Hvis ikke vi selv definerer, hvad det vil sige at være en professionel lærer, er der andre, der gør det for os.

Det er parolen for lærer på Syvstjerneskolen i Værløse Mette Frederiksen, der derfor i 2015 startede på Ceveas og Danmarks Lærerforenings meningsdanneruddannelse som springbræt til løfte sin stemme ud i den offentlige debat.

Og dér må man sige, at den har været lige siden. Mette Frederiksen tager én til to gange om måneden rundt i hele landet for at holde oplæg, og hun var også at finde på listen over oplægsholdere til Lærermødet på Ryslinge Højskole i sommer og på undervisningsministerens Sorø-møde. Og sidste år var hun som ene lærer kaldt ind til høring på Christiansborg i diskussionen om de nationale test.

Sorø: Lærer råber minister op 

I dag modtog Mette Frederiksen så Stinus-prisen til på lærernes kongres, som foreningen hvert år giver til en person eller gruppe, som i særlig grad har bidraget til skolens udvikling.

"Det betyder rigtigt meget. Det betyder, at der er nogen, der har opdaget, at jeg vil noget, og at der er nogen, der har lyttet. Det er super værdifuldt, når man har et ønske om at få en stemme i debatten. Og så giver det en masse mod på at fortsætte", fortæller hun til folkeskolen.dk

"Jeg er faktisk enormt benovet over, at det er muligt at få en stemme i debatten. Og jeg benovet over vores demokrati giver mulighed for, at en almindelig lærer på gulvet kan blive hørt på mange forskellige niveauer", siger hun.

Læreren bag formålsstyret undervisning

Mette Frederiksen er blandt andet kendt for at have introduceret begrebet formålsstyret undervisning til forskel fra begrebet læringsmålstyret undervisning, som så dagens lys med reformen. 

Når hun kigger tilbage, er hun overrasket over, at vejen til at slå igennem med en stemme i den offentlige debat ikke er længere.

Lærer: Det her skal der til, hvis dannelsen igen skal få plads i skolen 

"Da jeg startede forløbet på meningsdanneruddannelsen, havde jeg aldrig prøvet at skrive til et medie eller udtalt mig offentligt. Så det overraskede mig, at det var forholdsvis nemt at få noget i de landsdækkende aviser, og at det er muligt at få en minister i tale".

"Det siger også noget om vores demokrati, at der er nogen fra højeste politiske niveau, der interesserer sig for praksis. Det, synes jeg, er enormt værdifuldt".

Er i jævnlig kontakt med ministeren

Under sit oplæg om dannelse på årets Sorø-møde inviterede hun undervisningsminister Merete Riisager til at mødes over en kop kaffe for at overlevere en liste af elementer, som hun mener, man kan skrue ned for i skolehverdagen for at fremme dannelsen.

Og selvom hun fortæller, at det ikke er blevet til noget møde, fortæller hun, at hun er i jævnlig kontakt med Merete Riisager.

Lærer spørger politikere: Hvordan vil I sikre den brede faglighed? 

"Jeg har en løbende udveksling med hende. Jeg skriver til hende en gang i mellem, og så skriver vi lidt frem og tilbage omkring det. Og hun besøgte også min undervisning kort efter, at hun var blevet minister".

"Jeg er ansat et sted, hvor jeg har fået lov til at ytre mig".

Selvom hun i dag fremstår som den måske vigtigste lærerstemme i debatten om folkeskolens formål og lærernes professionelle autonomi, har hun ikke oplevet nogen negative konsekvenser ved at være en kendt stemme i skoledebatten.

"Jeg er meget privilegeret, fordi jeg er ansat et sted, hvor jeg har fået lov til at ytre mig. Samtidig har det også været helt afgørende for mig at adskille det lokale fra det landspolitiske. For jeg retter på ingen måde en lokal kritik, og det er vigtigt, at det fremgår tydeligt", forklarer hun.

Lærere: Nej tak til politikeres version af ro om skolen 

Når hun rejser rundt i landet til oplæg, bliver hun mødt af lærere, der ikke på samme måde oplever at have mulighed for at kunne tage bladet fra munden.

"Det er ikke alle steder, at kulturen åbner for en debat. Men det har jeg heldigvis ikke selv oplevet. Og det er også en af grundene til, at jeg har turdet blande mig", siger hun.

Nu skal det handle om kommunerne

Med en minister ved roret, der har større frihed til lærerne som en af sine vigtigste kernesager, og en folkeskoleforligskreds, der er blevet enige om at reducere antallet af bindende mål i Fælles Mål, har hun nu planer om at flytte til en ny kampplads.

"I nogle år handlede det om at råbe det landspolitiske lag op, men i mine ører lyder der nogle ret fornuftige toner derfra lige nu. Så jeg synes, at arenaen for debatten skal flyttes ud i kommunerne. Det er sindssygt vigtigt at gøre opmærksom på, hvor stor betydning det kommunale lag har", siger hun og tilføjer.

PD: Enøjet fokus på snævre læringsmål kan modarbejdes 

"Det er rigtig vigtigt for mig, at der er nogle lærere, som tager debatten med de lokale politikere og skolelederne, fordi det er derude, at der bliver besluttet en masse ting. Og nogen gange bliver der besluttet noget, der faktisk står i modsætning til det, der signaleres fra undervisningsministeriet lige nu", fortæller hun.

I den nærmeste fremtid er planen specifikt at rette opmærksomheden hen mod de digitale læringsplatforme.

"Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne og skolerne er i gang med dem. Og det er noget, jeg vil forsøge at gå ind i og forsøge at udtale mig om, fordi det er så sindssygt vigtigt, at lærerne får en stemme, når der tages lokale beslutninger på det her felt".

Læs Folkeskolens store portræt af Mette Frederiksen fra sidste år:

Læreren bag »formålsstyret undervisning«