Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterede i dag regeringens forslag til næste års finanslov. Overskriften for udspillet er "Et trygt og sammenhængende Danmark", og på pressemødet slog han fast, at finanslovsforslagets hovedprioriteter er bedre sundhed, mere tryghed og sikkerhed, at gøre Danmark mere sammenhængende og genopbygge skattevæsenet.

For lærerne er der dog ikke umiddelbart store nyheder at hente i finanslovsforslaget - de penge, der er sat af på skoleområdet, er nemlig allerede blevet præsenteret tidligere - lige på nær en pulje på to millioner til skoleskak.

Penge til fagligt svage og friskoler Der er afsat en skolepulje på 500 millioner kroner over de næste tre år til skoler, der formår at løfte de fagligt svage elever. Denne pulje blev allerede lagt frem i foråret af undervisningsminister Merete Riisager (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), men nu er den også kommet på statens husholdningsbudget.

Lars Løkke: "Vi har mistet tålmodigheden på vores børns vegne"

Lærerne: Folkeskolerne mister dobbelt så meget, som Løkke tilfører

Den anden nyhed i finanslovsforslaget på skoleområdet er også allerede præsenteret. Tidligere på ugen fortalte Merete Riisager (LA), at tilskuddet til de frie grundskoler skulle øges. Koblingsprocenten, der angiver hvor stor en del af prisen for en gennemsnitlig folkeskoleelev, der gives i tilskud til friskolerne, hæves fra 75 til 76 procent. De ekstra 40 mio. skal øremærkes inklusion.

Finanslovsforslag giver ekstra penge til friskolerne

Dog er Dansk Skoleskak nu kommet på Finansloven med et tilskud på to millioner kroner årligt i perioden 2018-2021.

Flere penge til kommunale opgaver Under præsentationen af finanslovsforslaget understregede finansminister Kristian Jensen, at den kommunale serviceramme i foråret blev hævet med 800 millioner kroner, og at det er op til kommunerne at fordele disse penge.

"Før sommerferien løftede vi i aftalen med kommunerne deres serviceramme til et nyt niveau med et løft på 800 millioner kroner. Så landets kommuner har, i forhold til hvad de planlagde efter, fået 800 millioner mere at kunne bruge til skoler, kulturinitiativer, plejehjem og andre aktiviteter ude i kommunerne", fortalte han.

De 800 millioner kroner skal dog ses i forhold til det oprindelige udkast til økonomiaftalen, der gik ud på at kommunerne skulle spare 500 millioner kroner. Da regeringen og KL i juni indgik økonomiaftalen og her hævede servicerammen med 800 millioner kroner, gav det derfor reelt set kun 300 millioner kroner ekstra til kommunernes budgetter.

Ingen ekstra folkeskolepenge i økonomiaftalen

Derudover lægger finanslovsforslaget op til, at 500 millioner kroner af de penge, som kommunerne skulle have betalt til staten som led i modernisering- og effektiviseringsprogrammet, i stedet skal målrettes kernevelfærd i kommunerne.

Endelig er der afsat en forhandlingsreserve på 2,5 milliard kroner over de næste tre år, som skal disponeres sammen med de partier, der vælger at støtte finansloven. Regeringen lægger selv op til, at denne reserve blandt andet skal bruges til et nyt forsvarsforlig.