Hvad ser du som den største sejr for folkeskolen, i de seks år du har været formand for Skole og Forældre?

»Jeg bliver nok nødt til at sige, at det, at vi som børn og forældre har fået en rettighed til et bestemt timetal, er noget af det bedste, der er sket. Vi kom fra en situation, hvor der kunne være op til et års forskel på timetallet, alt efter hvor man boede. Men med reformen fik vi en ret til et bestemt timetal. Men måske har vi fået lidt for meget. Vi bad om flere timer, fordi der var så stor forskel, men det kan godt være, at vi fik, lige så hatten passede«.

Hvorfor siger du nu, at eleverne måske har for mange timer?

»Det er, fordi kvaliteten ikke er fulgt med mange steder. Når vi spørger forældrene, så er de tilfredse, dem, som har børn, der kommer hjem og siger: Det har været en fantastisk skoledag; jeg har lært en masse. Man er utilfreds med skoledagen der, hvor børn har siddet og kigget ud ad vinduet en halv time, fordi der ikke var flere opgaver. Det er derfor, vi nu siger, at det var en lidt for stor gave, vi fik. For det er en gave, der ikke kan leve op til kvalitetskravene«.

Hvad er det største nederlag for skolen i samme periode?

»Det var lærerkonflikten i 2013. Jeg har arbejdet med skole i 25 år, og jeg tror ikke, der var nogen, der forudså, hvor ødelæggende den konflikt kom til at være for relationerne i skolen. Både for de lærere, der blev direkte ramt, og for de børn, som pludselig oplevede, at de voksne sloges i deres skole. Nogle steder er sårene helet, men jeg tror, at der vil være ar på samarbejdet i mange, mange år. Jeg troede ikke på, at man ville lamme fundamentet for vores børns skolegang. Jeg stod den 28. marts 2013 og sagde, at der bliver ikke konflikt i folkeskolen, det er den simpelthen for vigtig til. Men jeg tog fejl«.

Hvad betyder det for folkeskolereformens succes, at den delvist skulle finansieres af en arbejdstidslov, hvor lærerne skulle undervise flere timer?

»Det har ikke gjort det nemmere for reformen at få den succes, som den fortjener. Da vi sad og talte om skolereformen, da jeg var næstformand, havde vi alle sammen armene hævet højt over hovedet. Det gjorde konflikten også noget ved. Derfor har konflikten været den største ulykke i skolen - ikke kun i min formandstid, men i lang tid fremover«.

Hvad synes du om lærernes indstilling til skolen og eleverne?

»Jeg er ligesom 95 procent af de danske forældre tilfreds med mine børns lærere og den undervisning, de får. Jeg ved godt, at der er lærere, som forældre er utilfredse med, og som eleverne også brokker sig over. Men det er der jo alle steder. Jeg har valgt som udgangspunkt i forhold til mine egne børn, at de har haft de bedste lærere overhovedet, og så er det også blevet sådan. Men vi har haft konflikter og uenigheder med lærere og med Lærerforeningens formand, men dem har vi håndteret. Og jeg har kun mødt professionelle lærere, der vil skolen det bedste«.

Hvor har I været uenige?

»Vi har været uenige omkring reformen. Men jeg tror næsten, at vi nærmer os hinanden. Vi siger, at vi ikke diskuterer skoledagens længde, vi diskuterer indhold. Det hører jeg også Anders Bondo sige efterhånden. Lad os holde op med at hænge os i timetallet, men lad os hænge os i kvalitet og indhold. Vi er kommet mere tilbage til der, hvor vi var, dengang vi var entusiastiske omkring skolen, før reformen kom. Men vi kan stadig være uenige om, hvilken rolle forældrene skal have. Hvor involverede vi skal være i skolen. Og så griner jeg af, at Anders og jeg står og skiftes til at sige, hvem der er vigtigst i skolen. Anders siger, at vi ikke kan gøre det uden forældrene, og jeg siger: Vi kan heller ikke gøre det uden dig, Anders. Så vi ved, at samarbejdet mellem skole og forældre er vigtigt«.

Har lærernes rolle ændret sig?

»Ikke på den enkelte skole. Lærerne er stadig det faglige og pædagogiske fyrtårn i undervisningen. Men det har ændret sig. Da jeg var barn, var fortællingen om lærerne, at de smed skoletasken klokken 14 og gik på golfbanen. Der har det ændret sig meget. De sidste fem-ti år har det ændret sig til, at lærerne er nogle, der arbejder rigtig meget og hårdt og har mange opgaver«.

Hvordan er forholdet mellem lærere og forældre?

»Når jeg taler med forældre, så er der enormt stor respekt for vores lærere. Så kan det godt være, at der er en diskussion om de der forældre, som altid blander sig. Når jeg møder lærerstuderende, så siger de, at det er de uhyggelige forældre, de skal ud til. Forholdet har ændret sig. Lærerne er blevet mere bange for forældrene. Det var de også for ti år siden, men det er blevet mere udtalt. Der bliver talt mere om de urimelige forældre, fordi det er forældre, der gør det svært at være lærer. Det synes jeg ikke, jeg hørte, da jeg begyndte«.

Er forældrene blevet mere urimelige?

»En ny undersøgelse viser, at 90 procent af danskerne synes, at forældre curler for meget. Og det er kun ti procent af forældrene, der selv synes, de curler. Jeg synes ikke, at forældre er urimelige. Vi stiller spørgsmål, og er vi bekymrede, stiller vi rigtig mange spørgsmål og kan i retorikken blive stramme. Men det handler også om, at forældre er utrygge over for det, der sker i skolen. Mange lærere vil sikkert sige, at de skriver til os på intra hele tiden. Men det er ikke kun for forældre. Det sker alle steder, at man hurtigere skriver, hvis man har haft en dårlig oplevelse - og det smitter af i skolen, så tonen bliver mere barsk«.

Du har før stillet op for Venstre for at få en plads i Varde Byråd. Nu har flere partier kontaktet dig for at få dig til at stille op til Folketinget, men du har sagt nej. Hvorfor?

»Jeg kan arbejde solen sort for folkeskolen, så hvis jeg kom til at sidde som ordfører for folkeskolen, kan det godt være. Men min store skræk er at blive ordfører for landdistrikter eller energi. Melder man sig ind i et politisk parti, så skal man købe hele pakken. Lige nu føler jeg mig rodløs. Jeg ved dæleme ikke, hvilket parti jeg skulle stille op for, hvis jeg skulle arbejde for folkeskolen fra en partipolitisk platform, for de sidste seks år har jeg samarbejdet med alle partier. Jeg vil gerne arbejde videre for folkeskolen, men det skulle være en platform, hvor det er den sag alene, jeg skulle arbejde for«.

Men du har sagt, at hvis du fik tilbuddet om at blive undervisningsminister, ville du sige ja med det samme. Hvad ville det første så være, du ville ændre?

»Så ville jeg samarbejde med folket omkring folkeskolen. Meget tættere samarbejde med de forældre, der har valgt folkeskolen til deres børn. Jeg ville få skabt stærkere skolebestyrelser, som kan være med til at forme den enkelte skole, og så spille med på den frihedsdagsorden, som mange partier har. Vi skal have sat folkeskolen fri, men skolen skal leve op til folkeskolens formål, følge folkeskoleloven, og så skal kommunerne have lov til at forme folkeskolen, så den passer til de børn, der er i det enkelte skoledistrikt«.