Autoritetsfaldet: »Lærerne skal turde stå på piedestalen«

»Jeg er fuldstændig enig i, at der er sket et generelt autoritetsfald. Det er ret åbenlyst og tydeligt i vores samfund«, medgiver Per Fibæk Laursen, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

Han er samtidig enig med Lars Trier Mogensen i, at lærerfaget er blevet særligt hårdt ramt af denne udvikling: »Hvis der ikke er en helt grundlæggende respekt for lærernes autoritet, kan lærergerningen i værste fald blive u­mulig at udføre. Autoritetsfaldet er en central problemstilling, som vi skal være på vagt over for«.

Per Fibæk Laursen mener også, at omstændighederne, under hvilke læreren skal udøve sin autoritet, er med til at opjustere sværhedsgraden.

»I modsætning til mange andre professioner har læreren ikke mulighed for at sige til sin kunde: 'Hvis I ikke har lyst til at være her, så må I gå'. Det gør en stor forskel«.

Klasseledelse på skemaet

Læreren bærer selv en del af ansvaret for autoritetsfaldet, mener Lars Trier Mogensen, og det er Per Fibæk Laursen umiddelbart enig i, men han pointerer også, at udviklingen for længst er vendt:

»Ideen om, at læreren ikke behøvede autoritet for at undervise, var aktiv for adskillige årtier tilbage i 1970'erne og begyndelsen af 80'erne. Der kan godt være historiske rester med fra den periode, som stadig sidder i den offentlige bevidsthed, men de, der kommer ud fra læreruddannelsen, ved godt, at man skal have autoritet for at være lærer. Studerende har endda efterlyst mere forberedelse i klasseledelse, hvilket også er rykket stærkere ind som et vigtigt tema på læreruddannelserne«.

Per Fibæk Laursen understreger, at forløbet omkring lærerlockouten og lovindgrebet i 2013 også har været med til at undergrave lærernes autoritet. Det sender en signalværdi, som har haft afsmitning på forældre og dermed eleverne.

»Politikere, embedsmænd og medieoffentligheden har de seneste år været med til at undergrave lærernes offentlige autoritet ved at forsøge at dominere, udstede detaljerede retningslinjer og kloge sig på lærernes fagområde. Medieoffentligheden har samtidig købt ind på politikernes og embedsmændenes pointe og har lænet sig op ad Pisa-resultater for derefter at klandre lærerne for, at de danske elever ikke blev målt så højt, som de burde«.

Ifølge Per Fibæk Laursen hænger autoriteten i klasseværelset nemlig sammen med den offentlige respekt for faget: »Når autoriteten falder udadtil i offentligheden, sker det samme indadtil ved katederet«.

Danskere for folkeskolen

Professoren mener dog ikke, at Lars Trier Mogensens worst case scenario er i fare for at blive en realitet inden for den nærmeste fremtid:

»Det er ikke en ubegrundet frygt. Man kan se tydelige tendenser på ghettoisering i for eksempel USA, hvor der er milevid forskel mellem privatskolerne i de velstillede forstadskvarterer og inner city-skolerne i ghettoområderne. Men jeg har svært ved at se, at det skulle komme så vidt i Danmark, selv om vi ser en stille sivning af lærere fra folkeskoler til privatskoler«.

Den danske kultur har nemlig en indbygget bremseklods, påpeger Per Fibæk Laursen. Dels bakker de fleste danske forældre op om det sociale fællesskab, der er i folkeskolen. Dels er danskere langt mere positivt indstillede over for offentlige institutioner end amerikanerne. Og så må man ikke glemme, at de danske elever grundlæggende er positivt indstillede over for lærerne i folkeskolen:

»Der vil selvfølgelig altid være vekslende mængder af koncentration og arbejdsro, men jeg ser en grundlæggende respekt og positiv indstilling for de fleste elever, når det kommer til deres lærere«, siger Per Fibæk Laursen. Og faktisk er udviklingen med hensyn til at vende lærerautoriteten godt i gang, mener han:

»Jeg mener sådan set, at Lars Trier Mogensen har ret, når han siger, at lærerne skal turde begrunde deres autoritet. Det er lettere sagt end gjort, men et godt skridt på vejen er at være offensiv og aktiv i den offentlige debat, hvilket jeg faktisk synes, at lærerne har været gode til. Og hvis man ser på den aktuelle mediedagsorden om skolepolitik, så er den langt mere positiv over for lærerfaget end for 15 år siden«.