Alle mand samles om ovnen, når ammoniakdampene frigives. Klik videre for flere billeder af den kemiske småkageproduktion.
Foto: Anne-Dorte Hertzum
15. december: Kemi i julekagerne
Madkundskab og naturfag smelter sammen, når Anne-Dorte Hertzum sammen med sine elever bager julekager med fire forskellige slags kemiske hævemidler.
FØLG MED I JULEKALENDEREN PÅ DE FAGLIGENETVÆRK
Fra 1. december til juleaften sætter vi hver hverdagspot på, hvordan julen sniger sig ind i fagene.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Smør, mel, sukker og æg - og en kvart teskefuld bagepulver, natron, potaske eller hjortetaksalt.
Sådan lyder opskriften på de fire forskellige slags småkagedej, som lærer Anne-Dorte Hertzum fra Præstelundskolen i Brande laver i december med sine elever.
Lærerne takker ja til sponsorer
Modsat gær, der består af levende celler, er alle de fire hævemidler kemiske, og det giver anledning til at gøre projektet tværfagligt i de to fag, hun underviser sine 6. klasser i: Madkundskab og natur/teknologi.
"Vi skriver formlerne op på tavlen og snakker om, hvad det er for nogle reaktioner, der får kagerne til at hæve, når hævemidlet varmes op. Det skyldes jo, at når de kemiske hævemidler varmes op til mere end 60 grader, så udvikles der CO2", fortæller Anne-Dorte Hertzum.
Syrer, baser og grønligt skær
Bagepulver indeholder natron, og derfor er hævemidlet tilsat vinstenssyre. Hvis man derimod bruger natron alene uden en syre i dejen, udvikles der soda, når kagerne varmes op. Det giver anledning til at snakke om syrer og baser, fortæller læreren.
Jul: Børnegløgg og stik-ud-kager hitter i hjemkundskab
"Når hjortetaksalt varmes op, udvikles der ammoniak. Derfor samles vi alle foran ovnen, et minut inden kagerne er færdige. Så tager vi alle en dyb indånding, når ovnlågen åbnes, og oplever, at ammoniakken svier i øjnene", forklarer Anne-Dorte Hertzum.
"Men hvis man har doseret rigtigt, så er al ammoniakken til gengæld fordampet fra de tynde småkager, så der ikke er noget at smage på dem".
På samme måde er dosering vigtig, når man har med potaske at gøre. En af grupperne fik i år puttet for meget i.
"Og så får kagerne en dårlig bismag og en grønlig farve. Til gengæld oplever de også, at kagen får en helt anden konsistens, når man bruger potaske. Den bliver meget porøs. Helt kniplingeagtig", forklarer læreren.
Risengrød og brunkager
Grunddejen er en simpel dej, der gør det let at fokusere på, hvad hvert hævemiddel gør ved dejen, men kagerne bliver lidt kedelige. Derfor står dagen også på bagning af traditionelle brunkager og kogning af to slags risengrød.
Bagedystvært: Madkundskab skal være et prøvefag
"Vi laver både den traditionelle og en version kogt på brune fuldkornsris. I år vandt den sunde version i den ene klasses afstemning om at være bedst med 11 stemmer mod 10. I den anden klasse blev det 13-7 til den klassiske, hvide grød", siger Anne-Dorte Hertzum.
