Før weekenden havde uddannelses- og forskningsministeren sat de videregående uddannelsers spidser stævne til det årlige uddannelsesseminar. I år var emnet dannelse. Søren Pind understregede i sin åbningstale vigtigheden af dannelsen i de videregående uddannelser og fremhævede netop læreruddannelsen for at have dannelsen på skemaet med faget Almen dannelse/KLM (kristendomskundskab-livsfilosofi-medborgerskab).

Uddannelsesministeren: Mere fokus på dannelse i uddannelserne

Senere i programmet lå et oplæg fra prorektor på UC Syd, dr. pæd., Alexander von Oettingen netop om dannelsen i læreruddannelsen. Han mener også, der er dannelse i læreruddannelsen. Spørgsmålet er, hvordan man fortolker begrebet:

"Hvis man alene går ud fra KLM, og ser det som afgørende for almen dannelse, så er det jo alt for lidt. Men forstår man også almen dannelse som lærerens virke med fagene, så synes jeg, at der er masser er almen dannelse i uddannelsen. Man kan så spørge, om vi er gode nok til at gøre det tydeligt for de studerende".

Alexander von Oettingen ser fagene som dannelsesnøgler. De låser så at sige verden op.

"Det er klart, at hvis fagene bare kommer til at handle om at indfri mål, så er de ikke. Men den dannende danskundervisning sætter jo et perspektiv på verden for barnet ved hjælp af sprog, tekster og kommunikation. Nøgler er altid noget, der låser noget op. Et fag låser to ting op, en verden uden for mig og noget inde i mig op. Fx den etiske diskussion, som låser noget op i forhold til at forstå verden, men også muligheden for at forstå, at jeg selv har et etisk ansvar".

Han mener, at det at lære at læse nærmest er den største dannelsesfaktor i skolen. Og skrivningen ligeså.  

Professor: Dansklærerne bærer selv en del af ansvaret for manglende dannelse

"Faget dansk låser jo det op, at verden kan sættes på skrift. Jeg er et skrivende menneske, som sætter egne prioriteter i egen tekst, som samtidig er forståelig for andre".

Alle fag kan være dannende, og det er fagene tilsammen og deres samspil, der er virkeligt dannende. Ligesom det ikke er tilfældigt, hvilke fag der findes i folkeskolen. De går tilbage til de helt grundlæggende tre dannende fag - det sproglige, det matematisk/naturfaglige og det æstetiske.

"Derfor er det ikke nok at se det enkelte fag isoleret, men vigtig også at se fagenes samlende dannelsesudtryk. Her ligger også den måde hvorpå fagene formidles - gennem samtale, digitale medier, gruppearbejde, projektarbejde etc. eller røv til bænk-undervisning

Dansklærere planter praktisk dannelse i pottemulden

Særlige fag giver plads til dannelsen

Alexander von Oettingen henviste i sit oplæg til, at næsten alle professionshøjskolerne har etableret særlige uddannelses- og studieformater, hvor studerende har mulighed for at eksperimentere med deres fag i en skolemæssig sammenhæng. UC Nordjylland har fx Teaching Lab, Absalon har science camp indenfor naturvidenskab, og Københavns Professionshøjskole har Future Classroom Lab.   På UC Syd, som han selv kommer fra, har de udviklet universitetsskolen i samarbejde med en række kommuner, hvor de studerende blandt andet gennem et længere forløb fokuserer på fagenes betydning for elevers lærings- og dannelsesproces.

"Almen dannelse indenfor læreruddannelsen er på mange måde et paradoks. Når skolen handler om dannelse, så er læreruddannelsen det sted, hvor man 'danner andre i at kunne danne andre'. Men man bliver nødt til at have gennemgået væsentlige dannelsesprocessor som lærer for at blive en god dannende underviser. Man danner sig gennem sit studie via studiesammenhænge. Hvis man ikke selv har oplevet verden, er det vanskeligere at være inspiration for små mennesker".

Højskolekulturen er gået tabt

Efter oplægget kom flere hen til Alexander von Oettingen og spurgte "Er det ikke bare seminaristkulturen du vil have tilbage. Hertil svarer han.

"Jo, det er måske noget af det, vi havde på seminarierne - lidt mere højskolekultur. På seminarierne havde man et meget stærkt blik for, at man var i et kulturelt miljø mens man læste til lærer, hvor man voksede som menneske. Det har vi nok i vores iværksætter- og udviklingsiver mistet noget af".

Han mener, at man i stedet for at diskutere, om læreruddannelsen skal ind på universitetet, snarere skulle forsøge at genskabe den højskoledannende seminaristånd.

"Det har en god side og også vulgær side - der var på nogle måder en frygtelig lukkethed. Men den gode side var det miljø, som var mere end blot at bestå en uddannelse. Det var et dannende miljø. Vi prøver at kompensere for det med forskellige greb. Men det er noget, der skal genetableres".

Det handler ikke bare om flere timer. Det handler i højere grad om, at de studerende skal have mere tid sammen med undervisere og forskere. De skal have tid til at studere og komme ind i et refleksionsrum. Og så er koblingen til praksis helt afgørende for dannelsen.

"Det er helt utroligt vigtigt for lærerstuderende at have transfer mellem det, de beskæftiger sig med i studiet og praksis. Hvis transferen er væk, så mister man muligheden for at komme ind i dannelsestankegangen, for dannelsen er netop, når du kan lave vekselvirkning mellem teoretiske perspektiver og den konkrete udmøntning på en klasse".