De faglige foreningers formænd kunne dårligt få armene ned, da ministeriet i tirsdags kunne fortælle, at forligskredsen om folkeskolen har landet en aftale om øget praksisfagligheden i folkeskolen.

Samtidig hilste Dansk Erhverv og Dansk Byggeri aftalen velkommen, men begge organisationer understregede, at det her kun kan være første skridt på vejen.

"Vi mener, at der i tillæg til dette er behov for at arbejde mere ambitiøst med at integrere den praktiske dimension og det anvendelsesorienterede i skolens eksisterende fagrække. Og den del fylder for lidt i aftalen. Det aftalte udviklingsprojekt om praksisfaglighed i skolen rummer de rigtige elementer, men der er behov for at prioritere det i en helt anden skala. Det kommer forhåbentlig allerede i forbindelse med regeringens varslede udspil til styrkede erhvervsuddannelser i efteråret, og det ser vi frem til", lyder det fra uddannelseschef i Dansk Erhverv Claus Rosenkrands Olsen.

Underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl efterlyste en mere ambitiøs aftale:

"En bred aftale om at styrke de praktiske elementer i folkeskolen sender et tydeligt signal til både børn og voksne om, at elevernes praktiske evner og udvikling bliver værdsat i langt højere grad end tidligere. Men der skal ikke være tvivl om, at vi hellere havde set, at håndværk og design var blevet et obligatorisk fag i de sidste skoleår", siger Louise Pihl.

I DLF var formand for forenignens Undervisningsudvalg Jeannette Sjøberg også skuffet over ambitionsniveauet. Hun siger til Altinget.dk:

"Der er ingen økonomi med, og det bliver lidt af en udfordring. Det bliver op til kommunerne at vurdere, hvordan de vil løse opgaverne, og de er i forvejen spændt hårdt for økonomisk".

Alle venter på næste fase

KL har til Altinget understreget, at det bliver svært at gennemføre uden finansiering.

"Hvis regeringen virkelig ønsker, at man skal have prøve i et fag, så er det nødvendigt med finansiering, hvis det skal blive en realitet alle steder. Det følger ikke med aftalen og vil besværliggøre realiseringen".

Samtlige organisationer refererer til de forhandlinger om styrkelse af erhvervsuddannelserne, som skal begynde i efteråret og håber, at politikerne der vil finde pengepungen frem.

Den faglige forening for Håndværk og Design er ligesom foreningerne for musik, madkundskab og billedkunst meget glade for den nye aftale. Men de håber på, at anden fase vil gøre prøven obligatorisk blandt andet for at sidestille faget med de boglige fag og dermed øge faget og erhvervsuddannelsernes status.

Og så opfordrer foreningen undervisningsminister Merete Riisager til at styrke uddannelse og efteruddanelse af lærerne i faget:

"Vi anbefaler, at dit ministerium støtter op med en justering af læreruddannelsens H&D-undervisningsfag med øget optag af studerende til undervisningsfaget H&D, så vi når op på samme niveau som på de tidligere linjefag håndarbejde og sløjd, samt øget timetal tilpasset de nye beslutninger - eller nyt undervisningsfag til H&D-valgfagsundervisningen. Tilførsel af ressourcer til genindførsel af det obligatoriske maskinsikkerhedskursus samt § 17 miljøsikkerhedskursus. En finansieret samarbejdsmodel mellem læreruddannelserne, erhvervsskolerne og forskningsinstitutionerne. Og endelig en screening og finansieret opdatering af hele efter- og videreuddannelsen samt forskningen inden for hele H&D-området", siger foreningens formand Hanni Eskildsen og næstformand Wisti Pedersen i en skriftlig kommentar til folkeskolen.dk. 

Ligesom KL har de svært ved at se, hvordan alle de gode tiltag skal blive til virkelighed uden finansiering:

"Chancen for, at det obligatoriske valgfag H&D i udskolingen kommer succesfuldt fra start, er afhængig af ovennævnte punkter, ellers kommer folkeskolen på sigt til at mangle kvalificerede H&D-undervisere".

Ingen penge med aftalen

Undervisningsministeriet oplyser, at der ingen penge følger med den nye aftale. Og der er heller ikke lagt op til, at en generel styrkelse af efteruddannelse, lokaler eller materialer.

Det eneste afsnit om økonomi, der ligger i aftalen, handler om prøven, hvor der står: "Aftalepartierne har en fælles ambition om at undersøge mulighederne for finansiering til at gøre prøven i det praktiske/musisk valgfag obligatorisk".