Evalueringen af folkeskolereformen er et stort apparat, hvor flere institutioner står for hver sin del og er afhængige af hinandens løbende konklusioner. Derfor er det ikke lige til at fremrykke deadline, lyder det fra VIAs forskningschef Andreas Rasch-Christensen.

"Lige på vores særskilte del af evalueringen vil det nok kunne lade sig gøre. Men det har krævet nøje planlægning at få de mange elementer til at køre i sync, så faser og delevalueringer falder på de rigtige tidspunkter. Så det er ikke lige sådan at pille ved", siger han.

Andreas Rasch-Christensen reagerer på, at KL's formand Jacob Bundsgaard i dag på Altingets hjemmeside opfordrer Christiansborg-politikerne til at fremrykke evalueringen af den folkeskolereform, der blev vedtaget i 2013.

"KL ønsker ro til at implementere en folkeskolereform. Det er der ikke kommet, og derfor må man bede Folketinget blive enigt om, hvad der skal ske med vores fælles folkeskole", siger Jacob Bundsgaard til Altinget Uddannelse. 

Bondo støtter forslag om selvstyrende skoler

Han mener, at den politiske opbakning til reformen er ved at smuldre, og derfor kan man lige så godt få evalueret den og lavet en ny. I sidste uge præsenterede regeringen planer om at lave forsøg med en række skoler, der selv får lov at bestemme sine rammer.

"De forsøg, der er sat i gang, er så omfattende. Derfor er det mere korrekt og ærligt for politikerne at sige, at de vil have en anden folkeskolelovgivning end den nuværende. Det kræver en evaluering, som vi synes, man bare skal gå i gang med", siger KL-formanden.

Vil gå ud over kvaliteten

Men en fremrykning af evalueringen vil gå ud over kvaliteten af den, påpeger Andreas Rasch-Christensen.

"Det vil kræve en nærmere undersøgelse blandt alle dem, der er med til evalueringen, før man kan udtale sig skråsikkert om mulighederne for en fremrykning, men umiddelbart vil det klart svække grundlaget. De sidste dataindsamlinger vil være i stærkt devalueret udgave", siger han.

Danmarks Evalueringsinstitut står for en stor del af evalueringen af folkeskolereformen. Her ønsker områdechef Lise Tingleff dog ikke at udtale sig om KL's opfordring.

"Jeg siger altid gerne noget om folkeskolen. Vi har dog valgt, at vi som en af de institutioner, der er i gang med at gennemføre den igangværende følgeforskning i henhold til en given plan, ikke kommenterer på det aktuelle spørgsmål om fremrykning", lyder det fra hende til folkeskolen.dk.

Reformens intentioner er åbne for fortolkning

Andreas Rasch-Christensen mener ikke, at opbakningen til folkeskolereformen er i så klokkeklart forfald, som KL giver udtryk for.

"Jeg har også stillet mig skeptisk over for de her forsøg med skoler med større frihedsgrader, men der kommer jo et konkret udspil på tirsdag, og så må vi se. Reformen taler om at flytte beslutningskompetencen tættere på ledelse og medarbejdere, og det kan man argumentere for, at man gør med de forsøg", siger Andreas Rasch-Christensen.

I 2016 meldte daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby ud, at hvis en skole vælger at bruge paragraf 16b til at forkorte skoledagen for en klasse og sætte en ekstra voksen ind i nogle af timerne, er man ikke forpligtet til at afsætte mere end én time til understøttende undervisning om ugen.

Sådan har ministeren talt om §16b

Allerede dengang var der røster, der snakkede om brud med reformen. Andreas Rasch-Christensen mener, man skal adskille den politiske og pædagogiske diskussion.

"Der er med mine øjne ikke tale om et brud, men jeg kan sagtens se det fra KL's side. De ser det naturligvis som et politisk angreb på deres ret til at styre folkeskolen. Men det er en politisk diskussion. Det er en postgang for tidligt at sige, at reformen er ved at bryde sammen, når det kommer til de faglige og pædagogiske intentioner", siger Andreas Rasch-Christensen.

Efter KL-brev: Nu vil Riisager selv undersøge skolernes brug af kortere skoledage 

Opbakning til KL på Christiansborg

På Christiansborg er der forsigtig opbakning til KL's forslag om at fremrykke evalueringen af folkeskolereformen.

"Det er en rigtig god ide. Der ligger allerede meget følgeforskning, som man kan lave evalueringen på. Det er et politisk valg, hvornår vi vil evaluere. Jeg synes, det er rigtigt at fremrykke det", siger SF's ordfører Jacob Mark til Altinget, og samme toner lyder fra Annette Lind fra Socialdemokraterne:

"Regeringen har skåret ned på velfærden og sået tvivl om folkeskolens fremtid ved at udvande med forsøg osv.  Vi bakker op en tidligere evaluering - dog først efter et valg".

Venstres Anni Matthiesen siger til Altinget, at hun ikke er afvisende, men gerne vil undersøge de faglige konsekvenser for kvaliteten af evalueringen.

(tilføjet 6/9 2018 kl. 21:53)

Bondo: Fremskynd gerne reformevaluering