Vil lærerne højne elevernes deltagelse i skolen, er det en god ide at bringe innovation ind i undervisningen, for danske elever er trætte af at terpe tabeller og reproducere viden. De bliver mere motiverede og deltagende i undervisningen, når de får lov til at arbejde med virkelige problemstillinger, hvor de skaber noget nyt, der giver værdi for andre.

Det er en af konklusionerne i en rapport om en undersøgelse, der er gennemført som kvalitativ og intervenerende forskning i forbin­delse med skoleudviklingsprojektet 'BOOST: Innovativ skole i Helsingør', som blev gennemført i 2015-17. 

Rapporten "Innovation i skolen - didaktiske blikke på elevers deltagelsesmuligheder" foreslår nogle metoder til lærere og andre undervisere i relation til at styrke elevernes mulighed for deltagelse og arbejde med innovative og designbaserede processer. Og metoder til at arbejde med mål og tegn på læring. Forfatterne er lektor Bolette Kremmer Hansen, Institut for Skole og Læring, lektor Stine Bruzelius, Lærerfaglig Efter- og Videreuddannelse på Metropol, og rapporten er udgivet af professionshøjskolen Metropol. 

Alle elever på skolerne i Helsingør har skullet arbejdet med innovation i de enkelte fag og på tværs af fagene. Én gang om året deltog alle skolerne i en udfordring og en battle, hvor eleverne skulle udvikle innovative og bæredygtige løsninger på en opgave, der kom fra Helsingør Kommune.

"Eleverne giver udtryk for, at dét at skabe værdi for andre motiverer dem til læring. Motivationen øges, når deres ideer udmøntes i konkrete løsninger til gavn for andre", siger lektor Bolette Kremmer Hansen.

Opfindsomme elever hjælper med integration af Helsingør-flygtninge

Brug kendt viden til nye processer

Netop innovation og entreprenørskab i undervisningen er en del af folkeskolereformen som et tværgående tema orienteret mod varierede og praksisorienterede undervisningsformer. Eleverne skal motiveres til at indgå i samfundet som iværksættere og innovative medarbejdere. Forskerne opfordrer lærerne til at bruge allerede kendt viden, når de arbejder med innovation sammen med eleverne, så det hele ikke opleves som en stor mundfuld.

Forskerne har nemlig noteret sig, at ønsket ofte støder mod en barriere blandt underviserne, "som har en tendens til at tro, at det kræver en mindre revolution at arbejde med innovation i undervisningen", som forskerne udtrykker det.

"Der hvor vi ser eksempler på, at undervisningen fungerer bedst er, når underviserne anvender den viden, der allerede er til stede, og når de gør det ved at integrere nye processer eller teknikker ind i det, de allerede gør. Det trygge rum kan virke som en base for at turde give sig i kast med det eksperimenterende", forklarer Bolette Kremmer Hansen.

"Det første år, vi fulgte undervisningen var der mange spørgsmål fra lærerne, og det er naturligt, for det var nyt for dem. Men næste år var de mere afklarede, og lærerne kom med mange ideer til projekterne", tilføjer hun.

I projekterne har eleverne blandt andet arbejdet sammen med et plejehjem, og de har skrevet essays til en lokal avis. Forskernes analyser viser, at eleverne efterspørger autencitet, værdiskabelse og en klar processtyring.

Motivation og øgede deltagelsesmuligheder er altså tæt forbundet med undervisning, der er autentisk og værdiskabende for andre. Dertil kommer en pointe om, at rammerne for de innovative projekter skal være tydelige. Eleverne skal vide præcis, hvad der skal til for at lykkes. Og allerhelst inddrages selv i forhold til at bestemme tidsramme, produktkrav og organisering, skriver forskerne.

I rapporten kommer forskerne ind på helt konkrete bud til underviserne, på tre områder, nemlig med hensyn til at styrke elevernes muligheder for deltagelse, deres muligheder for at arbejde med innovative processer og mål og tegn på læring.

»Vi designer sko og sælger dem«

Rapporten "Innovation i skolen - didaktiske blikke på elevers deltagelsesmuligheder"
 Undervisningsguide