Det var en nedslående nyhed, som skoledanmark blev sendt på juleferie med. Danske elever læser sig ikke længere ind blandt OECD-toppen, viste den store internationale læseundersøgelse Pirls, der hvert femte år sammenligner 4.-klasseelevers læsekompetencer.

I stedet indtager de danske elever nu en mere beskeden 13.-plads sammen med lande som Litauen, Tjekkiet og Italien. Resultatet sendte undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) i samråd, hvor hun valgte at pege på reformen som en mulig synder. Samtidig lød det fra ministeren, at resultatet giver anledning til at bladre kataloget over de sidste ti års læseindsatser igennem for at se, om der er nogle, der bør tages i brug på ny.

Riisager efter læseundersøgelse: Antorini burde have lyttet til forskningen

Men hvor efterlader den nye placering egentlig folkeskolen, og er der grund til en reel bekymring, der kalder på større justeringer her 3,5 år inde i reformen?

Nej, lyder det fra professor i pædagogik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Per Fibæk Laursen. Han brugte ellers så sent som i efteråret blandt andet den danske topfemplacering fra den dengang nyeste Pirls-måling til i sin seneste bog at konkludere, at undervisningen i folkeskolen faktisk vanskeligt kan blive bedre.

»Jeg ved godt, at det kan lyde lidt dobbeltmoralsk, når jeg selv fremhæver placeringen i bogen, men det er jo nogle meget grove indikatorer, og vores fald skyldes mest, at de andre har fået en højere pointscore denne gang«.

Han giver Merete Riisager medhold i, at reformen meget vel kan have taget fokus fra læsningen, hvorfor han mener, at der vil være fornuft i at igangsætte et mere vedvarende læsefokus, »når turbulensen fra reformen er overstået«, som han formulerer det.

Lov 409 kan være en del af forklaringen

Lektor ved DPU Jan Mejding, der har stået i spidsen for indsamlingen og analysen af de danske Pirls-resultater, tror ikke på, at det er reformen i sig selv, der har skylden. Han mener nærmere, at det er uroen fra lærerkonflikten, der ikke har været befordrende for elevernes læseresultater.

»Jeg synes, at det vil være underligt, hvis det er reformen i sig selv, der skulle være skyld i, at der har været et mindre fokus på læsning. For et af reformens formål var jo netop et større fokus på læsning, matematik og historie«, siger han.

»Men det er meget sandsynligt, at det er proceduren i forbindelse med reformen, hvor lærerne fik dikteret en arbejdstidslov ned over sig, der har gjort det. Det har skabt meget uro, og vi ved, at uro bestemt ikke er godt for skolens liv og elevernes læring«.

Jan Mejding understreger, at Pirls ikke kan bruges til at udpege årsager.

»Men vi kan se, at de lærere, som har deltaget i år, har modtaget mindre efteruddannelse end de lærere, som deltog i 2011. Så det kan måske også være en del af forklaringen på det dårligere resultat«.

Han mener desuden, at der bør gennemføres undersøgelse af, hvorvidt de uddannede læsevejledere får afsat tilstrækkeligt med timer til, at de reelt kan bidrage med deres læseekspertise.

Læseforsker: Fokus på fagtekster

Heller ikke læseforsker ved DPU Dorthe Klint Petersen ser en grund til at sætte markante ændringer i værk. Hun peger på, at den lavere pointscore primært skyldes, at de danske elever klarer sig dårligere i den del, hvor de testes i fagtekster, mens de holder niveauet i læsningen af de skønlitterære tekster.

Derfor mener Dorthe Klint Petersen, at Pirls-resultatet kunne pege på, at der er behov for et større fokus på, hvordan eleverne læser fagtekster.

»Her vil det være oplagt, at man får etableret et samarbejde mellem dansklæreren og faglærerne, så der arbejdes målrettet og struktureret med læseforståelsesstrategier i de konkrete fagtekster«, siger hun.

Centerleder: Nytænk læsning

Spørger man centerleder på Nationalt Videncenter for Læsning Lene Storgaard Brok, skal der en langt større indsats til.

»Vi mener, at man bør reagere, og det bygger ikke kun på de nyeste Pirls-resultater«, siger hun.

»Vi mener, at der er brug for at sætte ind med en ny helhedstænkning. Og det er hele vejen rundt. For der skal nogle politiske tiltag til, for at skoledagen kan organiseres anderledes, men der er også brug for nye didaktiske tiltag, som lærerne kan bidrage med. Lærerne kender deres elever bedst og ved, hvad der skal til for at fremme et fagligt fokus i fagene«, lyder det fra Lene Storgaard Brok.

Ifølge centerchefen bør der lægges en langt klarere strategi for, hvornår og hvordan eleverne læser, fordi det er vigtigt, at eleverne trives i skolen og har lyst til at læse.

»Læsning skal give mening for eleverne. De må blive nysgerrige og opsøgende gennem det, de læser, og derfor bliver vi nødt til at arbejde med en mere differentieret læsedidaktik, som ansporer eleverne til at læse for at lære nyt«.

Leder: Vi alene vide