I denne uge giver tv-vært Timm Vladimir den som gæstelærer på fem folkeskoler for at starte Madkamp 2018.

Og han taget et budskab med på landevejen: Madkundskab skal være obligatorisk prøvefag.

"Jeg forstår ikke, at maden, som vi alle sammen lever af, er så lavt prioriteret i skolen. Efter man gjorde idræt til prøvefag, bliver faget taget mere seriøst. Det samme skal man gøre med madkundskab", siger Timm Vladimir og tilføjer:

"Madkundskab er et af de få innovative fag, som både får elevernes hoved, hænder og sanser i spil. Det er ret unikt, og det er hamrende vigtigt. Både for eleverne selv og for os som samfund, at fremtidens forbrugere kan skelne imellem skidt og kanel".

Skal højne fagets status

Madkamp er arrangeret i samarbejde med foreningen Madkulturen, som er medafsender af ønsket om madkundskab som prøvefag.  Majbritt Pless er adjunkt i madkundskab på UCL og tovholder på Madkamp, og ifølge hende handler forslaget om at styrke fagets status i folkeskolen.

"Der er i lovgivningen kun sikret ét års undervisning, og vi ser ofte, at det ikke er linjefagsuddannede lærere, der underviser i madkundskab", siger hun til folkeskolen.dk/ernæringogsundhed og tilføjer, at faget bør være obligatorisk som minumum fra 6. til 9. klasse.

"Vi har lige set med idræt, at der skete noget, da faget blev gjort til prøvefag. Tidligere blev der spillet en del rundbold, men nu er lærerne kommet på efteruddannelse, og der er kommet et helt andet fagligt indhold ind i timerne. Man tager åbenbart først tingene seriøst i det danske uddannelsessystem, når der venter en prøve i den anden ende".

Blog: Tørsvømning i køkkenerne

Ifølge adjunkten inddrages danske børn kun i ringe grad i madlavningen i hjemmet.

"Og lærer de det ikke hjemme og heller ikke skolen, hvor skal det så, de bliver klædt på til at være livsduelige mennesker i relation til mad og måltider. Der er masser af små fag som kristendomskundskab, idræt og historie, som man har fra 1. til 9. klasse, mens man kun et sikret ét års madkundskab. Men eleverne skal jo spise og være ansvarlige forbrugere hver dag resten af livet", siger hun.

Undersøgelser viser, at mange elever synes, skoledagen er for lang. Skal de have flere undervisningstimer, eller skal det erstatte noget andet?

"Det skal være i stedet for anden undervisning. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over hvad, men det må være muligt at justere, hvis man kigger på, hvor mange timer man har i for eksempel tysk, historie eller idræt fra 1. til 9. klasse, kontra hvor få madkundskabstimer, man er sikret", siger Majbritt Pless.

"Der er angivet 28 fantastisk gode målpar for madkundskab i Fælles Mål, og det kan man ikke nå på et enkelt års obligatorisk undervisning. Det må være muligt at finde to lektioner om ugen i udskoingen".

Der er mange løbende udgifter til råvarer forbundet med at gennemføre undervisning i madkundskab. Majbritt Pless mener dog ikke, at det vil være forbundet med store ekstraudgifter for skolerne at gøre det til prøvefag.

"Madkundskab er ikke et bespisningsfag, så man kan lade madpakken blive hjemme den dag, man har det. Man behøver ikke lave mad hver gang for at lære noget om mad og måltider. Vi lægger i undervisningen på læreruddannelsen stor vægt på, at madkundskab ikke nødvendigvis indeholder produktion i hver lektion", siger hun og tilføjer, at hun gerne så, at faget fik flere resurser.

"Det sætter naturligvis sine begrænsninger, at der typisk er 3-4 kroner per elev per lektion. Faglokalerne trænger mange steder også til et løft. Og lur mig, om ikke skolelederne ville kunne finde de penge, hvis det var et prøvefag".