Ny uddannelse gør op med praksischok

UC Sjælland forsøger sig med en praktisk læreruddannelse. De studerende er ansat som lærere i 1/3 stilling og læser delvist virtuelt ved siden af.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læreruddannelsen i Vordingborg har i samarbejde med kommunen og den lokale lærerkreds oprettet en praktisk læreruddannelse.

16 lærerstuderende får lov til at prøve kræfter med lærerjobbet fra begyndelsen af uddannelsen. De studerende har søgt uddannelsesstillinger på lokale folkeskoler, så de står bag katederet otte-ni timer om ugen. En dag om ugen møder de til undervisning i Vordingborg. Resten af uddannelsen foregår som weekendkurser, virtuel undervisning og selvstudium. Underviserne fra seminariet kommer desuden ud på skolerne og vejleder.

»Et rimeligt stort antal nyuddannede forlader faget. Det håber vi at kunne modvirke«, siger uddannelsesleder på læreruddannelsen i Vordingborg Stina Møllenbach.

»Vi har forsøgt at tage det bedste fra forskellige modeller. Blandt andet er vi gået fagene igennem for at se, hvad der egner sig bedst til selvstudium, og hvad der kræver tilstedeværelsesundervisning«.

Hun mener, at det er en kæmpe gevinst for de studerende i forhold til praksis.

»Fire ugers praktik er spændende, men her får de et realistisk billede af skolehverdagen. Når de er færdige, står de som nyuddannede med erfaring«.

De er pengene værd

Antvorskov Skole er en af de skoler, der straks sagde ja til muligheden for at få studerende i uddannelsesstillinger. De har tre studerende i hver en tredjedel stilling, men de erstatter ikke en anden lærer. De bliver betragtet som en ekstra resurse.

»Det koster selvfølgelig nogle knapper, for det er jo til sammen en hel lærerløn, vi smider efter dem. Men jeg er sikker på, at det er pengene værd«, siger skoleleder Søren Ranthe.

Skolen har ikke problemer med at rekruttere lærere, men synes, at det giver noget særligt at have de studerende fra starten.

»Det tager tre år at lave en rigtig god lærer. Inden de hviler i deres linjefag, kender skolekulturen og virkelig tør sprudle. På denne måde har vi mulighed for at sætte dem sammen med gode erfarne lærere og lade dem komme langsomt ind i tingene«, siger afdelingsleder Britta Thomsen.

De to ledere er enige om, at det er en fantastisk uddannelse for de studerende, fordi de får mulighed for at suge til sig uden at have det pres, nyuddannede ofte føler. De kan spørge om hvad som helst og sige fra, hvis tempoet er for højt. Men lederne ser også store fordele for skolen og de andre lærere.

»Man bliver altid mere opmærksom, når man har praktikanter, og her får lærerne den gave, at de har et helt års refleksionstid med de studerende. Derudover får vi også uddannet to praktiklærere«, fortæller Søren Ranthe. Samarbejdet med læreruddannelsen har også været usædvanligt godt, fortæller lederne. »De kommer virkelig og følger undervisningen«.

De studerendes otte-ni timer bliver planlagt i teamet. Så nogle timer er de sammen med andre lærere, nogle timer bliver klassen delt i grupper, og hvis en lærer er syg, går de ind som vikarer i de klasser, de kender.

»De skal have lov til at prøve det hele og ikke mindst snuse til fagene, før de skal vælge på uddannelsen. Vi går og smiler, for de bliver nogle kanon lærere«, siger Britta Thomsen.