I perioden 2012-2017 har en pulje på 500 millioner kroner skulle styrke anvendelsen af it i folkeskolen. Effekten af indsatsen er blevet evalueret for Undervisningsministeriet af Rambøll i en midtvejsrapport i 2014 og en endelig rapport, der er offentliggjort i dag.

Den viser, at lærerne har taget digitaliseringen til sig. 49 procent af lærerne svarer, at digitale resurser som digitale læremidler og læringsplatforme indgår som en naturlig del af undervisningen, mens en tredjedel svarer, at de er meget opmærksomme på at anvende dem.

Rapporten viser også, at lærerne oplever færre positive effekter af at bruge digitale læremidler nu end i 2014, samt at de pædagogiske effekter opleves som størst ved brug af ikke-didaktiserede digitale resurser som Google Docs.

Lærer: Gratis hjemmesider slår dyrt indkøbte portaler

Rambøll konkluderer endvidere, at digitale læremidler typisk anvendes i kombination med med analoge, samt at markedet for digitale læremidler er styrket, men at kommunernes indkøb er blevet mere centraliseret.

Lektor og ph.d. ved Københavns Professionshøjskole Simon Skov Fougt har været sparringspartner for Rambøll i udarbejdelsen af den afsluttende rapport, og han er ikke begejstret for resultatet.

"Den viser ikke noget, vi ikke vidste i forvejen. I det perspektiv kunne pengene være brugt bedre på noget andet", siger han.

Lærer: Vores læremiddel-aftale giver discountskole

Forsker: Svarer ikke på, hvordan it bliver brugt

Problemet med rapporten er, ifølge Simon Skov Fougt, at den kun undersøger, om it bliver brugt, men ikke hvad digitaliseringen gør ved undervisningen. Rapporten konkluderer da også, at der fremadrettet er behov for at fokusere på, 'hvornår digitale ressourcer skaber kvalitet i kerneopgaven' og mindre på 'omfanget af anvendelsen af de digitale ressourcer'. 

"Man kan ikke angribe konklusionen, at lærerne anvender digitale læremidler og læringsplatforme. Men den er banal. Det er ikke en evaluering, der kan medvirke til at kvalificere arbejdet med it i folkeskolen eller som forholder sig til centrale dagsordener og eksisterende viden på området", siger Simon Skov Fougt.

"Rapporten kan udelukkende sige noget om anvendelse med en underlæggende teknologideterministisk tone, der grundlæggende lyder, at det er godt at bruge it i folkeskolen. Det konkluderes blandt andet, at 'læringsplatformene endnu ikke har gjort skole-hjem-samarbejdet lettere'. Hvem siger, det nogensinde kommer til at ske?"

Ifølge undervisningsminister Merete Riisager er den vigtigste konklusion fra rapporten, at man har fået opbygget en digital infrastruktur i folkeskolen.

"Men om eleverne bliver klogere af det, det er et rigtig godt spørgsmål. Det vil være meget svært at påvise", siger hun til DR.

Når det kommer til konklusionen om, at lærerne oplevede flere positive effekter af digitale læremidler i 2014 end nu, lyder forklaringerne i rapporten, at nyhedens interesse har fortaget sig, samt at der på tidspunktet for undersøgelsen har kørt en debat om, hvorvidt de reelt har positive effekter eller ej.

"En sådan debat kan have haft betydning for de oplevede effekter, hvilket i interviewene kommer til udtryk i form af efterspørgsel efter viden om, hvornår digitale ressourcer reelt skaber mere kvalitet", står der i rapporten.

Bygger videre på tidligere rapport

Det lå i opdraget til rapporten, at den skulle bygge videre på undersøgelsen fra 2014. Midtvejsrapporten er blandt andet blevet heftigt kritiseret for at kategorisere digitale læremidler meget unuanceret.

Kritik: Rapporter kan ikke give svar på hvad 350 læremiddelmillioner kroner er gået til

Den kritik har Simon Skov Fougt fremført i arbejdet med den ny rapport, og det har gjort, at kategoriseringen er blevet ændret. Alligevel synes lektoren, at det er et problem, at den afsluttende rapport bygger videre på rapporten fra 2014. Dels fordi han mener, metoden i midtvejsrapporten var mangelfuld, dels fordi viden om, hvad it kan og ikke kan, har rykket sig massivt siden da. 

"Hele udgangspunktet er simpelthen forkert. Man spørger grundlæggende, om it virker i folkeskolen. Det gør man ved at bede lærerne vurdere et undervisningsforløb med it kontra et lignende forløb uden it. Det er en sammenligning af æbler og brandbiler", siger han.

"It ændrer både mennesket og vores måde at være i verden på fundamentalt. Selvfølgelig er effekten i et danskforløb, hvor man arbejder med blogs, større med it end uden, for det kan ikke lade sig gøre uden. Den kritik har vi også rejst løbende, men der har man holdt fast, fordi rapporten skulle bygge videre på 2014-undersøgelsen".

Riisager advarer: Monopol på læremidler kan skade skolen

 Sammenligner skriveprogrammer og fagportaler

På samme måde mener Simon Skov Fougt, at det er problematisk at sammenligne lærernes oplevelse af de pædagogiske effekter ved at bruge ikke-didaktiserede lærermidler kontra didaktiserede, hvor rapporten konkluderer, at effekten opleves størst ved førstnævnte.

"Den konklusion er helt skæv. Den siger i bund og grund, at den oplevede effekt ved at bruge Google Docs er større end ved Gyldendals danskportal. Det er igen en sammenligning mellem æbler og brandbiler. De to tjener vidt forskellige formål, som det ikke er fair at sammenligne".

KL om centrale aftaler: Leverandørerne har været gode til at drive forretning

Rapporten har til opdrag at kortlægge anvendelse af it, oplevede effekter af forskellige typer læremidler, barrierer på skolerne og hvad skolerne har brug for fremadrettet. Det lever den op til. Er det ikke fornuftige konkrete kriterier at måle på, hvis man skal vurdere, hvad man har fået for en halv milliard skattekroner?

"Selvfølgelig er det et validt ønske at ville evaluere, når man har postet på den gode side af to milliarder i at digitalisere folkeskolen. Men det ændrer grundlæggende ikke på, at det ikke er it, der ændrer undervisningen, det er, hvad lærerne bruger den til. Spørgsmålet er ikke, om it virker, det er hvordan, det virker. Så det er også det, man bør undersøge", siger Simon Skov Fougt.

Forlags-mastodonter: Små forlag har det svært

 "Det har vi som forskningssparringspartnere gentagne gange sagt, men har fået af vide, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi den skulle bygge videre på 2014-undersøgelsen. Dengang var det måske relevant at stille det spørgsmål, men verden har flyttet sig meget siden da".

(Opdateret 19/6 kl. 17.05 red.)

Rambøll har på mail meddelt, at de ikke ønsker at kommentere på kritikken. 

"Vi hilser altid en faglig diskussion velkommen, men ikke gennem pressen i dette tilfælde", lyder det fra Rambøll.

Læs hele rapporten ved at klikke på link under artiklen.