»Set i bakspejlet skulle man ikke have haft lov 409, og hele reformen burde ikke være blevet rullet ud på alle skoler på en gang. Skolerne skulle selv have kunnet byde ind på, hvad de gerne ville have. Og så kunne man efter noget tid se, om det fungerede«.

Dette udsagn kommer overraskende nok fra en af de mest forbenede lærerbashere, offentligheden har set i mands minde, Niels Egelund, som i sin karrieres efterår nu har denne refleksion omkring indførelsen af folkeskolereformen.

Forskere: En ros til skolereformen 

Kommentaren kommer på baggrund af en undersøgelse, som Frie Skolers Lærerforenings medlemsmagasin har gennemført sammen med fagbladet Folkeskolen. Den viser, at de frie skoler frivilligt i ret stort omfang har indført elementer fra folkeskolereformen.

Så nu har Niels Egelund skiftet mening og indset, at det nok var gået meget bedre, hvis folkeskolereformen var rullet ud på samme måde. For i skoleverdenen er det den enkeltes engagement og fællesskabsfølelse, der driver værket.

Man skal som bekendt altid glæde sig over en omvendt synder. Men om en lignende erkendelse nogensinde rammer embedsmændene i KL eller Moderniseringsstyrelsen, er nok et spinkelt håb. Måske skal der en ny generation til? Måske skal de nuværende bare blive ældre ligesom professor Egelund.

Også en del kommuner er blevet klogere siden 2013. 72 kommuner har indgået lokale aftaler eller forståelser om lærernes arbejdstid. Aftalerne er ganske vist af varierende kvalitet set med lærerøjne, men de er jo udtryk for, at kommunerne hellere vil samarbejde med lærerne end slås. Endda er der flere i den nye bestyrelse i KL, som har aftaler i deres egen kommune. Mon ikke det skyldes, at de får en bedre skole ud af det?

I Holbæk siger borgmesteren i hvert fald, at hun har indgået en aftale om forberedelsestid og 25 lektioner per uge, fordi hun prioriterer at passe på kommunens folkeskoler, så de kan være forældrenes foretrukne valg!

Ny aftale: Lærerne i Holbæk får sikret tid til forberedelse 

Man skal have en højere statskundskabseksamen for at forstå, hvorfor disse eksempler ikke fører til, at samme kommuners interesseorganisation synes, det kunne være en god ide også at blive klogere og indgå en central aftale om arbejdstid med lærerne, så der kunne komme ro om folkeskolen.

De kunne jo lytte til De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkepartis Thulesen Dahl, som offentligt har støttet, at der skal forhandles en aftale med lærerne. Eller til den meningsmåling, som siger, at flertallet af befolkningen også synes, det er rimeligt, at lærerne får nogle aftalebaserede arbejdsvilkår.

Den opbakning er en stor fordel i forhold til i 2013. Lad os håbe og arbejde for, at det fortsætter på den måde. For det er åbenbart kun den offentlige mening og frygten for at tabe et valg, som kan presse arbejdsgiverne.