Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen mener, at det er meget naturligt, at undervisningsminister Merete Riisager sammen med Danmarks Lærerforening, BUPL, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, BUPL's lederforening og KL har sendt breve ud til aktørerne omkring skolen. 

Riisager og Bondo til lærerne: Brug dit nye professionelle råderum 

"Jeg synes, de breve, der er sendt ud, flugter hinanden. Der er et budskab om, at den afgørende forskel sker ude i klasselokalet, og der skal være frihed til de fagprofessionelle. Og så er der det specielle for kommunerne, at de har et ansvar for, at rammerne er til stede for at skabe god undervisning. Det synes jeg er gode budskaber", siger Anders Bondo Christensen.

Han er især glad for, at ministeren i alle breve understreger, at det er lærerne - de fagprofessionelle, som skal have frihed og råderum.

Forligskredsen: Friheden er til lærerne, ikke til forvaltningen   

Bondo: Godt at kommunerne tager ansvar

Han hæfter sig også ved, at i brevet fra ministeren og formand for KL's Børne- og Kulturudvalg Anne Mee Allerslev står, at "I har som lokalpolitikere i spidsen for jeres forvaltninger en afgørende opgave med at sætte rammer for, at skolens ledelser, bestyrelser og medarbejdere har mulighed for skabe god undervisning".

"Det at de begynder at tage ansvar for det, ville være rigtigt dejligt. I stedet for bare at meddele, at det må den enkelte skole rode med. Vi har i den grad manglet, at der var nogen, der tog ansvar for, at man kan skabe den gode undervisning", siger Anders Bondo og tilføjer:

"Folkeskolen er endt i det her magttomrum. Man sidder og laver en hel masse lovgivning inde på Christiansborg og ude i kommunerne, og så tager man ikke ansvar. Man skubber ansvaret for at få tingene til at hænge sammen ud til lærere og ledere ude på skolerne", forklarer han.

Skolelederformand: Lærerne får mere albuerum

Formand for skolelederne Claus Hjortdal er enig med Anders Bondo i, at budskabet i brevene er, at lærerne får mere råderum, når det gælder aftalen om at løsne antallet af bindende mål.

"Det er lærerne, der har fået lidt mere albuerum i forhold til under ansvar at vælge de metoder og de ting, som er vigtige. Vi har tradition for i Danmark, at vi ikke har et snævert curriculum i modsætning til andre lande, og det er den bevægelse, som vi understøtter her", siger Claus Hjortdal.

I KL's høringssvar til forligskredsens tekst om færre bindende mål, står der, at KL ikke er enig i, "at det alene er op til underviserne og skolerne, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med Fælles Mål".

Høring om færre bindende mål: Er det lærerne eller kommunerne, der slippes fri? 

Til det siger Claus Hjortdal:

"Det er teoretisk set rigtigt, at man kommunalt set kan lave sine egne læseplaner. Men det er der stort set ingen kommuner, der gør, så derfor giver det ikke mening at snakke om, at det er kommunerne der har det største råderum på det. Det er ude på skolerne, det foregår".

Kommunalforsker: Kommunerne har sidste ord

Men det modsiger kommunalforsker Roger Buch, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han anser de nye frihedsgrader, lærerne blev stillet i udsigt, for at være begrænsede, fordi både Folketinget og kommunerne lægger rammer ned over skolerne:

"Folkeskoleloven lægger den yderste ramme, og indenfor den ramme lægger hver enkelt kommune en ramme ned over deres folkeskoler. Og så er det aktørerne på den enkelte skole, som finder ud af - indenfor de to rammer der er lagt ned over os og det råderum der stadigvæk er tilbage - hvad ønsker vi så at gøre".

Han slår dog fast, at det ifølge lovgivningen altid vil være kommunalbestyrelserne, der får det sidste ord:

"Hvis nogle af skolebestyrelserne trækker i en retning, som byrådet ikke synes om, så kan kommunalbestyrelsen jo lægge pres på, så det bliver på den måde, som de gerne vil have det".

Roger Buch ser samtidig ministerens tiltag som et forsøg på at ændre i folkeskolereformen:

"I virkeligheden ændrer man på den skolereform, der blev indført under den forrige regering, uden at vedtage en ny reform af folkeskolen".