Merete Riisager forlader politik efter knap to år på posten som undervisningsminister. Hun bliver dog siddende på ministertaburetten, ind til en ny regering er på plads efter næste folketingsvalg. 

Hvorfor stiller du ikke op til næste folketingsvalg?

"Jeg savner livet uden for Christiansborg. Det har været ekstremt privilegeret at blive opstillet til Folketinget, valgt og ikke mindst blive minister for det område, som jeg brænder allermest for. Jeg har haft otte gode år i politik. Men jeg har en stor lyst til at komme tilbage til virkeligheden og den almindelige hverdag, der er på en almindelig arbejdsplads og med min familie. Jeg har været ekstremt glad for at præge hele undervisningsområdet, som er det mit hjerte banker for", siger undervisningsminister Merete Riisager.

Hvad vil du kæmpe for i din sidste tid som minister?

"Det er rigtig vigtigt, at vi får justeret folkeskolereformen, sådan at de mennesker der er i den til hverdag bedre føler, at de kan udleve dens formål og skabe de resultater, som har været hele målsætningen for folkeskolen. Formålet er, at eleverne bliver dygtige uanset deres baggrund, og at de trives. Det er kernen. Vi skal sørge for, at eleverne udover, at de bliver faglige dygtige, også har mulighed for at bevæge sig og komme ud i civilsamfundet. Praksisfaglighed skal forrest, sådan at alle de børn, der har lyst og mod på at skabe med deres hænder, kan det".

Da du trådte til som minister, var din vision at give skolerne mere frihed, hvordan er det gået?

"Vi er nået længere, end jeg turde håbe på, og i hvert fald meget længere, end mange havde troet dengang, jeg startede. Vi er godt på vej, og er bestemt ikke færdige endnu. De forhandlinger vi har nu om folkeskolereformen og de selvstyrende skoler er vigtige i forhold til folkeskolens fremtidige virke både i forhold til den frihed som den enkelte skole skal nyde og lærernes mulighed for at gøre et godt stykke arbejde".

Hvad er du allermest stolt af i dit virke som undervisningsminister?

"Jeg er rigtig glad for, at vi har givet noget frihed tilbage til lærerne. Vi fik rullet 3000 Fælles Mål tilbage fra lovgivningen. Det har været et rigtig vigtigt afsæt for hele det stilskifte, vi har lavet i forhold til praksisfagligheden og de boglige færdigheder. Derudover at gøre noget for lærernes motivation. Det er noget af det, jeg har været allermest optaget af, for uden lærerne kan man jo ikke skabe en god og velfungerende skole. Jeg er ikke optaget af hverken at skabe revolutioner eller monumenter, men jeg er optaget af, hvordan skoledagen fungerer på den enkelte skole, og det faglige virke der er der. Jeg har ønsket at få fokus tilbage på fagene. Fordi det er i fagenes kerne og udvikling, at den gode undervisning finder sted".

Hvad er ønskescenariet for din sidste tid og ikke mindst forhandlingerne om folkeskolereformen?  

"Vi er lige gået i gang med forhandlingerne omkring skolereformen og de selvstyrende skoler, så det er for tidligt at sige. Men det er i hvert fald meget vigtigt, at vi får lyttet til de signaler, der er kommet fra aktørerne i skolen, elever, forældre og lærer i forhold til at få skoledagen til at fungerer, det er det der afsættet for denne justering, vi har lagt frem".

Blog: Respekten for uenighed