Lærere har allerede i dag en skærpet underretningspligt. Men et nyt lovforslag vil hæve straffen for manglende underretning til bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Og under særligt skærpende omstændigheder kan fagpersonen idømmes fængsel indtil 1 år. Skærpende omstændigheder kan være at undladelsen er begået af en person med ledelsesansvar, den er begået forsætligt, systematisk eller gentagne gange eller hvis den har medført alvorlige personlige skadevirkninger.

Ghettopakken: Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler

 "Den foreslåede ændring skal medvirke til at skabe synlighed om konsekvenserne ved manglende overholdelse af underretningspligten", lyder det i regeringens ghettoudspil.

I Danmarks Lærerforening mener man ikke, at der er behov for en skærpelse af straffen.

"Lærere ved godt, at man har et skærpet ansvar. At forsøge at løse en omsorgsopgave med straf bidrager ikke til noget godt", siger formand for undervisningsudvalget i DLF Jeanette Sjøberg.

Hun frygter at en skærpelse af straffen kan føre til at en unødig stigning i antallet af underretninger, så socialforvaltningerne får endnu sværere ved at behandle sagerne så hurtigt, som der er behov for.

"Der kan også være risiko for, at man underretter for hurtigt for at være på den sikre side. Og den tid, man bruger på samtaler med eleven, forældrene og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er meget vigtig", siger hun.

Forslaget er en del af den såkaldte ghettopakke: Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030. Men skærpelse gælder alle offentligt ansatte, der arbejder med børn på skoler, i daginstitutioner med videre i hele Danmark.

"Hvis det er en særlig gruppe børn, man er bekymret for, så løser man jo heller ikke den udfordring ved at straffe lærerne hårdere", siger Jeanette Sjøberg.

Der er ikke nogen undersøgelser der peger på, at der generelt er for få underretninger. Men en undersøgelse foretaget af DR viste sidste år, at der bliver underrettet voldsomt meget mindre på særligt de muslimske friskoler. Generelt i folkeskolen sker der én underretning pr. 34 elever. I kristne friskoler én underretning pr. 77 elever og i muslimske friskoler en underretning pr 358 elever.

Sikring for lærerne

I sit høringssvar foreslår Lærerforeningen, at der udarbejdes en national blanket, som skal udfyldes med underskrift ved underretning af både leder og medarbejder, så medarbejderen har dokumentation for, at underretningspligten er overholdt. 

"På mange skoler er der en praksis, hvor det er lederen, som er afsender underretningen. Denne praksis nødvendiggør, at lærerne har en sikkerhed for at kunne dokumentere, at de har overholdt underretningspligten", påpeger DLF.