangler den tryghed, som gør, at man tør tage bladet fra munden. Der er ingen beskyttelse mod de indirekte konsekvenser af de løftede pegefingre, fratagelsen af opgaver eller indkaldelse til en samtale«, siger Helle Hjorth.
Kæmper for ytringstryghed
FTF har siden 2006 kæmpet for, at der via lovgivning bliver ytringstryghed. Målet er at øge beskyttelsen af ansatte, så arbejdsgiverne tænker sig om en ekstra gang, før de handler på en ytring fra en ansat.
»Vi ønsker en lovreguleret beskyttelse, som forbyder arbejdsgivere at afskedige deres medarbejdere, fordi de har ytret sig lovligt, men også en regulering, som forbyder en anden usaglig negativ ledelsesreaktion, for eksempel en advarsel eller en samtale«, siger Helle Hjorth.
Annonce:
Bevisbyrden bør skærpes i form af omvendt bevisbyrde, så det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at sanktionen ikke blev afgivet på grund af kritiske ytringer. Desuden skal godtgørelsen forhøjes, forklarer advokaten:
»I dag er det den enkelte krænkede medarbejder, der skal løfte bevisbyrden, og det kan være temmelig svært, afhængigt af hvornår sanktionen kommer fra arbejdsgiveren. Og så handler det også om, at man ønsker at beskytte sig selv i ansættelsen. Det kan være svært efter en sag at få et nyt job, også selv om man søger et andet sted hen«.
Ofte er lærere også bange for at overskride deres loyalitetspligt over for arbejdspladsen. Men de to ting hænger ikke sammen, understreger Helle Hjorth. Hun har en anbefaling til, hvordan man loyalt kan kritisere sin arbejdsplads - og det gælder også på de sociale medier:
»De ytringer, den ansatte kommer med, skal holdes i et ordentligt sprog og en ordentlig tone. Man må ikke blive unødig grov. Vores anbefaling er, at man går efter bolden og ikke efter spilleren«.
