De Utrolige År
De Utrolige År består af programmer henvendt til forældre ogbørn fra nul til 12 år med ADHD-lignende symptomer samt et program,der retter sig mod børnenes pædagoger og lærere.
Ideen er, at man ved at opbygge positive samspil og relationermed børnene kan forebygge og reducere udadreagerende adfærd ogfremme deres sociale og følelsesmæssige kompetencer.
De Utrolige År er veldokumenteret internationalt, og danskekommuner har arbejdet med programmet siden 2006. Der findesomfattende international forskning i programserien, herunder ogsåfra Danmark, Norge og Sverige. Forældreprogrammet De Utrolige ÅrFørskole er udviklet først. Det er det program, der er forsket mesti. For de nyeste programmer i børne- og dagtilbudsserien erforskningen endnu undervejs.
Kilde: Socialstyrelsen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Børn med ADHD er som en hvirvelvind. De er impulsstyrede og har utrolig meget lyd på. Derfor møder forældrene dem ofte med udtryk som nej, stop, hold nu op og lad nu vær.
"En negativ forældrestil går ud over barnets selvtillid og selvværd og øger adfærdsvanskelighederne. Det frister forældrene til at skælde endnu mere ud. Det er en ond cirkel", siger psykolog Marie Louise Rimestad fra Center for ADHD i Aarhus.
Hun har lavet en ph.d., hvor hun har undersøgt, hvordan forældretræningsprogrammet De Utrolige År gavner børn med ADHD. Programmet består af 17 sessioner á to en halv time, hvor forældrene ved hjælp videoklip og øvelser lærer at støtte deres barn i det, det gør godt. Det gør børnene mindre hyperaktive og mere samarbejdsvillige, når de slipper for den megen skæld ud, viser Marie Louies Rimestads effektstudie blandt forældre til tre til otteårige børn med ADHD-lignende symptomer.
"Det øger trivslen for alle, men barnet kan ikke overføre effekten til andre arenaer. Fordi barnet bliver dygtigere til at sidde stille til aftensmaden, sidder barnet ikke nødvendigvis stille i skolen", siger Marie Louise Rimestad.
Også lærere ryger let ind i en negativ spiral
Det giver et rationale for at sætte ind i både hjem og i barnets skole eller børnehave.
"Mange lærere og pædagoger ved ikke så meget konkret om, hvad ADHD er, og hvad de kan gøre for at hjælpe barnet. Selv om de er professionelle og dygtige, ryger de også let ind i en ond cirkel med nej-forventninger", siger Marie Louise Rimestad.
Ud for en forventning om, at der ville være en synergieffekt ved at sætte tidligt ind i både hjem og skole - at indsatserne ville forstærke hinanden - har hun lavet et forløb, hvor lærere og pædagoger fik fire gange tre timer undervisning i grupper inspireret af De Utrolige År plus en gang individuel supervision.
Børnene havde en gennemsnitsalder på seks år, så langt de fleste gik i skole."Vi havde 64 familier med børn i 52 skoler og institutioner i Østjylland. Af dem trak vi lod, så halvdelen kun fik forældretræning, mens den anden halvdel både fik forældretræning og træning af lærere eller pædagoger", fortæller Marie Louise Rimestad.
Skolernes travlhed med reformen spændte ben
Begge grupper oplevede et fald i ADHD-symptomerne hos børnene. Det var lidt bedre hos dem, hvor barnets lærere eller pædagoger også fik træning, men der var ikke den store forskel.
"Det var min store drøm at komme til at forske i den virkelige verden, men resultaterne indfriede ikke min hypotese. Jeg begyndte dataindsamlingen i 2013 og afsluttede denne del af arbejdet i 2015. Undervejs fik vi en folkeskolereform, og det gjorde det svært", siger Marie Louise Rimestad.
13 skoler sagde, at de havde alt for travlt til at deltage, selv om det var gratis, og nogle af lærerne og pædagogerne i kontrolgruppen fik ikke svaret på spørgeskemaet.
"Så måske skyldes de manglende resultater, at min undersøgelse ikke er statistisk stærk nok", konstaterer Marie Louise Rimestad.
Undersøgelsen peger på en anden interessant vinkel, nemlig at lærerne og pædagogerne ikke oplevede barnets symptomer så slemt som forældrene.
"Det ser forskelligt ud i hjem og skole. Måske fordi barnet tager sig sammen i skolen og klasker træt sammen derhjemme. Der kan også være noget, som er svært i hjemmet, men ikke i skolen. Og omvendt. For eksempel kan et barn være meget argumenterende derhjemme, men i skolen gør barnet, som læreren siger, for det gør kammeraterne".
Børnene fik en bedre adfærd hos kursistlærerne
Trods resultatet anbefaler Marie Louise Rimestad, at lærere kommer på kursus i ADHD.
"Principperne i De Utrolige År lader til at være virksomme i skoler og institutioner. Det leder ikke til, at der er en synergieffekt ved en dobbeltintervention, men vi kan iagttage forbedringer hos lærere, som har været på kurset i forhold til kontrolgruppen. Her skete der en ændring på børnenes adfærdssymptomer. De blev mindre aggressive, sure og trodsige, så kurset havde en effekt. Den var blot ikke signifikant større end i kontrolgruppen. hvor kun forældrene fik et kursus".
Marie Louise Rimestad har ikke undersøgt, hvilke strategier lærerne fra kurset tog i brug. Men hun konstaterer, at de var glade for kurset. På en skala fra et til syv gav lærere og pædagoger kurset 6,1 og sagde, at de ville anbefale det til deres kolleger.
"Spørgsmålet er, om fire sessioner og en gang supervision er nok til at rykke ved svære problemstillinger. Forældrene får 17 sessioner, og de har kun barnet og barnets søskende at forholde sig til, hvor skolen er et langt større system. Hvis en hel skole skal implementere systemet, kræver det både tid og penge, og skolerne er pressede på resurser. Men det må ikke blive den enkelte lærers ansvar at sikre, at elever med ADHD trives i skolen. Det må sikres med struktur og økonomi", siger forskeren.
Lærere kan øve sig i at se sprækkerne med plads til ros
Alle lærere kommer til at skælde ud, men de kan øve sig i at lade være, mener Marie Louise Rimestad.
"Børn med ADHD er anderledes, og hvis alle møder dem med nej, nej og nej, føler de, at de ikke kan leve op til noget. De har brug for positiv opmærksomhed, så lærere skal øve sig i at se sprækkerne for, hvornår det er på sin plads at rose eleven".
Det må være svært, når læreren samtidig skal have overblik over hele klassen, erkender hun. Derfor kommer man nemt til at tillægge eleven et motiv med sin adfærd.
"Hvis man tror, at eleven forlader klasseværelset med vilje, bliver man sur, men hvis man forstår, at det er fordi, han ikke har energi til mere, lader man være med at skælde ud. Hvis man som lærer har tiltro til, at man gør det bedste, man kan, fremfor at blive irriteret, vil man hurtigt se en effekt af det bevidste arbejde".
Lærere skal selv gøre det, de vil have eleven til
Det betyder også noget, hvis lærere bruger principperne fra De Utrolige År indbyrdes.
"Redskabet bygger på princippet om rollemodel, hvor man selv gør det, man vil have eleven til. Så hvis der er en lærer og en pædagog i klasseværelset, skal de tale til hinanden på samme måde, som de vil have børnene til. Det gør en forskel", siger Marie Louise Rimestad.
Hun planlægger at følge op på undersøgelsen for at se, om forældretræningen virker på lang sigt. Du kan læse hendes ph.d. via dette link:
