Borgmester i Kalundborg Martin Damm håber, at forhandlingerne om en lokal arbejdstidsaftale til lærerne i Kalundborg kan være overstået på en måned.

Kalundborg: Tidligere KL-formand sætter gang i lokale arbejdstidsforhandlinger

I dag begynder forhandlingerne om en arbejdstidsaftale for lærerne i Kalundborg. Folkeskolen.dk har spurgt borgmester Martin Damm (V), der er tidligere KL-formand og nuværende næstformand om, hvad Kalundborg kan få ud af en lokal lærerarbejdstidsaftale.

Offentliggjort

de tre aftaler i kalundborg

Lærerne i Kalundborg har siden lærernes lockout i 2013 ønsketsig en arbejdstidsaftale. Kommunen og kredsen har indgåetdelaftaler om flextid, kompetencetid og prøvetid. 

I juni  afleverede Kalundborg Lærerkreds 318lærerunderskrifter til Martin Damm med ønsket om en lokalarbejdstidsaftale.

Kalundborg Lærerkreds har holdt møde med skolernestillidsrepræsentanter om, hvilke elementer de skal fokusere på,skal med i arbejdstidsaftalen.

Formand for Kalundborgs lærerkreds Karen Sørensen havde påforhånd en formodning om, at mødet med tillidsrepræsentanterneville dreje som om forberedelsestiden.

"Det skal sikre, at lærerne har den nødvendige tid til opgaven.Vi skal kunne levere en god undervisning med kvalitet til eleverne.Eleverne skal have gavn af folkeskolen undervisningsmæssigt ogdannelsesmæssigt. Vi har brug for en aftale, der sikrer tid ogsåtil samarbejdet med forældrene. Så vi kan få en god fællesfolkeskole", siger Karen Sørensen til folkeskolen.dk.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad har indtil nu holdt dig tilbage fra at forhandle en arbejdstidsaftale med lærerne?

"Der er egentlig ikke noget, der har holdt mig tilbage. Det er ikke politikerne, der indgår de aftaler med de faglige organisationer i Kalundborg. Det har det aldrig været".

"Vi har jo allerede tre aftaler på området.  Det er jo noget forvaltningen aftaler med den faglige organisation. Så egentlig er det ikke en kommunalbestyrelse, der laver aftaler med faglige organisationer. Det foregår på administrativt niveau".

Hvad skal i forhandle om nu?

"Vi har egentlig tre aftaler på tre områder, der er ganske fornuftige i dag.  Men den faglige organisation vil gerne have det i en anden form. Det er et ønske, vi har hørt på. Vi må se på, om der kan være andet end de tre ting, når nu man går i gang. Det kan begge parter med fordel arbejde sammen om. Vi skal skal finde og liste op, hvor der er en interesse fra begge sidder om at gøre det bedre sammen. Det er det, der er sat i sving". 

Hvad betyder overenskomstforliget fra 2018 for din villighed til at forhandle arbejdstid?

"Det har været hevet frem mange gange, men der har ikke været ændret et komma siden sidste overenskomst. Det er nøjagtig den samme tekst, der står i forhold til lokalaftaler.  Så det synes jeg ikke ændrer noget. Det er egentlig mere, at man kan høre fra den ene part, at det har en betydning at have sådan en aftale. Vi har allerede nogle aftaler i dag. Skal vi klipse dem sammen og tilføje noget mere? Så længe vi mener, det gavner folkeskolen i Kalundborg Kommune, så synes vi, at det er ganske udmærket. Nogle gange lyder det, som om der er et modsætningsforhold. Det er der ikke. Der er mange dagsordner, der egentlig er fælles". 

KL-formand: Vi har fremlagt forslag om lærerarbejdstiden

Hvilken indflydelse har de 318 underskrifter i juni haft på din villighed til at forhandle igen?

"Vi hører altid på folk i al almindelighed. Vi er jo ikke skruet sådan sammen, at vi stikker fingrene i ørerne og holder os for øjnene. Vi lytter, hvis nogen har et stærkt ønske om noget. Vi skal bare sikre os, at hvis vi skal opfylde nogle af ønskerne, så skal de hænge sammen med den måde, vi driver virksomhed på i Kalundborg".

