"Vi stoler nok ikke helt på, at lærerne ikke vil indoktrinere eleverne".

Alex Ahrendtsen forklarer, at mistilliden bygger på den politisering, der efter hans opfattelse skete af lærerstanden i 70'erne, 80'erne og til dels 90'erne:  

"I den finske model har lærerne og embedsstanden enorm stor frihed til at fastlægge uddannelsespolitikken, hvorefter politikerne blåstempler det de foreslår. Og det er jo, fordi lærerstanden i Finland er politisk mangfoldig", forklarer han og peger på, at tre ud af fire lærere i Danmark stemmer venstreorienteret - hvis man altså regner både Socialdemokratiet og De Radikale til den fløj.

Skolepolitiker: Finland har tillid til lærerne

Hele Folketingets undervisningsudvalg var sidste år i Finland, og Alex Ahrendtsen var en af dem, der kom hjem med et stærkt ønske om at efterligne den succesrige finske skolepolitik.

"Men grunden til, at vi ikke kan gøre det, er at der siden 70'erne har været en stor mistillid til lærerstanden fra dele af det politiske spektrum. Det skyldes det alvorlige syndefald, der skete i 70'erne og 80'erne. Hvor lærerstanden blev politiseret i en grad som aldrig set før. Hvor lærerne simpelthen trak deres egen politiske overbevisning ned over eleverne. Og det sker desværre stadigvæk, men i mindre grad end dengang".

Der kommer til at gå lang tid, før politikerne igen har tillid til lærerne, mener han:  

"Lærerne skal overbevise os om, at de ikke indoktrinerer eleverne. Og så skal lærerne selvfølgelig have tillid til os politikere, at vi nu har tillid til dem".

"Vi politikere skal føle, at lærerne udelukkende agerer som lærere og ikke forsøger at snige en bestemt politisk samfundsmodel ind over eleverne. Når vi har den tro, vil lærerne få mere frihed".  

Sådan stemte fagbladet Folkeskolens læsere ved folketingsvalget i 2015, viser en stikprøveundersøgelse fra Gallup Danmark. Kategorien: "Andet" består af læsere, der ikke har stemmeret, stemte blankt eller ikke har angivet parti.

DF: Det er ikke godt for eleverne

Det er alvorligt, understreger Alex Ahrendtsen, for det går ud over eleverne, når lærerne ikke kan adskille lærergerningen og politik.

"Det er aldrig godt, når elever bliver manipuleret, det har vi jo alt for voldsomme erfaringer at trække på. Det så man i Tyskland i 30'erne og 40'erne og i Sovjetunionen senere hen. Det er aldrig godt, når skolerne bliver brugt til at manipulere eleverne. Skolerne skal give kundskaber og færdigheder, så eleverne kan klare sig i livet efter 9. klasse og tage en ungdomsuddannelse. Vi politikere må ikke begå samme fejl som før. Vi skal have øje for, at eleverne skal lære noget, når de går i skole".

Riisager: I Finland tager man skolen alvorligt 

Han understreger, at lærerne er frie til at have egen politisk overbevisning, så længe den ikke kommer med ind i klasselokalet.

"De skal hænge deres politiske holdning ude på knagerækken. Det er bedre nu, end det var i 70'erne og 80'erne, lærerne er blevet bedre til at adskille det, men indoktrinering findes stadig, og det skal helt væk, før tilliden kommer tilbage, og før friheden kommer tilbage til skolerne".

Forligsparter tager afstand fra Alex Ahrendtsen

Udvis respekt for lærerne og stol på dem

Folkeskolen.dk har præsenteret lærerformand Anders Bondo Christensen for dén udlægning.

"Man skal ikke lade et 40 år gammelt spøgelse være styrende for uddannelsespolitikken i dag. Det giver ikke nogen som helst mening", siger Anders Bondo. "Det var en debat, der kørte, før jeg blev lærer i 1982, og at tillægge den betydning for, at politikerne i dag ikke tør give lærerne ansvar, er helt forkert", siger han.  

Anders Bondo Christensen var selv elev i 70'erne, som Alex Ahrendtsen henviser til, og han har ikke selv oplevet indoktrinering.

"Dengang var der uden tvivl noget om snakken hos nogle få lærere, nogle få steder i landet. Men i den skole jeg var i, var der ingen tegn på indoktrinering. Det er helt vanvittigt at henvise til noget, der foregik på nogle få skoler af få lærere for mere end 40 år siden".

Der er al mulig grund til at have stor tillid til lærerne, mener han:

"Hvis det ikke havde været for lærerne, ville folkeskolen have endnu større problemer end den har i dag. Lærerne har formået at udføre et godt stykke arbejde og få hverdagen til at fungere for eleverne trods en reform, der arbejder imod dem. Det synes jeg ærligt talt, at man bør udtrykke stor respekt for i stedet for at henvise til noget, der skete for 40 år siden".

Kronik: Indoktrinering i 70'erne og indoktrinering i dag  

Sammenligningen mellem Danmark og Finland holder ikke. For lærerne er professionelle og kan adskille undervisning og politik, mener Anders Bondo Christensen.  

"Alex sammenligner med Finland og siger, at dér har man stor tillid til lærerne, og det vil man også gerne i Danmark. Jamen, så vis den tillid. Folkeskolereformen fra 2013 har jo ikke noget forskningsmæssigt belæg overhovedet. Det er ikke kun lærerne, det er hele den pædagogiske viden og forskning, som ikke blev respekteret. Hvis vi vil have en god skole, skal man bygge den på den pædagogiske forskning og lærernes praksiserfaring. Hvis man straffer nogle lærere for, hvad der skete for 40 år siden, så svigter man fuldstændig folkeskolen".  

Finland: Lærernes politiske overbevisning uden betydning

Lærerne har altid haft stor autonomi i Finland. Tilliden til lærerne er bestyrket både af de gode Pisa-resultater og af det faktum, at finske lærere er universitetsuddannede, fortæller Anders Rusk, som er tidligere formand for den finske lærerforening og nuværende generalsekretær for Nordiske Lærerorganisationers Samråd.  

"I Finland har vi længe haft konsensus om uddannelsespolitikken, det har aldrig været det store spørgsmål. Politikerne har tillid til lærerne. Hvordan lærerne stemmer, har ikke indflydelse på politikernes tillid til lærererne", siger han, men bekræfter samtidig, at finske lærere er spredt ud over hele det politiske spektrum. 

Lærer og 'ny borgerlig': Lærerne er professionelle - vi kan godt holde egne holdninger ude af klassen