Statsrevisor-kritik: For mange vikarer og for mange dispensationer fra den lange skoledag 

Vælgerne er blevet lovet en længere skoledag, men et stigende antal skoletimer aflyses, vurderer Rigsrevisionen i sin rapport og kritiserer, at ministeriet trods beslutninger om det modsatte bliver ved med kun at tælle planlagte undervisningstimer frem for gennemførte.

I rapporten påviser rigsrevisorerne et stort antal fejlindberetninger af timetal, og på den baggrund konkluderer de, at landsgennemsnittet over et planlagt timetal ikke giver et retvisende billede af implementeringen af den længere skoledag. I stedet har Rigsrevisionen selv prøvet at finde ud af, om eleverne får de timer, de skal have og konkluderer, at forskellen mellem antallet af planlagte og gennemførte timer er vokset efter folkeskolereformen, fordi:

Den seneste undersøgelse af aflysninger af timer er fra 2011 og viste, at kommunerne gennemførte mellem 85 procent og 96 procent af den planlagte undervisning - nogle skoler under 80 procent.  Når timer blev aflyst eller afholdt uden undervisning, var årsagen i ca. 73 procent af tilfældene, at læreren var syg mv., og i 13 procent, at læreren var på kursus. Sygefraværsstatistikkerne viser en stigning i lærernes sygefravær fra cirka 9 procent før reformen til over 10 procent siden reformen. Samtidig medfører reformens kompetenceløft, at flere lærere bør være på kursus.    

Tidligere skulle kommunerne opgøre, hvor mange timer der rent faktisk blev gennemført, i den årlige kvalitetsrapport, men som led i regelforenkling er det ikke længere et krav. I efteråret 2016 besluttede ministeriet så at udtage stikprøver for at tjekke, om timerne blev gennemført, men inden det nåede at blive sat i gang, blev det droppet igen, og i stedet vil ministeriet nu kigge på antallet af gennemførte timer i forbindelse med kvalitetstilsyn med skoler med vedvarende dårlige resultater ved afgangsprøverne mv.  Men det kommer først til at gælde de skoler, der udtages i kvalitetstilsynet i 2017/18, dvs. i fjerde år efter folkeskolereformens ikrafttræden. Men ved aftalen om folkeskolereformen lovede man et statsligt tilsyn med overholdelsen af de nye minimumstimetal, og Rigsrevisionen mener derfor, at Undervisningsministeriet som minimum må afdække forskellen på de planlagte og gennemførte timer for at sikre et retvisende datagrundlag, hedder det i rapporten.

Minimumstimetal: De fleste skoler overholder reglerne   

Uuddannede vikarer

Det er ikke nok, at der er en voksen til stede i klasselokalet - en time må kun tælle med i minimumstimetallet, hvis der gennemføres kvalificeret undervisning, fremgår det af bemærkningerne til folkeskoleloven.

Rigsrevisionens opgørelser (se grafen ovenfor) viser, at hver 10. lærer i skoleåret 2015/16 højst havde en studentereksamen som kvalifikation.

I 2011 angav 2 procent af skolelederne, at mangel på kvalificerede lærere i meget høj eller temmelig høj grad var hæmmende for at kunne levere en optimal undervisning. Det tal var i 2017 steget til 12 procent af skolelederne.

Undervisningsministeriet mener, det skyldes kravet om, at lærerne skal være kvalificeret til lige præcis det fag, de skal undervise i, men "Rigsrevisionen finder, at den høje andel af skoleledere, som angiver mangel på kvalificerede lærere som hæmmende for at levere en optimal undervisning, er en indikation på, at skolerne har svært ved at kompetencedække undervisningen, uanset om skoleledernes vurdering alene omhandler fagundervisningen eller undervisningen i folkeskolerne generelt".

Folkeskolen.dk har spurgt formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, om det er mangel på lærere generelt eller mangel på lærere i bestemte fag, der er problemet, og svaret kommer prompte:

"Det er begge dele! Det er stadig meget forskelligt, hvor stort problemet er rundt omkring, men der er simpelthen færre ansøgere, og dermed bliver det også sværere at finde de rigtige fag. Og så bliver det de forhåndenværende søms princip - nogle steder kan man finde arbejdsløse akademikere, og ellers må man bruge nogle af de pædagoger, man har i den understøttende undervisning eller studenter", siger Claus Hjortdal.

Kompetencedækningen overvurderes

Seks ud af syv timer dækkes nu af en faguddannet lærer 

Undervisningsministeriet overvurderer kompetencedækningen i den danske folkeskole. Sådan lyder konklusionen i Rigsrevisionens rapport.

'Kompetencedækning' er det ord, Undervisningsministeriet bruger for, hvor stor en andel af folkeskoleelevernes timer, der varetages af en lærer, der er linjefagsuddannet i det pågældende fag eller har 'tilsvarende kompetencer'. Et af målene i folkeskolereformen er fuld kompetencedækning i 2020, og ifølge ministeriet nåede man sidste år delmålet om 85 procent af timerne i 2016. Men det tror Rigsrevisionen altså ikke på. Fordi:

1)      Antallet af løstansatte, timelønnede lærere, er steget for hvert år, siden folkeskolereformen trådte i kraft. Antallet er steget med 47 procent siden 2014, mens det samlede antal lærere er faldet med 2 procent. Fire ud af fem timelønnede lærere har højst en studentereksamen bag sig.

2)      De timelønnede lærere vil kun i begrænset omfang indgå i ministeriets kompetencedækningsopgørelse, fordi den kun tæller planlagte timer, ikke gennemførte timer. Og netop fagtimerne må det efter Rigsrevisionens vurdering være svært med kort varsel at finde vikarer til, som har de rette fagkvalifikationer.

3)      Undervisningsministeriet har slet ikke opgjort kompetencedækningen for de tre procent af eleverne, der undervises i specialklasser.