46 procent af landets skoler har mindst én klasse, som har to voksne i klassen på samme, fordi kommunen har givet dem grønt lys til at i skære skoledagens længde for til gengæld at have timer med to par voksenhænder.

Men sådan skal det ikke fortsætte, lød i går fra regeringen, som præsenterede et nyt skoleudspil.

Lærere om skoleudspil: "Det er vigtigt at justere folkeskole-reformen nu"

På Lillevang Skolen i Allerød er lærer Mathilde Baach Kristensen ellers glad for, at skolen sidste år valgte at bruge folkeskolelovens paragraf 16b til at skære to lektioner om ugen til fordel for lektioner med flere voksenhænder.

"Vi har valgt at bruge vores tolærerordning til, at vi er to i klasselokalet, men også til at eleverne tages ud af et fag og dermed får styrket et fagområde som for eksempel matematik. For at give ekstra støtte. Så er der en lærer i undervisningen, og en der hjælper den enkelte elev", forklarede Mathilde Baasch Kristensen til folkeskolen.dk i går.

Får regeringen opbakning til sit skoleudspil, bliver det fremover langt sværere for Lillevang Skolen og landets øvrige folkeskoler at benytte muligheden for at få flere hænder ind i klasserne.

Ny vejledning til kommunerne

Regeringen vil nemlig præcisere paragraffen for at nedbringe antallet af skoler, der benytter sig af den.

"Præciseringen gælder bl.a. den nærmere ramme for, hvad der forstås ved, at bestemmelsen kun kan anvendes i helt særlige tilfælde for 4.-9. klassetrin, hvilke krav der stilles til den individuelle begrundelse for brug af bestemmelsen for hver enkelt klasse", står der i regeringens udspil.

Både Ellen Trane Nørby og Merete Riisager har ellers i deres tid som undervisningsminister sat deres underskrifter på såkaldte hyrdebreve, som har opfordret kommunerne til at bruge paragraf 16b's muligheder for at afkorte skoledagen.

Forligspartier møder gerne op til forhandlinger om reformjustering

Men nu mener regeringen, at der er brug for et hyrdebrev med et helt andet budskab:

"Vi kan ikke sidde overhørigt, at så stor en andel af skolerne anvender §16b i strid med lovgivningen", skriver regeringen i sit udspil.

Og i faktaarket, som følger med udspillet, står der, at der også skal laves en ny juridisk vejledning til skolerne.

Alt i alt skal tiltagene føre til en forventet "markant nedgang i brugen af paragraffen", skriver regeringen.

Skal lærerne løbe hurtigere?

Lærer Mathilde Baasch Kristensen stod og lyttede foran fysik-kemi-lokalet, hvor statsministeren og undervisningsministeren i går lancerede skoleudspillet.

Og netop ønsket om markant færre understøttende undervisningstimer med dertilhørende færre understøttende undervisningstimer at konvetere - oveni en indskrækning af 16b - var emner, som lærerne udenfor lokalet dvælede ved.

"Jeg tænker på, om tolærerordningen består. Betyder forslaget, at vi skal undervise mindre, eller skal vi løbe stærkere? Nogle af de understøttende undervisningstimer bliver læst af pædagoger, hvis det konverteres til undervisning, så bliver det jo lærere som i stedet skal undervise. Vil det betyde, at jeg får to timer mere at undervise i, eller skal der ansættes flere lærere?", spurgte Mathilde Baasch Kristensen, da ministrene havde forladt skolen.

Løkke og Riisager: Skoleudspil er ikke et opgør med reformen

Og den bekymring forstår Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings-og udviklingschef ved Pædagogik & Samfund på VIA University College.

Han har været med til at evaluere folkeskolereformen og hører mange positive tilbagemeldinger fra de steder, som har vekslet understøttende timer til to-voksen-timer. Han mener, at skoleudspillet kan få betydning for antallet af timer, hvor der er to voksne i klassen.

