Da den daværende regering i 2011 afsatte 500 millioner kroner til at styrke it i folkeskolen, blev cirka 350 millioner øremærket til at medfinansiere kommunernes indkøb af digitale læremidler.

Men det skulle ikke være hvilke som helst læremidler. Kriterierne for, hvornår læremidler var tilskudsberettiget, blev løbende justeret i forhold til for eksempel interaktivitet. Målet var, at de digitale læremidler ikke bare skulle være digitale versioner af eksisterende læremidler men tilføre undervisningen didaktisk værdi.

Forlag: Danmark i front med digitale læremidler - men... 

Af samme årsag hyrede Styrelsen for It og Læring (Stil) konsulenthuset Rambøll om at undersøge, hvilken effekt puljemidlerne fik på undervisningen. I første omgang med en rapport i september 2014, hvor puljen havde eksisteret i tre år, og endnu en senere i år, der kigger på puljens samlede effekt.

Men her kort tid før den endelige rapport forventes at udkomme, retter videncentret Læremiddel.dk og Center for Anvendt Skoleforskning en skarp kritik af analysefirmaets 2014-opgørelse.

Kardinalpunktet i kritikken går på den kategorisering af digitale læremidler, Rambøll har brugt i rapporten (se faktaboks). Den er for unuanceret, mener forskningschef ved UC Lillebælt og leder af Center for Anvendt Skoleforskning  Thomas  Illum Hansen, og dermed ender rapporten med at ville sige noget om, hvilken undervisning tilskudspuljen har fremmet, uden der nødvendigvis er hold i konklusionen.

"Man vil gerne tilgodese læremidler, der lægger op til undervisning, hvor elevernes selvvirksomhed og stilladsering af undervisningen er i fokus. Hvis man skal undersøge, om det er sket, så er det meget vigtigt, hvordan man kategoriserer læremidlerne. Og der rammer Rambøll skævt", siger videncenterleder i læremiddel.dk Thomas Illum Hansen.

Han udarbejdede i 2013 i samarbejde med professor Jeppe Bundsgaard den kategorisering af digitale læremidler, som Rambøll-rapporten anvender på en måde, som kritikerne mener er uholdbar.

"Rapporten giver simpelthen et forvansket billede af, hvad der foregår", siger daglig leder af Læremiddel.dk Stig Toke Gissel til folkeskolen.dk.

Unuanceret kategorisering

Mens Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard med deres metode lægger vægt på, at forskellige elementer af et læremiddel kan høre til i hver sin kategori, placerer Rambøll det samlede læremiddel i den kategori, det vurderes samlet set at passe bedst i - uden at det i øvrigt uddybes, hvordan man er nået frem til den vurdering.

Det vil sige, at al undervisning i Clio Onlines fagportaler af Rambøll bliver anset for at være 'stilladserende', som er den næstfineste kategori. Læremiddel.dk vurderer hver portal for sig og når her frem til, at de fleste af dem kun delvist er stilladserende. Og eksemplerne er mange flere, påpeger Stig Toke Gissel:

"AVU Skoleaftale Plus bliver kategoriseret og analyseret samlet som ét formidlende læremiddel. Rambøll analyserer også Ordbøger/grammatikbøger/ordbogen.com, som bliver kaldt en trænende læremiddel. Det forstår vi ganske enkelt ikke", siger han.

Konsekvensen er, ifølge Læremiddel.dk, at vurderingen af læremidlerne bliver så unuanceret, at man reelt ikke kan vurdere, hvilken type digitale læremidler og dermed undervisning, der er blevet fremmet af støttepuljen, og om de mange skattekroner dermed har gjort en positiv forskel ude i klasseværelserne.

"Nu kommer der snart en slutmåling, men den skal jo holdes op imod førmålingen, og der er det et problem, hvis der er problemer med den grundlæggende metode i førmålingen. Der bliver naturligvis målt på alt muligt andet også, men langt de fleste penge er brugt på didaktiske læremidler. Ender man med ikke at kunne sige noget om deres effekt, så han man pillet motoren ud af bilen", siger Thomas Illum Hansen.

Kan ikke efterprøves

Et andet kritikpunkt fra Læremiddel.dk og Center fra Anvendt Skoleforskning mod Rambøll er, at den data, konsulenthuset bygger sine konklusioner på, ikke er offentligt tilgængelige.

Derfor kan man ikke se, hvordan Rambøll er nået frem til de enkelte læremidlers kategorisering eller efterprøve rapportens konklusioner, påpeger Stig Toke Gissel. Hverken læremiddel.dk eller Center for Anvendt Skoleforskning har dog ansøgt om at få indsigt i Rambølls data.

"Det kunne man selvfølgelig godt have gjort. Men man kan konstatere, at Rambøll som privat konsulentvirksomhed har andre principper for offentlighed end en offentlig institution som vores, der er forpligtet på anvendt forskning, der kommer offentligheden til gode", siger Stig Toke Gissel, som også har skrevet blogdinlæg på folkeskolen.dk om sagen:

Blog: Når konsulenthusets kæde springer af

Rambøll har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.