Siden 2012 har 9.-klasserne kunnet google efter hjælp fra youtube-videoer og andre matematiktips på internettet til den del af den skriftlige matematikprøve, hvor de må bruge hjælpemidler. Det er i hvert fald sådan, et stort antal elever og lærere over hele landet fortolkede udmeldingerne, da der for første gang blev åbnet for netadgangen ved matematikprøven i 2012.

Åbner på klem til internettet ved afgangsprøverne 

Men sådan var det ikke tænkt, lyder meldingen nu fra Undervisningsministeriet, der netop har sendt en ny prøvebekendtgørelse i høring.

"I nogle fag har det været sådan, at 'alle hjælpemidler' var tilladt ved de skriftlige prøver. For eksempel i matematik. Det kan forstås sådan, og er sikkert også blevet det mange steder, at der også kan være adgang til internettet som fagligt hjælpemiddel. Men det har ikke været den politiske intention", siger kontorchef i ministeriet Rasmus Vanggaard Knudsen.

Folkeskoleforligskredsen diskuterede internetadgang under prøverne i 2014. Her blev det aftalt, at der skulle være adgang til internettet som fagligt hjælpemiddel i dansk skriftlig fremstilling (9. og 10. klasse). Ikke nogen andre fag, forklarer kontorchefen.  

"For at komme denne uklarhed til livs præciseres det i udkastet til ny bekendtgørelse, at udgangspunktet for prøverne er, at internettet ikke må anvendes. Det er et udgangspunkt, fordi der kan være specifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt. Og så er der fortsat adgang til internettet som fagligt hjælpemiddel i dansk skriftlig fremstilling i 9. og 10. klasse, som forligskredsen aftalte i 2014". 

Udmelding fra ministeren: Internetprøver består i folkeskolen - for nu i hvert fald 

Som udgangspunkt betyder 'hjælpemidler' altså for eksempel formelsamlinger i matematik eller ordbøger til engelsk, som eleven kan have med i tasken eller have liggende på harddisken. Men hvis skolen har sine hjælpemidler liggende i 'skyen', kan skolelederne give tilladelse til, at eleverne tilgår for eksempel formelsamlingen via nettet.

"Khanacademy-vidoerne vil være et specifikt hjælpemiddel", vurderer formand for It-vejlederforeningen John Klesner. Det samme vil andre særlige youtube-kanaler med instruktionsvidoer, som klassen har brugt i undervisnigen og for eksempel Matematikfessor.dk og Regneregler.dk.

"Man kan vel sige det sådan, at hvis man kan linke direkte ind til det brugbare værktøj, så er det specifikt", siger han og fremhæver, at der også er lærere derude, der har været så usikre på reglerne, at det vil være en udvidelse af mulighederne for deres elever, hvis de nu får lov at bruge instruktionsvideoer frem for kun medbragte bøger og kopiark.

Uambitiøst

Men lærer og matematikvejleder Lis Zacho er skuffet over den nye bekendtgørelse:

"Det er uambitiøst", mener Lis Zacho, der også sidder i Merete Riisagers rådgivningsgruppe om digital læring.

"Det er jo helt naturligt, at man i undervisningen bruger for eksempel Danmarks Statistik eller vejrdata fra DMI og kortdata fra Google Maps - det er jo sådan noget, vi lærer eleverne at arbejde med. Internettet er en stor del af resten af elevernes liv, og det skal de jo lære at håndtere, for undervisningen skal afspejle det virkelige liv, og derfor er det et alvorligt problem, hvis prøverne slet ikke passer til".

Matematikprøve lagde poulært site ned

Hun peger på professor Ole Sejer Iversens begreb Computational empowerment, der handler om "at give børn og unge evne til at medskabe den fremtid, der opstår gennem design af digitale teknologier. Det indbefatter en kritisk og nysgerrig stillingtagen til teknologien, og en evne til at forstå den effekt, som digital teknologi har på børnene selv, deres nærmeste og samfundet".

"Teknologien er de unges livsbetingelse!"

Værktøjer i skyen

Samtidig vurderer Lis Zacho, at det bliver meget svært at håndhæve bekendtgørelsens begrænsninger.

"Mange skoler bruger Chromebooks, hvor alle værktøjer ligger i skyen. Det gælder for eksempel CAS-værktøjerne, og mange arbejder for eksempel med blogs i undervisningen, så eleverne måske har hele deres portfolio liggende på en blog. Kan de så ikke tilgå den ved prøven?", spørger Lis Zacho.

Skoleprøver til debat: DLF vil beholde internetprøver - lærer er imod 

Ved denne sommers prøver blev det da også tydeligt, at det er problemer med at administrere den type regler. For hvor eleverne havde fuld adgang til nettet ved danskprøven, måtte de dagen efter kun bruge nettet som adgangsvej til deres elektroniske ordbøger i engelsk.

Folkeskolen.dk/engelsk beskrev, hvordan mange elever trods forbuddet fandt både korte og lange tekstbidder samt billeder på nettet og brugte dem i deres engelske stil. Her præciseres det i den nye bekendtgørelse, at "Ordbøger og grammatiske oversigter, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet".

Lis Zacho vurderer ikke, at der finder særlig meget egentlig snyd sted ved folkeskolens prøver, men hun anerkender, at eleverne selvfølgelig ikke skal kunne skrive efter hjælp til opgaverne på nettet under prøven.

"Men det må der være nogle teknologiske løsninger på, hvor man lukker for elevernes adgang til bestemte programmer".

Elever på 105 skoler var ulovligt på nettet under engelsk-prøven