"Nu ligger det som et krav. Skal undervisningstiden sættes ned, så skal der være to voksne. Men det vil jo så kun være et krav i forbindelse med de få timer understøttende undervisning, der bliver. Hvor i mod de flere fagtimer vil kunne varetages af én lærer", siger han.

Men han understreger, at der ikke er noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at skolerne fortsætter med at have to voksne i timerne. Men det vil kræve, at der er penge til det.

"Det bliver jo nogle andre rationaler, der kommer ind over. Det bliver nogle økonomiske rationaler. Hvis der ikke er det her massive krav om to voksne, så er det noget, der kan spares væk. Vi ved ikke, om det ville ske, men det er en antagelse i en situation, hvor budgetterne er så pressede", siger Andreas Rasch.

Her er regeringens skoleudspil: Færre understøttende timer og kortere skoleuge

I Danmarks Lærerforening kan formand for undervisningsudvalget i DLF Jeanette Sjøberg ikke på nuværende tidspunkt forholde sig til økonomien i regeringens udspil, men hun forstår ikke, at regeringen skriver, at den måde som paragraf 16b bruges på i dag er i strid med intentionerne i lovgivningen.

"Vi kan ikke se nogen faglige begrundelser for at indskrænke brugen af 16b, som den er nu. Vi mener i DLF, at den brug af 16b der er lige nu, er i fuld overensstemmelse med lovens intentioner. At der er grunde til, at der dispenseres", siger Jeanette Sjøberg.

Hun håber ikke, at udspillet vil gå ud over brugen af to voksne i undervisningen.

"Bliver der frigjort resurser ved det her udspil, så vil vi stadig argumentere for to-lærer-ordninger. Vi kan se, at det er en rigtig god ide, og der er belæg for, at det skaber kvalitet i undervisningen".   

Ændring kræver flertal

En kortere skoledag med færre understøttende undervisningstimer og flere fagtimer og en præcisering af paragraf 16b kræver, at regeringen får forligskredsen omkring folkeskoleforliget med, lyder meldingen fra Undervisningsministeriet.

"Der lægges op til at foretage en mindre præcisering af lovteksten i § 16 b, der kan give mulighed for at klargøre forståelsen i lovbemærkningerne. Dette vil naturligvis skulle drøftes i folkeskoleforligskredsen på linje med det øvrige udspil", skriver undervisningsministeriet til folkeskolen.dk i et mailsvar.

Bondo positiv over udspil: Men husk skolernes trængte økonomi

Og står det til SF's Jacob Mark, så kommer regeringens udspil ikke igennem på bekostning af to voksne i klasserne.

Han skriver i et blogindlæg på folkeskolen.dk, at det er kvaliteten i de timer som eleverne har, der betyder noget.

"Derfor bør man gøre skoledagen kortere og bruge pengene, man sparer på at sikre, at der er to voksne i klasselokalerne i flere af de timer, der er tilbage. Det vil betyde, at der bliver mere tid til hver enkelt barn, og det betyder at man kan arbejde med børnenes trivsel. Alle børn skal ses og høres, og der skal være plads og tid til forskellige aktiviteter fra time til time. Det er simpelthen lettere, hvis der er to voksne i klassen", skriver han på folkeskolen.dk.

Enhedslisten står uden for folkeskoleforliget, men også Enhedslistens undervisningsordfører kritiserer netop denne del af regeringens udspil:

"Forøgelsen af antallet af fagtimer gør den samlede afkortning af skoledagen alt for lille og er ikke svaret på folkeskolens udfordringer. Det er åbenlyst, at der er problemer med den understøttende undervisning, men løsningen er ikke bare at erstatte den med flere fagtimer. Det er samtidig problematisk, at regeringen vil begrænse skolernes mulighed for at afkorte skoledagen ved brug af lovens § 16 b. Det kan reelt betyde, at mange elever ikke får kortere skoledag end i dag og måske endda får forlænget skoledagen", skriver Jakob Sølvhøj i et blogindlæg på folkeskolen.dk.