KL-bestyrelsesmedlemmer med aftaler med lærerne
Formand: Jacob Bundsgaard (A), Aarhus
Thomas Gyldal Petersen (A), Herlev
Frank Jensen (A), København
Jacob Bjerregaard (A), Fredericia
Birgit Stenbak Hansen (A), Frederikshavn
Thomas Kastrup-Larsen (A), Aalborg
Jette Skive (O), Aarhus
Jens Ive (V), Rudersdal
Per Clausen (Ø), Aalborg
Leon Sebbelin (B), Rebild
KL-bestyrelsesmedlemmer uden aftalermed lærerne
Næstformand: Martin Damm (V), Kalundborg
Joy Mogensen (A), Roskilde
Michael Ziegler (C), Høje-Taastrup
Tonni Hansen (F), Langeland
Jørn Pedersen (V), Kolding
Lars Krarup (V), Herning
Erik Flyvholm (V), Lemvig
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kritikken har været høj, hård og vedholdende, lige siden et næsten enigt Folketing afsluttede lockouten af landets lærere i 2013.
Resultatet blev en arbejdstidslov med lovnummer 409, der lige siden har bestemt lærernes arbejdstidsregler.
Imod KL's ønske fastholdt Folketinget dog muligheden for, at kommunerne kan indgå lokale aftalermed Danmarks Lærerforenings lokale kredse, der fraviger den centrale lov.
Dén mulighed har mange kommunale politikere taget til sig. I 72 ud af landets 98 kommuner arbejder lærerne pt under en eller anden form for lokal aftale.
Enighed om lærernes arbejdstid i 72 kommuner
Og senest i sidste uge underskrev borgmester i Holbæk Kommune Christina Krzyrosiak Hansen (S) en aftale, som fra næste skoleår bl.a. sikrer kommunens folkeskolelærere en halv times forberedelse til hver undervisningstime.
Ny KL-bestyrelse mødes for første gang
I dag tager de 17 nye medlemmer, der de næste fire år udgør KL's bestyrelse, hul på arbejdet ved det første ordinære møde i bestyrelsen. I den anledning kigger vi nærmere på de lokalaftaler, der er repræsenteret i den nye KL-bestyrelse.
Ny aftale: Lærerne i Holbæk får sikret tid til forberedelse
De mange lokalaftaler har nemlig en meget vigtig betydning for lærerne og skolens udvikling, mener formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.
"Når kommunerne hver især er gået ind og har indgået aftaler med lærerne, så sender det et meget klart og vigtigt signal til lærerne og lederne ude på kommunens skoler om, at vi vil lave en god folkeskole sammen, og at det sker ved, at vi finder fælles løsninger", siger han og fortsætter:
"Og så er det selvfølgelig også helt afgørende, at aftalerne også lægger nogle bedre rammer end Lov 409, som er en hjælp til at få enderne til at hænge sammen i hverdagen. Det handler eksempelvis om at tage hensyn til, at lærerne skal have tid til at forberede undervisningen, og at der skal være en prioritering af de mange opgaver, lærerne skal tage sig af", lyder det fra Gordon Ørskov Madsen.
Aarhus var først med en aftale med lærerne
Folkeskolen.dk har bedt lærerkredsene fra de kommuner, der er repræsenteret i KL's bestyrelse med en aftale med lærerne, om at pege på de vigtigste elementer i deres lokale aftale.
Ny i KL-toppen: Målet er en aftale om lærerarbejdstid
I landets hovedstad, der i KL's bestyrelse er repræsenteret med overborgmester Fransk Jensen (S), blev politikerne og lærerne i 2016 enige om eksempelvis at tildele fem timer om ugen til forberedelse, som lærerne frit kan bestemme over.
Landets næststørste kommune, Aarhus, som er præsenteret med borgmester og ny KL-formand Jacob Bundsgaard (S) og Jette Skive (DF) var hurtigst af alle kommuner til at indgå en lokalaftale med sine lærere.
