Valgplakater, valgbrochurer og bolsjer fra diverse politiske partier viste med al tydelighed, at Kerteminde Byskole tirsdag aften var rammen om et ikke helt traditionelt skolearrangement.

Stolerækkerne i skolens festsal blev dog fyldt godt op. For et vigtigt emne var til diskussion: Inklusion i folkeskolen.

I anledning af kommunalvalget den 21. november havde Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg sammen med Danske Handicaporganisationers Kerteminde-afdeling nemlig inviteret til vælgermøde fra klokken 19-21. Efter velkomsten fra kredsformand Peter Lund Andersen tog direktør i ADHD-foreningen, Camilla Louise Lydiksen, over. Ud over det professionelle hverv inden for området er hun både forælder og skolebestyrelsesformand på Nymarksskolen i kommunen.

"Hver dag står 60.000 danske børn op med ADHD-symptomer, og får de ikke det rette skoletilbud koster det rigtig dyrt. Både samfundsøkonomisk og på deres livskvalitet. Det samme gælder for andre børn med særlige behov, så spørgsmålet om inklusion i folkeskolen er afgørende", lød det fra Camilla Louise Lydiksen.

"Jeg har nu været med i fire år i folkeskolerne her i kommunen som skolebestyrelsesformand og som forælder, og det har været fire sindssygt hårde år for skolerne. Med skolereform, lockout, inklusion og mange besparelser", fortsatte hun.

Evaluering: Lærerne mangler støtte til inklusion

Inklusion hvor det giver mening Med den bemærkning blev ordet givet videre til de 11 deltagende politiske partier og lister, som hver havde tre minutter til at præsentere deres politik på området. Via stemmesedlens alfabetiske rækkefølge lagde Socialdemokratiet ud:

"Som kommunalpolitikere kan vi bare lægge os fladt ned. Vi ved det godt. Med ny skolelov, hvor der ikke fulgte en krone med, med andre arbejdstider for lærerne, længere skoledage og et krav om, at 96 procent af eleverne skal gå i normalundervisning og samtidig problemer med kommunens økonomi er det gået alt for meget ud over skolerne. Men vi skal holde fast i, at vi ikke skal inkludere flere, end det giver mening, og i den kommende periode skal vi arbejde på at styrke den forebyggende indsats og blandt andet øge normeringerne i dagtilbuddene", sagde Kasper Ejsing Olesen, socialdemokratisk borgmesterkandidat og nuværende formand for Børn- og Ungeudvalget i Kerteminde. Efterfølgende fulgte de øvrige 10 partier og lister, og over en bred kam var der enighed om, at inklusion som udgangspunkt er positivt, dér hvor det giver mening. Men også enighed om, at skolerne i Kerteminde har været hårdt ramt af de store besparelser. Hvor megaklasser og for få lærere til at dække alle timer ikke er et særsyn. "Inklusion er et positivt ladet ord, men forudsætningen for inklusion skal være på plads, og inklusion er blevet en spareøvelse. Så nej, vi er bestemt ikke stolte af det tilbud, vi giver", lød det fra Jutta Lundqvist Nielsen fra Enhedslisten. "Vi vil gerne have max 24 elever i klasserne, afsætte midler til efteruddannelse af lærerne, i langt højere grad arbejde med tolærerordninger og sikre gode fysiske rammer, men det kræver resurser. Vi vil kæmpe for flere resurser til skoleområdet og kunne godt tænke os, at skoledagen blev kortere, og vi så kunne bruge midlerne til inklusion i stedet", fortsatte hun. Christian Bonde Wejergang fra Det Konservative Folkeparti var heller ikke stolt over kommunens mange besparelser:

"Nu må det være nok. Vi skal turde sige, at vi vil investere i skoletilbud. Vi skal have kigget på den tidlige indsats, vi skal give lærerne arbejdsro, og vi konservative har et mål om at få tilført 2.000 kroner ekstra pr. barn".

Kommunalvalg 2017: Hvilke kandidater deler dit skolesyn?

Mange andre emner Efter de tre minutter fra politikerne blev der åbnet for spørgsmål fra salen, og selvom arrangørerne havde bedt både politikere og tilhørere om at tale inden for en ramme på fire udfordringer - alle vedrørende børn med særlige behov - var det svært at holde fokus på inklusion.

Aftenens temaer kom vidt omkring lige fra skolestruktur, decentralisering, stråling fra elevernes tablets, profilering af de enkelte skoler, elevtildelingsmodel, stop for centralt fastlagte projekter og almindeligt dårligt opdragede børn. Trods de mange forskellige emner var der alligevel glæde hos blandt andet Camilla Louise Lydiksen:

"Ideen med at holde et vælgermøde om inklusion er rigtig god, men det er et kompliceret emne, og som ventet lod det sig ikke rigtig gøre at holde sig til emnet.  Det er dog altid godt med fokus på emnet, og så dejligt at så mange politikere mødte op". I alt var 18 opstillede kandidater fra 11 partier og lister mødt op som en del af aftenens politiske panel, og på tilskuerrækkerne sad godt 70 lærere, forældre, skoleledere, partimedlemmer, medlemmer af Danske Handicaporganisationer og andre borgere med interesse i emnet.

Gode kontakter Også lærerkredsformand Peter Lund Andersen var tilfreds med vælgermødet.

"Selvom emnet om inklusion ikke helt blev holdt, var det alligevel et godt møde. Der var stort fremmøde, og vi fik mulighed for at høre, hvad politikerne vil med folkeskolen de næste fire år. Alle talte lærerne op, der er stor opbakning til folkeskolen, og jeg noterer mig, at fra begge sider af det politiske spektre - fra blandt andet Det Konservative og SF - vil man tilføre flere resurser til skolen".

"Samtidig giver sådan et vælgermøde også mulighed for at danne netværk og skabe gode kontakter til politikerne", mener Peter Lund Andersen. Og så er han glad for, at vælgermødet var arrangeret i fællesskab med den lokale afdeling af Danske Handicaporganisationer.

"Deres medlemmer sidder som brugere af tilbud, som vi lærere leverer, og på den måde kan vi meget hurtigt blive spillet ud mod hinanden. Men ved at slå os sammen står vi langt stærkere", mener han.

DLF-kredsformand er kommet med i lokal LO-bestyrelse 

Vælgermøde i Nyborg Ud over vælgermødet i Kerteminde er Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg også med til at arrangere vælgermøde i Nyborg. Den 17. november sammen med en række andre organisationer som FOA og Dansk Sygeplejeråd. Her er temaet velfærd mere bredt