Er der gået projektitis i folkeskolen? Noget kunne tyde på det.

I hvert fald viser en undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen, at stort set alle kommuner har lagt mindst ét fælles projekt ned over sine folkeskoler. I hver tredje kommune skal skolerne deltage i tre eller flere projekter på samme tid.

Ifølge de lokale lærerkredse har projekterne oftest ingen positiv effekt. I stedet tager de tid fra lærerne og suger af deres engagement.

Skolerne drukner i projekter 

Ifølge Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved er de mange obligatoriske projekter en uacceptabel måde at drive skole på.

"Det er utilstedeligt. Det er simpelthen ikke en acceptabel måde at behandle skolerne på. Det er spild af gode kræfter", siger hun.

Marianne Jelved henviser til folkeskolelovens paragraf 2 stk. 2, som siger, at det er skolelederen, der har "ansvaret for undervisnings kvalitet i henhold til folkeskolens formål".

"Man kan ikke bare lægge en matrice ned over alle skolerne i København eller en anden kommune og sige, at de skal gøre det sådan og sådan. Den måde at drive skole på er en styring, som ikke har noget at gøre med, hvad skolen er", siger hun og fortsætter.

Forsker: Kommuner lokkes til dårlige projekter 

"Skolerne skal simpelthen have frihed til at agere som en professionel institution fyldt med professionelle medarbejdere".

Marianne Jelved så derfor gerne, at kommunen droppede alle deres obligatoriske projekter.

Enhedslisten: Hårrejsende og grotekst

Samme holdning lyder det fra Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj, der ikke er overrasket over, at der findes et stort antal projekter ude i kommunerne.

"Men det er alligevel hårrejsende, når de bliver samlet i jeres undersøgelse. Det vidner om, at det er løbet fuldstændig løbsk. Man bør skrotte alle de her topdown-projekter", siger han.

Ifølge udviklingsdirektør i kommunernes interesseorganisation, KL, Arne Eggert bidrager projekterne blandt andet til at "skabe engagement og ejerskab blandt skolens personale". Det kan Jakob Sølvhøj langt fra genkende.

Undersøgelse af kommunale projekter: Sådan gjorde vi 

"Det er fuldstændig grotekst, når KL siger sådan. For mig at se gør projekterne det stik modsatte, og det vidner jeres undersøgelse jo også om. Projekterne opleves som noget udefrakommende og uvedkommende i forhold til skolens arbejde".

KL har ved flere lejligheder meldt klart ud, at kommunerne ønsker ro om folkeskolen. Men denne melding stemmer ikke overens med, at kommunerne samtidig sætter et stort antal projekter i gang, siger ordføren fra Enhedslisten.

"Det er nærmest komisk. Det her er det stik modsatte. Og så synes jeg også, at det er en interessant at mange af projekter er drevet frem via private virksomheder".

"Jeg synes, at man burde sige, at der ikke skal bruges én krone mere på private virksomheder. Der er så stor faglighed og viden ude i folkeskolen, at det ikke giver mening at pose penge i private konsulentvirksomheder. Det synes jeg, at ministeren burde melde ud".

Kommuner køber Synlig læring fra engelsk firma 

S: Ministeren taler imod sit eget projekt

Ifølge Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind er det godt med projekter de steder, hvor projekterne bidrager til, at skolerne kan leve op til lovgivningen.

"Det er godt at få udvikling i forhold til at få rammerne på plads. Men jeg synes, at det her klart og tydeligt viser, at der er for mange projekter", siger hun og sender samtidig en kritik mod undervisningsminister Merete Riisager.

"Ministeren siger, at der ikke skal sættes for mange projekter i gang, men hun har jo selv lige sat et projekt i gang, hvor 121 skoler skal forbedre sig. Det er et kæmpe projekt. Og der har nogle af skolerne klart sagt fra. Det vidner jo også om, at man har nok at gøre ude på skolerne", siger hun og refererer til, at 19 skoler ikke har ønsket at deltage i regeringens forsøg med, at udsigten til en præmiepulje vil føre til, at de deltagende skoler kan lykkes med at nedbringe antallet af elever, der scorer under 4 i dansk og matematik.

19 skoler takker nej til Løkkes karakterpenge

Hvad siger du til, at færre end hver femte lærerkreds svarer, at projekterne styrker elevernes faglighed eller trivsel?

"Projekterne skal selvfølgelig have en effekt. Det er klart, men det er en kommunal beslutning, hvordan man gør det. For mig at se handler det her om, at man skal have en god og stabil skole, hvor man får implementeret den lovgivning, som vi har vedtaget".

Er du enig i, at kommunerne ikke skal vedtage projekter, som er obligatorisk for alle kommunens skoler?

"Det kan jeg selvfølgelig ikke sidde og sige på Christiansborg. Det er ikke min opgave. Det handler om, at skolelederne sammen med deres lærere skal finde ud, at vi får implementeret tingene på en ordentlig måde".

Fra skolechefer og skoleledere lyder det, at en stor af projekterne er indført for at implementere folkeskolereformen.

Forvaltningen presser på - lærerne ønsker timeout 

Var det tanken fra jeres side, at reformen skulle indføres gennem en masse projekter ude i kommunerne?

"Det, der er vigtigt for os, er, at der sker en udvikling, så de får 45 minutters bevægelse hver dag, og så der bliver en åben skole. Og så er det klart, at det er ude lokalt, at man finder den rigtige vej", siger Annette Lind.

Jelved: Undersøgelsen bør få betydning for kommunalvalget

Ifølge Radikales Marianne Jelved bør ordførerne på Christiansborg diskutere internt i deres partier, hvad undersøgelsens resultater bør have af konsekvenser for kommunalvalget til november.

"Det er oplagt som parti at tage op til kommunalvalget, og Folkeskolen som fagblad burde lave et tema under valgkampen: Skal skolen styres af forvaltningen, eller skal den ledes af skolelederne?"

"Det synes jeg er en ekstremt vigtig debat. For det er ikke rimeligt i forhold til paragraf 2 stik 2, at kommunerne bare bulldozer derudadog siger, at det er sådan her, vi vil have det", siger hun.

SF-ordfører: Jeg har selv sat dårlige projekter i gang

SF-ordfører Jacob Mark var i 2014-2015 formand for børneudvalget i Køge Kommune. Her var han med til igangsætte projekter, som han selv mener ikke havde nogen effekt.

"Jeg var selv med til at sætte lokale projekter i gang, men jeg er sådan set enig med de lokale lærerkredse i undersøgelsen, når de siger, at det faktisk ikke giver meget mening at gøre det. Skolerne kan ikke magte dem", siger han.

Jacob Mark mener som Annette Lind (S) heller ikke, at det er Christiansborg-politikernes opgave at pege fingre af kommunerne.

"Men det er vigtigt, at man siger stop, når byrådet får en ide uden overhovedet at have de ansatte med. Det er totalt spild af tid. Men jeg synes ikke, at vi som Christiansborg-politikere skal sige, at man lokalt ikke må lave nye tiltag. For virkeligheden viser, at der heller ikke altid kommer gode ideer herfra", siger han.