Lærerne i Holbæk får næste skoleår det, som mange lærere drømmer om på landsplan: en halv times forberedelse til hver undervisningstime. Det sikrer en ny lokal arbejdstidsaftale mellem Holbæk Lærerkreds og Holbæk Kommune. Og aftalen er ikke den eneste.

I dag arbejder lærerne i 72 ud af landets 98 kommuner efter forskellige former for arbejdstidsaftaler med de lokale lærerkredse. Selv i KL's nye bestyrelse kommer ti ud af bestyrelsens 17 medlemmer fra en kommune, hvor lærerkreds og kommune sammen har underskrevet et papir med lokale rammer for lærernes arbejdstid.

10 ud af 17 i KL's top har aftaler med lærerne

Alligevel er netop arbejdstiden en af de helt store knaster ved de centrale overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. Lærernes hovedkrav er centralt aftalte rammer, mens kommunernes forhandlingspart, KL, kun er klar til at se på ændringer af lov 409 - den arbejdstidslov, som blev realiteten, da regeringen i 2013 stoppede kommunernes lockout af lærerne med et regeringsindgreb.

Lokalt har parterne nemmere ved at nå hinanden. Den socialdemokratiske borgmester i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, er således ikke i tvivl om værdien af aftalte rammer:

»Med lokalaftalen giver vi blandt andet lærerne bedre mulighed for at forberede sig til undervisningen«, skrev Christina Krzyrosiak Hansen på sin Facebook-profil og fortsatte: »Det betyder bedre arbejdsbetingelser og mere tryghed for lærerne og - vigtigst af det hele - en endnu bedre undervisning af vores børn«.

I Holbæk mener lærernes kredsformand, Jens Rohrberg, at kommunen har lyttet til lærernes behov.

»Aftalen rummer de elementer, vi har savnet, siden de nuværende rammer blev lagt fast med et regeringsindgreb, og giver skolerne et godt grundlag for planlægning af næste skoleår og for arbejdet med at styrke elevernes læring og trivsel«, siger han.

Udviklingen er udtryk for en bevægelse i retning af aftalebaserede arbejdsvilkår. Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet har undersøgt folkeskolelærernes arbejdstid og det lokale samarbejde mellem kredse og kommuner. Hendes konklusion er klar: Selv om regeringen med lov 409 frigjorde sig fra overenskomsten om lærernes arbejdstid, så vender kommuner, kredse, skoleledere og tillidsrepræsentanter i en vis grad tilbage til en dialog, som ligner de lokale forhandlinger, man kendte før 2013.

»Min forståelse er, at det afhænger rigtig meget af de lokale politikere. Sådan var det ikke før. Det her emne om arbejdstid er stadig politiseret, og det er det også lokalt«, siger hun og uddyber:

»Der har været en udvikling. I starten var man meget påholdende fra arbejdsgivers side i forhold til at indgå lokalaftaler af bekymring for økonomiske bindinger lokalt, men nu tager man det mere afslappet«.

Lokale aftaler løser lokale problemer

I lov 409 er muligheden for at indgå lokale arbejdstidsaftaler nævnt, og selv om både KL og regeringen har frarådet kommunerne at indgå lokale aftaler, der begrænser ledelsesretten, er det alligevel sket i mange kommuner - og flere er på vej.

Allerede i skoleåret 2014/15 havde 38 procent af kommunerne indgået en lokal arbejdstidsaftale. Året efter var tallet steget til 55 procent. Og i dette skoleår har 70 procent af kommunerne indgået en lokal arbejdstidsaftale eller en såkaldt fælles forståelse mellem lærerkreds og kommune.

I det nye skoleår kan Bornholms Kommune blive den næste, som lokalt sætter rammerne for lærernes arbejdstid. Her har politikerne besluttet at sætte gang i forhandlinger med lærerkredsen om en lokal arbejdstidsaftale, da kommunens kvalitetsrapport viste problemer med lærernes arbejdsmiljø, elevernes trivsel og det faglige niveau. Den socialdemokratiske borgmester Winni Grosbøll ser en lokal aftale som en måde at få folkeskolen på fode igen.

»Jeg håber, at man finder en aftale, der giver noget ro på skoleområdet. Det forløb, der har været omkring lov 409, har sat folkeskolen tilbage. Jeg er en af dem, der mener, at folkeskolereformen indeholder nogle gode elementer, men det er svært at få dem implementeret. Det skinner igennem i den kvalitetsrapport, vi lige har haft her på øen«, siger Winni Grosbøll.

Grundlæggende handler de mange lokale aftaler da også om at få tingene til at fungere lokalt ude på folkeskolerne, forklarer Nana Wesley fra Faos.

»Aftalerne er meget forskellige, og det er de færreste steder, hvor man kalder det en aftale. De fleste kalder det en fælles forståelse. Mange kommuner har i dag indgået flekstidsaftaler, der løsner op på tilstedeværelsen. Derudover arbejder man nogle steder med mindre individuelle puljer af tid til lærere eller bestemmelser om, at man kan indgå individuelle aftaler med skolelederen«, siger hun.

Leder: Det er ingen skam at blive klogere

Et sejlivet og brugbart samarbejde

Nana Wesley understreger, at de mange lokale aftaler ikke nødvendigvis baner vejen for en central aftale:

»Jeg er ikke sikker på, at de centrale parter, KL og Lærernes Centralorganisation, ser ens på, hvilke udfordringer der er lokalt, og om der er noget, der behøver at komme ind i en central aftale«, siger hun.

KL's topforhandler, Michael Ziegler, har tidligere i overenskomstforhandlingerne fortalt om KL's syn på lærernes arbejdstid: »Vi har sagt, at vi er parate til at diskutere ændringer. Vi har også sagt, at vi ikke synes, at man skal lave et helt nyt system, som vi ikke kan gennemskue rækkevidden af«.

Hos lærerne mener formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen, at det handler om, at KL helst undgår kollektive aftaler med lærernes fagforening og helst ser, at flere vilkår bliver aftalt mellem den enkelte lærer og leder.

»KL er langt væk fra virkeligheden. De sidder i deres elfenbenstårn og har ikke problemerne inde på livet. Kommunalpolitikerne er tæt på skolens virkelighed og skolens dagligdag. De har ambitioner om at få tingene til at virke, mens KL sidder langt væk fra det hele og er meget påvirket af Moderniseringsstyrelsens regnearkstænkning«, siger Gordon Ørskov Madsen.

Og i kommunerne har man en anderledes tilgang til aftaler end hos KL, viser Nana Wes­leys notat, hvor hun kvalitativt har analyseret samarbejdet mellem kreds, kommune, skoleleder og tillidsrepræsentant i to kommuner. Selv om lov 409 har givet helt nye muligheder for kommuner og skoleledelser, så er samarbejdet med lærernes repræsentanter »sejlivet og brugbart«, som der står i rapporten.

»Det er værd at bemærke, at det er DLF lokalt, som er dialogpartneren vedrørende arbejdstid. Det er ikke det samme som før 2013, men det er stadig kredsen eller tillidsrepræsentanten, man tager dialogen med, når man skal finde løsninger i forhold til folkeskolen«, siger Nana Wesley.