Her aftalte man allerede samme år som vedtagelsen af Lov 409, at hver lærer sikres 215 ikke-skemalagte timer om året til såkaldte dag-til-dagopgaver, der ligger udover tiden til at planlægge undervisningsforløb og rette elevernes opgaver.
Aftalen er siden blevet opdateret med nye elementer ad flere omgange.
Kredsformænd: Vores aftale bygger på L 409
Også i Aalborg og Herlev har man indgået lokale aftaler. Her understreger de lokale lærerforeninger begge dog, at det er vigtigt ikke at forveksle aftalerne med egentlige arbejdstidsaftaler.
"Vi kalder vores aftale for en administrationsaftale, for den stadig ligger under reglerne fra Lov 409", fortæller Karsten Lynge Simonsen, formand for Aalborg Lærerforening.
Vejen-borgmester: "Vi vil ikke indgå en lokalaftale"
I Herlev fortæller den lokale lærerformand Jens Lunden, at kommunen og lærerforeningen har haft flere forskellige aftaler siden skoleåret 2014/2015.
"Vores nuværende aftale kalder vi en professionsaftale. Men den har stadig hjemmel i Lov 409, så de ting vi har hos os ligger stadig inden for rammerne af loven og ikke på baggrund af en overenskomst", fortæller han.
Selvom han glæder sig over, at kommunens borgmester og nyudnævnt formand i KL's Børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Pedersen (S) siden indførelsen af Lov 409 har været åben for at lave lokale aftaler med kommunens lærere, mener han ikke, at det er nok:
"Vi har brug for en central aftale, som er forhandlet på plads af vores forhandlere. Vi kan ikke leve med, at vi grundlæggende ikke har haft indflydelse på vores egne arbejdstidsregler", siger Jens Lunden og fortæller, at den nuværende aftale med kommunen blandt andet fastlægger et gennemsnitligt årligt undervisningstimetal på 750 timer og en særskilt pulje til mødeaktiviteter og fælles forberedelse.
DLF: Stor forskel på indholdet af aftalerne
Gordon Ørskov Madsen ønsker ikke at kommentere på specifikke aftaler, men han fortæller, at der er meget stor forskel på indholdet af lokalaftalerne.
"Nogle indeholder alene planlægningsbestemmelser eller en udvidet opgaveoversigt, der sætter tid på opgaverne. Andre steder har man reelt aftalt noget fleksibilitet ved eksempelvis at lave en pulje til forberedelsestid eller indført et maksimalt undervisningstimetal per lærer", siger han.
Lærere forlader kommuner uden lokalaftale
Folkeskolen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra KL-formand Jacob Bundsgaard, som oplyser, at han ikke udtaler sig under de igangværende forhandlinger.
KL's chefforhandler Michael Ziegler udtalte i forbindelse med overenskomstaftalen i 2015, at KL ikke har nogen holdning til, at kommunen kan indgå lokalaftaler.
Anbefaler I, at kommunerne indgår aftaler med de lokale lærerkredse?
"Der er anvendt en omhyggelig udvalgt formulering i den aftale, der er indgået. Nemlig at parterne er 'opmærksomme på adgangen til at indgå lokale arbejdstidsaftaler'. Deri ligger, at vi som KL ikke går ud og anbefaler kommunerne at lave lokalaftaler. Men vi går heller ikke ud og anbefaler kommunerne ikke at lave aftaler. Det tager kommunerne selv stilling til om de mener, at der er behov for det eller ej", lød det dengang fra Michael Ziegler.
På rundtur til alle skoler for en lokalaftale
Læs om indholdet i lokalaftalerne:
Herlev Lærerforening om sin lokalaftale:
Herlev Kommune og Herlev Lærerforening har siden skoleåret 14/15 haft forskellige typer af fælles forståelser/arbejdstidsaftaler.
Den nuværende er en professionsaftale indgået med hjemmel i Lov 409, underbilag 2.1 §2. Aftalen er 1 årig. Vi har netop indgået en ny 1 årig professionsaftale for det kommende skoleår - med samme hjemmel.
