Flere kommuner har i den seneste tid udviklet samarbejder mellem håndværk og design og erhvervsskolerne. Her fx i Guldborgsund, hvor eleverne arbejdede med Tiny Houses. Den nye aftale indeholder også opfordring til samarbejde med virksomheder og erhvervsuddannelser.
Faglige formænd er begejstrede for styrkelsen af praktiske fag
"Der er fest i min mave - og armene er slet ikke til at få ned". Sådan lyder det fra Foreningen for Madkundskab. Og samme reaktion kommer fra Danmarks Billedkunstlærere. Politikernes aftale om styrkelse af praktisk-musiske fag er næsten identisk med de faglige foreningers anbefalinger.
"Hvor er det vidunderligt, at de har taget vores udspil så klart til efterretning. Det viser, at vi som forening er med til at kunne gøre en forskel. At vores indsats er besværet værd. Jeg er en glad og stolt formand", siger formand for Foreningen for Madkundskab Lone Appelquist.
Den nye aftale om styrkelse afpraksisfaglighed
Aftalen indeholder fem initiativer, som til sammen skal sikre,at alle elever får mulighed for at arbejde med deres praksisfagligekompetencer i alle de år, de går i folkeskole:
1. Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse
2. Prøve i praktisk/musisk valgfag i 8. klasse
3. Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i9. klasse
4. Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse
5. Udviklingsprojekt Praksisfaglighed i skolen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"De har nærmest taget vores anbefalinger ord til andet. Det er fantastisk! Det er vi bare super. Der er vi superglade for", siger Lykke Andersen, som er formanden for Danmarks Billedkunstlærere.
De fire faglige foreninger -Foreningen for Madkundskab, Danmarks Billedkunstlærere, Musiklærerforeningen og Den faglige forening Håndværk og Design - har ellers ind i mellem følt sig lidt overset i politikernes beslutninger om folkeskolen. For eksempel sløjd og håndarbejde, som først i læreruddannelsen og siden i folkeskolen blev slået sammen i forbindelse med folkeskolereformen og mange steder beskåret i timer og lærerkræfter.
Men den aftale, som regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og resten af folkeskoleforligskredsen (Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) netop er blevet enige om, er i den grad et løft af fagene.
"Der har jo været momentum i den her diskussion. Men det er stort at se, at de faktisk har lyttet til os. Vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at klæde politikerne på, og det har tydeligvis haft effekt", siger Lykke Andersen. Og madkundskabslærernes formand, Lone Appelquist, har samme begejstring i stemmen:
"Hvor er det vidunderligt, at de har taget vores udspil så klart til efterretning. Det viser, at vi som forening er med til at kunne gøre en forskel. At vores indsats er besværet værd. Jeg er en glad og stolt formand".
Formændene oplever aftalen som et klart løft af fagene og forventer, at det vil øge fagenes status.
"Jeg kan ikke forestille mig, at det her ikke vil have en afsmittende effekt på efteruddannelse. I dag er der jo alle ildsjælene, og så er der alle dem, der godt kan lide faget og underviser, fordi de har dansk i klassen, men som ikke har linjefaget. Der tror jeg, at skolerne er nødt til at forholde sig til, at det nu er obligatorisk", siger Lykke Andersen.
Kompetencemålsdækningen i de fire fag ligger på 86,3 i musik, 83 i håndværk og design, 73,2 i madkundskab og 69,2 i billedkunst. Spørgsmålet er så, om der er lærere nok ude på skolerne til at dække de yderligere timer i valgfagene.
Fra Musiklærerforeningen lyder svaret på det spørgsmål på Facebook:
"Der er flere initiativer på vej til at skaffe kvalificerede musikundervisere til folkeskolen. Derudover kan man da håbe, at kurser og efteruddannelsen af musiklærerne bliver prioriteret højere af skoleledelser og forvaltninger fremadrettet".
Skoleledernes formand Claus Hjortdal har tidligere fremført, at der næppe er håndværk og designlærere nok til at dække et obligatorisk fag i overbygningen, og det fik flere af partierne til at foreslå, at man henter fagpersoner ind til at dække nogle af timerne. Men det er håndværk og design-lærernes formand Hanni Eskildsen ikke med på.
Annonce:
"Man skal satse på efter- og videreuddannelse og give lærerne fagfaglige kurser i stedet at låse skolelederne fast på kurser i andre ting, som kommunerne har gjort de seneste år. Jeg tror at der går rigtigt mange rundt på skolerne, som kan undervise i de her fag, men som har skemaet fyldt ud med alt muligt andet", har hun tidligere sagt til folkeskolen.dk.
