"Lærerne er nu forsigtige med at ytre sig", fortæller lærerkredsformand Allan Nielsen.
Foto: Thomas Arnbo
Pligten til at være loyal over for sit arbejde
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Det er ikke illoyalt at udtale sig om egne arbejdsforhold. Offentligt ansatte har en vidtgående frihed til at ytre sig om eksempelvis resursespørgsmål, som kan have væsentlig betydning for arbejdspladsen, for eksempel når det gælder nedskæringer«, siger advokat i FTF Helle Hjorth.
Hun trækker et eksempel fra Gribskov fra 2016 frem, hvor kommunen sendte en mail til alle skoleledere og ledere af daginstitutioner.
»I mailen stod, at når en ansat har ytret sig på en måde, så loyalitetspligten er brudt, er de ansættelsesretslige konsekvenser som minimum en advarsel og i særlige tilfælde en påtænkt opsigelse - alt efter alvoren i det, den ansatte har skrevet om«, forklarer Helle Hjorth - men det må skolelederen ikke:
»Der blev skrevet om sagen i lokalaviser, og ombudsmanden læste om den. Han var meget klar: Loyalitetspligten kan ikke bruges til at begrænse offentligt ansatte i at ytre sig, og han udtalte i samme forbindelse, at e-mailen lignede en ulovlig mundkurv«.
Men selv om der er ytringsfrihed, så er der ikke ytringstryghed, og det kan man godt mærke i Gribskov. Daværende formand for Gribskov Lærerkreds Allan Nielsen er med på kurset - og han fortæller, at selv om kommunen har beklaget over for de ansatte og har arbejdet med at sikre, at alle ledere opdateres om reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed, så har den første mail fået konsekvenser.
»Lærerne er nu forsigtige med at ytre sig. Og når man gør det, så gør man det helst kun gennem lærernes faglige klub med tillidsrepræsentanten som underskriver«, lyder det fra ham.
Og Helle Hjorth fortæller, at det sker mange steder, når der er begået en fejl. »Det har virkelig en negativ adfærdspolitik«, siger hun.