Undervisningsforløbet Madmovers sætter eleverne i gang med at undersøge klassens skolemad og måltidskultur og sammen finde løsninger på klassens udfordringer.

Projektet er bygget op over 10-12 undervisningslektioner og er et tværfagligt projekt, der er afprøvet og evalueret i Region Midtjylland.

I forløbet indgår undervisningsmaterialer og lærerkurser. Materialet er udviklet af Arla Fonden i samarbejde med to lærere, en kok under rådgivning af professor i smagsdidaktik og sundhedspædagogik Karen Wistoft. Karen Wistoft mener, at det er tiltrængt, at skolerne får kigget på deres egen måltidskultur:

"På mange skoler er måltidet underprioriteret. Ofte må eleverne selv finde ud af, hvor de skal spise deres mad, og lærerne deltager ikke i elevernes frokostpause. Det betyder, at elever må spise under nogle kummerlige forhold, og mange skoler ikke tænker på måltidet som en pædagogisk aktivitet eller som en nødvendig del af elevernes læringspotentiale", siger Karen Wistoft.

Professor: Elever skal inddrages i skolers madpolitik

Ambitiøst skoleprojekt

Hun har været med til at rådgive og er også blevet hyret til at evaluere projektet i Region Midtjylland. Hun fortæller, at projektet er blevet tilpasset på baggrund af de tilbagemeldinger, der er kommet.

"Der skal fokus på skolemåltiderne, og det er godt, der kommer det. Men projektet har været lidt for ambitiøst. Målet har været en meget elevpræget tilgang til at ændre rammerne om skolemaden - både kantine, skolebod og madpakken".

"Forløbet er båret af entreprenørskab. Det er eleverne selv, der skal finde ud af, hvordan vi spiser på vores skole. Det er eleverne, der sætter dagsordenen. Det er der mange lærere, der synes, det er udfordrende eller svært", siger Karen Wistoft og forklarer, at lærerne blandt andet svarede, at de ikke harvde tid til sådan et projekt, og at det krævede for meget i en travl hverdag. 

Arla sætter fokus på madkultur i midtjyske 6.-klasser

Hun fortæller også, at det primært var madkundskabslærerne, der tilmeldte sig lærerkurserne, men at projektet i virkeligheden får mere gennemslagskraft, hvis dansklærerne, eller de lærere, der har flest timer med klassen, tilmelder sig.

"Det er ikke mest madkundskab. Det er mere dansk. Men der var en del madkundskabslærere, der kom til lærerkurserne. Projektet er designet til en temauge eller temadage, og en udfordringerne har været, at det er faglærere, der har været på kursus, og det er ikke dem der an tage teten med hensyn til temadage og temauger - med mindre, de også er klasselærere", ", siger Karen Wistoft. 

Projektet er blevet tilpasset efter evalueringen, og Karen Wistoft bakker meget op om det.

"Jeg bakker op om det, fordi der er dårlige betingelser for skolemad i Danmark. Rammerne, om hvordan mad spises, er simpelthen for dårlige. Det er noget, man kan gøre bedre".

Arla uden reklame

Og Karen Wistoft mener ikke, at det er et problem, at det er Arla, der står bag projektet.

"Der er ikke noget salg i det. Der vil altid være en mulig tankemæssig kobling til, at eleverne tænker på mælk, når Arla nævnes. Men der er intet om mælkeprodukter i det".

Debatmøde: Gå kildekritisk til de pengestærke interessenter i madkundskab

Det er gratis at være med, og det er 6. klassens lærer, der skal melde klassen til. Projektet forløber i efteråret 2018.