Vi er nu i gang med fjerde skoleår med den folkeskolereform, der blev hverdag i 2014. Intentionen med reformen var klar: "Alle skal blive så dygtige som de kan". Den ambition omsat til en række mål:

"Det er en klar målsætning med reformen, at alle elever forlader skolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik", står der for eksempel i aftalen, der ligger til grund for reformen.

Ligesom der blev opstillet "operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen":

• Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.

• Elevernes trivsel skal øges

Og hvornår forventede politikerne, der var en del af folkeskoleforliget, så, at de forbedrede resultater ville begyndte at vise sig? Den daværende undervisningsminister Christine Antorini sagde i en debat i oktober 2014:

"Vi har været ret hårde i forhold til at måle, hvornår skolen er en succes. Vi følger de faglige resultater år for år. Jeg synes, at vi skal bruge de tal, vi får, og se om der er nogle tendenser. Og efter tre år med den nye skole skulle man meget gerne kunne se, at det afspejler sig i de faglige resultater hos dem, der er startet i den nye skole", sagde den daværende minister.

Politisk debat: Kan nationale test vise om skolen er en succes?

Og hvordan ser det så ud i dag? I Undervisningsministeriets "datavarehus" - uddannelsesstatistik.dk - kan man finde resultaterne. Og de er stabile. I sommeren 2015 var der 89,2 procent, der mindst fik karakteren 02 i dansk og matematik. I 2017 var det 87,7 procent, der nåede målet. Det er naturligvis elever, der kun har gået en lille del af deres skolegang i reformens folkeskole.

Også i de nationale test står udviklingen nogenlunde stille. Nogle steder er landsresultatet flyttet et procentpoint til det bedre - det gælder for eksempel læsning i 2. klasse, mens det andre steder er blevet et procentpoint dårligere - læsning i 4. klasse. (se alle resultaterne i billederne over artiklen.)

Følgeforskning år tre: Eleverne synes fortsat, skoledagen er alt for lang

Hvad siger forligspartierne til, at de forbedrede resultater er udeblevet?

Jacob Mark fra SF er ikke i tvivl:

"Vi har kastet folkeskolen ind i en kæmpe forandringsproces. Det har blandt andet betydet, at nogle lærere har forladt skolen, mens eleverne har fået væsentlig længere skoledage. Derfor skulle man gerne kunne se, at det havde en effekt, og når der nu er status quo, så mener jeg, at man kunne have brugt pengene  anderledes", siger Jacob Mark til folkeskolen.dk og uddyber:

"Reformen har ikke bidraget til højere faglighed, selvom det var det, der var målet. På den anden side har vi en rigtig god folkeskole, hvor lærerne er glade for at være lærere - og eleverne er glade for at være elever, så på den måde går det godt. Men det havde vi også før reformen", siger Jacob Mark.

Som en del af folkeskolereformen er det aftalt, at undervisningsministeren skal lave en evaluering af reformen i senest 2019, og den evaluering mener Jacob Mark ligeså godt, vi kan tage nu:

"Vi står med ganske meget følgeforskning, der peger på nogle ting: Klassestørrelserne er stigende. Og børnene synes, dagene er frygtelig lange, samtidig med, at det åbenbart ikke har den store indvirkning på fagligheden", siger Jacob Mark. Der vil presse på for, at evalueringen bliver taget tidligere. Han er overbevist om, at SF får mest indflydelse ved at blive i forliget i stedet for at træde ud og derfra at argumentere for kortere skoledag og lavere klasseloft.

Jacob Marks bekymring over den manglende fremgang i resultaterne bliver bakket op af Marianne Jelved fra det Radikale Venstre:

"Det er ikke alarmerende på nuværende tidspunkt, men hvis resultaterne fortsætter med at ligge stabilt, så er det ikke godt nok. Meningen var jo, at resultaterne skulle blive bedre", siger Marianne Jelved.

Dansk Folkeparti godt tilfreds

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, er den eneste af de nuværende ordførere, der var med til at forhandle folkeskolereformen. Han glæder sig over stabiliteten:

"Jeg synes egentlig, vi skal være meget tilfredse med, at det er stabiliseret. Vi har udsat folkeskolen for en kæmpe omvæltning, og det tager lang tid at hæve det faglige niveau. Lærerne, kommunerne og skolelederne er jo i gang. Jeg har stor tålmodighed, fordi jeg ved hvor svært det er at undervise og løfte elevernes faglighed", siger Alex Ahrendtsen, der har hæftet sig ved, at 95 procent af forældrene er glade for skolen og for deres lærere.

Følgeforskning: Lærerne er godt i gang - pædagogerne underviser mere, selvom få føler sig rustede til det

Venstres Anni Mathiesen glæder sig over at:

"Elever, forældre og lærere oplever mere ro og orden i klassen, når man måler i 2017 sammenlignet med 2015. Og at lærerne oplever, at eleverne er mere parate til at modtage læring. Og at de siger, at det skyldes, at bevægelse er blevet en del af skoledagen og undervisningen", siger hun.

På den negative side, har hun bemærket, at der er sket et mindre fald i indskolingslærernes fokus på fagligheden.

"Det er noget af det, vi skal følge og holde ekstra øje med. Jeg har ikke behov for, at skrue det op til noget forfærdeligt - det er et mindre fald og ikke på den måde alarmerende", siger Anni Mathiesen, der heller ikke er bekymret over, at elevernes faglige resultater ligger stille:

"Det er positivt, at det ikke går tilbage. Det virker til, at det er stabilt. Det er klart, at tingene hænger nogle gange sammen, og hvis man har mindre fokus på fagligheden, så kan det på den lange bane også ende med at smitte af på karakterer og så videre, men ikke noget, der bekymrer mig væsentligt", siger Anni Mathiesen.

Socialdemokratiet: Tilfredse elever og forældre

Socialdemokratiets ordfører Annette Lind synes, "det mest markante" er, at der er stor tilfredshed hos både elever og forældre. I forhold til den manglende fremgang i resultaterne, siger hun:

"Først og fremmest synes eleverne, at de har høj faglighed. De har både høj faglig deltagelse, og er interesserede i for læring. Vi ville gerne have, at de skulle være fagligt stærkere. Test og karakterer er jo ikke den eneste indikator på, at de bliver fagligt stærkere, det handler om mange ting. Det betyder også meget for mig, om man er innovativ, selvstændig og har dannelse. Og det måler man ikke på her", siger Annette Lind.

Folkeskolen.dk har ikke kunne få fat på Brigitte Klintskov Jerkel, der er undervisningsordfører for det Konservative Folkeparti.

En gang om året skal undervisningsministeren give en statusredegørelse, og 2017-redegørelsen forventes derfor offentliggjort om kort tid.