Formålet med aftalen er blandt andet, at Herlev Kommunes skolevæsen skal være en attraktiv arbejdsplads, som understøtter medarbejdernes engagement og motivation.
Med aftalen gives mulighed for, at skolerne kan planlægge så arbejdet med fleksibel organisering og selvstyrende/medledende team kan udfoldes.
Aftalens hovedpunkter:
- Professionsaftale, dvs. der er et professionelt råderum.
- Gennemsnitligt undervisningstimetal på 750 timer
- En fleksibel pulje til skole/hjem samarbejde, forældrehenvendelser samt individuel og i nogen grad fælles forberedelse.
- Pulje til mødeaktivitet, herunder også fælles forberedelse
- Opgaveoversigten udgør et årsværk. Ved ændringer anvendes skriftlighed.
- Skoleårets planlægning skal foregå i et tillidsfuldt samarbejde, hvor alle parter bidrager til at skabe en proces karakteriseret ved retfærdige, gennemskuelige og involverende processer. TR har en central rolle.
Lærerne i Herlev skal undervise 24½ lektion
Københavns Lærerforening om sin lokalaftale:
Kvaliteter i arbejdstidsaftale fra november 2016 er indgået mellem Københavns Lærerforening, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Skolelederforeningen.
Aftalen har givet fleksibilitet i lærere og børnehaveklasselederes forberedelse og mulighed for at placere forberedelsestid i større blokke. Skolens leder skal bestræbe sig på, at den enkelte lærer har omkring 5 timer i skoleugerne hvor den enkelte så kan vælge, hvor og hvornår denne forberedelse og efterbehandling skal finde sted.
Aftalen lægger også i indledningen vægt på behovet for prioriteringer så alt ikke kun nås halvt, og for at medtænke behovet for pauser.
Skolens leder skal sørge for at inddrage tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten i arbejdet med at styrke arbejdsgælde, trivsel og faglighed, og i at skabe en arbejdsplads med en samarbejdskultur præget af demokrati og plads til professionel uenighed.
Endelig får lærerne i København en arbejdstidsaftale
Lærerkreds Nord om lokalaftalen i Frederikshavn:
Vi har et godt samarbejde med Frederikshavn Kommune om udmøntning af lov 409 og bilag 4. Vi har en stærk fælles evalueringskultur, der betyder, at skolechefen og kredsen årligt besøger alle skolerne for at drøfte implementeringen af vores fælles planlægningsramme med TR, AMR og skoleledere. På baggrund af skolerunden justerer vi planlægningsrammen for det kommende skoleår.
Vi har blandt andet aftalt:
- En årsnorm på 1924 timer
- Et maksimalt undervisningstimetal på 825 timer
- En flekstidsaftale på alle skoler
- Funktionsbeskrivelser på opgaverne
- En opdeling i 10 planperioder, der er rammen for prioriteringen af arbejdsopgaverne.
- En opgørelse af arbejdstiden 10 gange om året, så evt. overtid afspadseres eller udbetales.
Enighed om undervisningstimetal i Frederikshavn og Hjørring
Århus Lærerforening om sin lokalaftale:
Brød dekretet mod indgåelse af lokalaftaler efter 2013 (KL og DLF forbød kommuner og lokale foreninger at indgå aftaler). Det var afgørende i forhold til samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Århus Lærerforening og Århus Lærerforenings medlemme. Desuden var aftalen særlig, da den omfatter alle de større lønmodtagerorganisationer, der har medarbejdere, der indgår i det pædagogiske arbejde på skolerne
Aarhusaftalen indeholder krav om opgaveoversigt/mødeskema, som skal sikre overblik for lærerne ift. aftalens årsnorm, således ens arbejdsopgaver kendes, ligesom der tages højde for opgørelsen af arbejdstid.
De 215 timer til lærerens egen forberedelse og forældresamarbejde
Fleksibilitet ved gennemsnitligt 35 timers tilstedeværelse, men med mulighed for at svinge mellem 30-40 timer og muligheden for lokalt at aftale rammer for at udføre opgaver andre steder end på skolen.
