Arbejdsgiverne havde stillet krav til sygeplejerskernes arbejdstid, der lignede de arbejdstidsregler, som lærerne med lov 409 arbejder efter. Men det krav har arbejdsgiverne frafaldet, fortæller formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.
Foto: DSR.dk
OK18: Overenskomstforlig på plads for ansatte i regionerne
Lønløft og en aftale om den betalte spisepause førte frem til, at der i nat blev indgået et overenskomstforlig på det regionale område. Forhandlerne på statens område forhandler stadig.
Det regionale forlig
En lønramme på 8,10 pct. (incl. reststigning på 0,6 pct.) overtre år, herunder:
- generelle lønstigninger på 6,10 pct. og forventetudmøntning fra reguleringsordningen på 0,71 pct.
- midler til de enkelte organisationers forhandlinger på 0,35pct.
- puljer til særlige formål og prioriterede grupper mm på 0,34pct.
En reguleringsordning, der ikke længere indeholder etsåkaldt privatlønsværn, men sikrer en tilnærmelsesvis parallellønudvikling med det private arbejdsmarked
Løsning af udfordringerne omkring den betaltespisepause
Orlov med fuld løn til forældre til et dødfødtbarn
Omsorgsdage til regionalt ansatte plejeforældre
Ret til fravær med løn vedfertilitetsbehandling
Orlov, hvis en regionalt ansat akut tager et spædbarn ipleje
En ny aftale om ferie
Åremålsansættelse: reduktion i fratrædelsesbeløb samt stopfor fratrædelsesgodtgørelse ved fortsat ansættelse
Uddannelsesløft fra ufaglært til faglært
Et projekt med fokus på arbejdsmiljøet
Kilde: Danske Regioner
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Natten mellem fredag og lørdag blev der indgået et overenskomstforlig for 133.000 ansatte i regionerne. Lønrammen er ligesom i det kommunale forlig, der blev indgået Store Bededag, på 8,1 procent.
De kommunale forhandlere er enige: Nu ligger der et forlig
Formand for Dansk Sygeplejeråd og topforhandler for de ansatte i regionerne Grete Christensen er glad for, at det er lykkedes at få en aftale på plads.
"Jeg er glad for, at det nu er lykkedes at lave en løsning for alle. Vi har virkelig knoklet for at få det hele på plads, og nu har vi en aftale, der er god for både sygeplejersker og vores andre kolleger", siger Grete Christensen på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside.
Hun fortæller, at forliget udover løn og spisepause indeholder en række andre forbedringer.
"Vi har fået indført en lavt- og ligelønspulje og selvom midlerne er begrænsede, så bidrager vi hermed til at løfte lavtlønnede og til udligning af uligeløn mellem mænd og kvinder inden for en række kvindedominerede grupper. Det er også meget glædeligt, at parterne er enige om at videreføre og styrke den fælles indsats om et bedre psykisk arbejdsmiljø og sidst men absolut ikke mindst er det lykkedes, at afværge arbejdsgivernes krav om forringelser af seniorordningerne", lyder det fra Grete Christensen.
Arbejdsgiver: "Sværeste, sejeste og mest langstrakte forhandlinger"
Anders Kühnau, forhandlingsleder for Danske Regioner og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn fortæller på Danske Regioners hjemmeside, at det er de "sværeste, sejeste og mest langstrakte forhandlinger", han har været med til.
"Jeg er meget glad for, at vi har lavet en samlet aftale, hvor vi har fået alle medarbejdergrupper på det regionale område med. Vi har hele tiden gået efter en forhandlet løsning, og det er nu lykkedes. Det glæder jeg mig over på både personalets og patienternes vegne", lyder det fra Anders Kühnau på Danske Regioners hjemmeside.
Ligesom i kommunerne omfatter nattens forlig de generelle bestemmelser. Nu skal hver organisation forhandle de specielle bestemmelser. På regionernes område er der sat 0,35 procent af til de forhandlinger.
Ny lærerarbejdstid først på plads senest 2021
Arbejdsgiverne trækker krav til sygeplejerskes arbejdstid tilbage
Arbejdsgiverne havde stillet krav til sygeplejerskernes arbejdstid, der lignede de arbejdstidsregler, som lærerne med lov 409 arbejder efter. Men det krav har arbejdsgiverne frafaldet, fortæller Grete Christensen.
OK18: Sygeplejerskerne skal på lærerarbejdstid
"Udover at vi her skal aftale de konkrete lønforbedringer for sygeplejersker, er det også ved disse forhandlinger, at vi skulle have forhandlet kravene om yderligere fleksibilitet på sygeplejerskernes arbejdstid- og sted - de krav har arbejdsgiverne dog frafaldet, og de er derfor ikke på bordet længere", lyder det fra Grete Christensen.
Når de specielle forhandlinger er forbi, skal medlemmerne ved en urafstemning tage stilling til resultatet.