KL vil have justeret folkeskolens formålsparagraf. Så skolens formål "tydeligt anerkender den samfundsmæssige værdi af for eksempel håndværksfagene og digital forståelse på lige fod med de boglige fag og kompetencer".

Det har kommunernes forening i sommer meldt ud iflere forskellige sammenhænge. Og det fik i går Ulf Harbo, der sidder i kommunalbestyrelsen i Norddjurs for Enhedslisten, til at udsende en skarp pressemeddelelse:

"Som næstformand i KL's Børne- og kulturudvalg er jeg noget rystet over, at KL-direktør Arne Eggert sammen med formand for udvalget Anna Mee Allerslev (R) offentligt melder ud, at KL vil ændre i folkeskolens formålsparagraf. At ændre formålsparagraffen har aldrig været et punkt på vores udvalgsmøder, men har været drøftet uformelt flere gange, uden at noget er ført til referat", skriver Ulf Harbo blandt andet.

KL-politiker: Vi har ikke behandlet ny formålsparagraf 

Men kan det passe, at KL som forening har en holdning til noget så grundlæggende, uden at det har været på dagsordenen, og uden at der er noget ført til referat?

De spørgsmål bad folkeskolen.dk KL om at forholde sig til, og foreningens kommunikationschef Ida Thuesen har i en mail svaret:

"Sagen er drøftet og vedtaget på et BKU-møde 5.5.2017 og vi har sendt referatet til Ulf Harbo i dag. Vi ønsker ikke at kommentere yderligere".

I det vedhæftede mødereferat kan man under punkt 5.1 "Godkendelse af samlet udspil: Godt på vej - mod uddannelse og job" læse:

"Børne- og Kulturudvalget tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at KL bør rejse et behov for at se nærmere på at indarbejde et fokus på det praksisrettede/anvendelsesorienterede i folkeskolens formålsparagraf". 

Det fremgår altså, at der er truffet en beslutning. Til det siger Ulf Harbo:

"Den her beslutning er kommet ind under et helt andet punkt, uden der er nævnt noget som helst om formålsparagraffen i sagsfremstillingen på dagsordenen" siger Ulf Harbo.

En læsning af dagsordenen bekræfter, at det er korrekt, at formålsparagraffen ikke var sat på dagsordenen. (Se dagsordenen nedenfor).

"Grotesk"

"Hvordan kan man beslutte noget så vigtigt, uden at der er en dagsordenssag, eller man har lavet en sagsfremstilling - det er grotesk. Jeg er vant til i kommunalbestyrelsen og udvalgene i min egen kommune, at hvis man vil beslutte noget, uden der er en sagsfremstilling og uden det på forhånd er en del af dagsordenspunktet, så får man at vide, at det må man ikke ifølge styrelsesloven", fortæller Ulf Harbo.

For ham er folkeskolens formålsparagraf så afgørende, at man ikke bare kan beslutte at ville ændre den uden mindst at have det på dagsordenen:

"Det grundlæggende formål er ekstremt vigtigt. Da formålet blev ændret sidst, var det et kæmpe arbejde, hvor mange interessenter var på banen. Jeg troede, at vi havde snakket om, at det skulle være et punkt på et kommende møde. Er det den måde man beslutter ting på i KL? Man bruger to minutter på noget, og så går Martin Damm, Jacob Bundsgaard og Anna Mee Allerslev ud og siger, at formålsparagraffen skal ændres. Uden det har været et dagsordenspunkt", siger Ulf Harbo.

KL åbner debat: Er skolens formålsparagraf tidssvarende? 

KL har sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriet udgivet en vejledning til det politiske arbejde i kommunalbestyrelse og udvalg. Her  gives "10 gode råd til den gode sagsfremstilling". De første punkter lyder:

1) Ét dagsordenspunkt bør kun indeholde én hovedproblematik.

2) Overskriften på dagsordenspunktet bør give et klart billede af, hvad sagen handler om.

Ulf Harbo ærgrer sig over, at KL ikke selv følger de retningslinjer:

"Man skal lave en ordentligt sagsfremstilling, så politikerne kan træffe nogle oplyste beslutninger på - tit kommer tingene i høring, hvis de er principiel karakter. Det burde KL også leve op til, når man har en struktur med udvalg og en politisk valgt bestyrelse", siger Ulf Harbo.