TR gøres aktiv og har medindflydelse i forhold til skoleårets planlægning og de lokale prioriteringer (bilag 1 og bilag 1b). Bevægelsen mod en mere jævn fordeling af undervisningstimer og gennemsigtighed for medarbejderne i forhold til prioritering af undervisningsopgaver.
Gennembrud: Aarhus-lærere får arbejdstidsaftale
Rudersdalkredsen om sin lokalaftale:
Vi indgik aftale med forvaltningen i 2016, fordi det altid er bedre at have et samarbejde, hvor begge parter er forpligtet.
Vi ville ikke indgå aftale for enhver pris, men vi valgte at indgå en to-årig 'Fælles Forståelse' fordi:
- Der lå en resurseaftale om at nedsætte undervisningsgennemsnittet med 20 klokketimer per lærer/børnehaveklasseleder i forbindelse med aftalen. Aftalen gjaldt dog kun første år.
- Vi fik en tydeliggørelse af, at leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant er de primære parter. TR er defineret som 'den centrale medarbejderrepræsentant'.
- Vi fik en god beskrivelse af drøftelsen mellem leder og lærere om opgaveoversigten, opfølgning, når skemaet foreligger og ved større ændringer. Det er defineret i aftalen, at 'drøftelsen skal fokusere på balancen mellem opgaver og resurser, prioritering af opgaverne og forventningsafstemning i forhold til opgaveløsningen'.
Vi forhandler lige nu, om at forlænge aftalen for yderligere to år.
Rudersdal-lærere får et år med færre undervisningstimer
Aalborg Lærerforening om sin lokalaftale:
Vigtige elementer i vores administrationsaftale:
- Enighed om håndtering af honorering af lejrturen
- Mange steder er der fuld fleksibilitet i henhold til kerneopgaven, og nogle steder har man været nødsaget til at aftale 35 timers tilstedeværelse
- Tilstræbt maksimalt undervisningstimetal på 790 timer for lærere og børnehaveklasseledere, som reduceres hvis man er på uddannelse, afholder 6. ferieuge, har drypvis barsel eller er nydimitteret lærer (750 timers max). Gælder dog ikke de der skal på lejrtur
- Samarbejde om professionel Kapital
Himmerlands Lærerkreds om lokalaftalen med Rebild Kommune:
- Lærerne er sikret mulighed for selv at tilrettelægge deres tid i en andel af arbejdstiden
- Fem uger før normperiodens start skal hver lærer have en opgaveoversigt med et samlet billede af de opgaver læreren forventes at løse i normperioden
- Maksimal undervisningstimetal på 800 timer, med fradrag i undervisningstiden i forbindelse med varetagelse af opgaver som klasselærer (60 timer), lejrskole, sociale arr., videreuddannelse, vejleder opgaver.
Enighed om arbejdsdage og -uger i Vesthimmerland og Rebild
Fredericia Lærerkreds om sin lokalaftale:
I Fredericia har vi haft et forståelsespapir fra 1.8.2014 og en forståelsesaftale fra 1.8.2015.
I punktform har aftalen følgende positive elementer:
- En fælles tilgang til arbejdsforholdene fra både kreds og kommune
- Et tydeligt signal om samarbejde fremfor konflikt giver den bedste opgaveløsning, både politisk og administrativt
- Aftalens formål er at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, et godt arbejdsmiljø og at styrke den sociale kapital
- Lærerne har mulighed for både fast tilstedeværelse og fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemtagelse af arbejdsopgaver
- Et maks timetal på 810 undervisningstimer og et gennemsnitligt undervisningstimetal på 733, det udvidede undervisningsbegreb
- TR og AMR tidsaftaler i forhold til opgavernes omfang og reducering af undervisningstimetallet. TR på alle matrikler og på distriksskolerne
- Prøveperiode og kursusdeltagelse medfører ikke forøgelse af undervisningstimetallet resten af skoleåret
- Dialog omkring opgaveoversigterne