Der bliver diskuteret i små grupper og lagt strategi ind imellem de små pauser, der opstod på kongressen
Klaus Holsting
DLF: Reallønnen er vigtigst
Det vigtigste krav for DLF ved de kommende overenskomstforhandlinger er at sikre lærernes realløn
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De økonomiske udfordringer betyder, at lærerne ikke skal have høje forventninger til, at de kommende overenskomstforhandlinger vil give dem store lønstigninger og en lang række forbedringer af arbejdsvilkårene. Det slog formand for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen fast, da han fremlagde hovedstyrelsens forslag til krav til de kommende overenskomstforhandlinger.
»Det kan blive en meget svær opgave at forbedre reallønnen. Det politiske signal her er, at vi vil prioritere reallønnen meget højt ved disse forhandlinger«, sagde Gordon Ørskov Madsen.
Den melding var ikke god nok for formand for Ballerup Lærerforening Niels Kjeldsen. Han mente, at hovedstyrelsen skal passe på, at man ikke kommer med »overdreven forventningsdæmpning«. Han mente, at DLF må kæmpe for, at alle midler går til at forbedre reallønnen og forbedre pensionsprocenten for de overenskomstansatte.
»Det er afgørende, at den aftale, vi indgår i den kommende periode, skal sikre reallønnen for alle medlemmer. Det må være et kernespørgsmål for os. Kan vi have et lavere mål end det? Kan vi som lærernes fagforening aftale en reallønsnedgang? Jeg kan ikke anbefale et ja til en overenskomst, hvis vi har aftalt en reallønsnedgang«, sagde Niels Kjeldsen.
Formand Anders Bondo gav tilsagn om at forfølge den lønpolitik, der er i DLF. Men han er parat til at åbne op for alternative muligheder, som det skete ved overenskomsten i 2005, hvor lærerne var omfattet af decentral løn, men alle de lokale kroner blev konverteret til et tillæg, som alle lærere fik.
Gordon Ørskov Madsen understregede, at hovedstyrelsen er opmærksom på ikke at have for små ambitioner, når det kommer til overenskomstforhandlingerne.
»Vi har taget de løftede pegefingre til os«, sagde han.
Han fremlagde hovedstyrelsens forslag til en vedtagelse, hvor der står: »Det vigtigste for Danmarks Lærerforening ved OK 2011 er at sikre reallønnen«.
Hovedstyrelsens forslag blev enstemmigt vedtaget. |
Se resolutionen: Viden frem for hovsaløsninger
Se: Kongresvedtagelse om realløn
DLF's overenskomstkrav
n Løn
Generelle procentvise lønstigninger
Reguleringsordning videreføres
Lønforhøjelse til lærere og børnehaveklasseledere
Forhøjelse af lønnen for timelønnede
Grundløn og lønforhøjelse til professionsbachelorer i ernæring og sundhed
n Pension
Højere pensionsprocent for overenskomstansatte
Centrale tillæg gøres pensionsgivende
Tjenestemandspension reguleres med højere procent
Forhøjelse af dødsfaldssummen i gruppelivsordning
n Uddannelse
Individuel ret til efteruddannelse
Rekruttering og fastholdelse
Glidende indslusningsordning for nyuddannede
n Seniorer
Bedre seniorordninger - rettigheder frem for muligheder
Videreførelse af ret til seniorbonus
n Ansættelse
Forlænget opsigelsesvarsel for overenskomstansatte
Overenskomstdækning af Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (USB)
n Barsel
Flere lønnede uger under barselsorlov
Forlænget orlov ved flerbarnsfødsler
n Ferie
Forhøjelse af særlig feriegodtgørelse
Desuden stilles krav omkring specialistfunktioner, et rekrutteringsprojekt for ledere og krav på det regionale område.