"Hvis jeg skal stille det firkantet op, så har min opfattelse været, at der var tale om en skabelon, der skal krænges ned over Kalundborg Kommune.  En fagpolitisk kamp. Vi skulle adoptere noget, der ikke ville have den ønskede effekt". 

Kalundborg: Langt værre at vi ikke kan få uddannede lærere

Hvad kunne det være for effekter?

"Vi har en vildt flad organisation, hvor man har lagt rigtig meget beslutningskraft ud på den enkelte arbejdsplads.  Jo mere vi sidder centralt og vil bestemme, at det skal være ens, jo mere trækker vi kraaft ud af, hvad de på arbejdspladsen har mulighed for at aftale blandt ledelse og medarbejdere. Det er den balancegang, vi skal ramme. Det ønsker vi ikke at ødelægge".

"Vi er en kæmpe stor geografisk kommune med mange forskellige vilkår. Vi har en skole på Sejerø med nogle helt særlige vilkår. Jeg tror, der er 20 børn på en skole, hvor der på en anden er 1000 børn.  Det kan man ikke standardisere".

Hvad er succeskriteriet for en lokal arbejdstidsaftale ud fra din optik?

"Man skal rundt om, hvad man har af gensidige interesser, der kan gøre skolen bedre, og som respekterer den måde vi organiserer os på. Der nogle, der får, hvad de har ønsket sig i formen.  Og vi får også noget, vi kan bruge videre som kommune i al almindelighed. Det her kan som emne overskygge alle de andre gode ting, der er. På den måde kan vi også kalde det vores lille lokale nye start på skolen. Hvor der kan blive flyttet fokus over på, hvad skal vi med skolen. Hvordan kan vi forbedre den og de resultater, vi laver.  Der er andre vigtige dagsordener i folkeskolen, som nogle gange kan gå i glemmebogen i snakken om alt det andet". 

Denne her lokale nye start på skolen er det et led i at prøve at rekruttere flere lærere til Kalundborg Kommune?

"Jeg ved ikke, hvor meget virkning det har. Jeg har da også set kommuner med lokalaftaler, der har mistet langt flere lærere, end vi har. Selvfølgelig kan der være nogen, der navigerer efter det. Men der er også andre vilkår, der gør sig gældende på den dagsorden. Der er meget lav ledighed generelt i landet. Det gør bare ikke livet nemmere for os, at Kalundborg Kommune geografisk befinder sig længst væk fra et lærerseminar.

Vil en god arbejdstidsaftale for lærerne ikke være en god start for at skabe større villighed hos de nyuddannede lærere til at søge job i Kalundborg?

"Jeg ved det ikke. Men jeg har ikke set nogen undersøgelser, der understøtter det argument. Men det skal ikke forhindre nogle i at gøre det. Men jeg tror mere, det handler om at starte på en god skole, hvor der sker nogle spændende ting, hvor man kan have indflydelse". 

Kollektiv i Kalundborg: Sammen om at være helt nye lærere

Du er blevet citeret for at sige, at du tror og håber på, at forhandlingerne vil være overstået på en måned.  Hvad lægger der i det?

"Hvis det er noget, vi gerne vil, så må vi jo sætte de nødvendige resurser af til det. Det er også for at sige til forvaltningen og kredsen, at hvis vi gerne vil det her, så må i klemme ballerne sammen og komme i gang. Man kan jo trække sådan nogle processer ud uendeligt". 

"Det vi gav hinanden håndslaget på var, og det har jeg også sagt til kommunalbestyrelsen, lad nu være med at blande jer i dette her på alle leder og kanter. Nu skal vi give lærerkredsen og forvaltningen tid, ro og rum til at finde hinanden. Det værste man kan gøre er at splitte processen ad, fordi der kommer alle mulige interesser ind på kryds og tværs. Det er en af de ting, jeg har lovet, og det vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at opfylde".