LOT - Læring og Trivsel iUdvikling
LOT - Læring og Trivsel i Udvikling består af 7komponenter/faser.
- Ledelsesudvikling
- Kurser i systemisk tænkning og systemisk læring ogaktionslæring med observation og supervision. (Undervejs i forløbethar Systemisk Consult fået tilladelse fra AP Møller til at omlæggenogle af kursusdagene til praksisnære observationsgange for at fåden relevante viden brugt i klassen).
- Etablering af ressourceteams.
- Teamudvikling med fokus på at udvikle hinandens styrker
- Styrke elevernes fællesskabsforståelse. Selve metoden tagerudgangspunkt i strukturerede voksenstyrede refleksionsmøder iklasserne, der vil udvikle elevernes metakognitive tankeprocesser iforhold til at kunne anvende cirkulær tænkning både i forståelsenaf hinandens forskelligheder og ydermere sætte dem i stand tilbevidst at bruge nysgerrighed, undren, forståelse, forbindelært viden med ny, selvbevidsthed m.m. og omsætte disse tillæringsstrategier på det faglige felt.
- Forandringssikring. Observation og feedback af personalet medhenblik på at hjælpe personalet med den videre implementering.
- Forældreinddragelse.
Kilde: Projektbeskrivelse af LOT
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kommuner køber Synlig læring fra engelsk firma
Røde kort og pædagogisk forårsrengøring. Det er nogle af de tiltag, lærerne i Kerteminde Kommune har skullet indføre i undervisningen som led i projektet Læring og Trivsel i Udvikling (LOT). Alle kommunens 250 lærere har været involveret i projektet, og udvalgte lærergrupper har fået personlig feedback.
Det treårige projekt kører på sidste år. De 2,4 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden er brugt op, og efter sommer skal kommunen beslutte, om projektet skal fortsætte. På Kerteminde Byskole har dansk- og historielærer Maria Petersen haft sit sidste ud af en række besøg af konsulenten Sine Kelly fra Systemisk Consult i sin undervisning i 5.a. Et samarbejde, Maria Petersen vil savne:
Skolerne drukner i projekter
»Det gode ved et sådant projekt er, at der kommer en person udefra og observerer undervisningen. Det har været givende at få nye input og at blive tvunget til at reflektere over sine vaner. Både de gode og de dårlige. Så kan jeg måske blive bedre til at gøre noget ud af de gode og lidt mindre ud af de dårlige«, siger Maria Petersen.
Målet med LOT er at påvirke, hvordan klassen fungerer som en helhed, i stedet for at arbejde med enkelte elever. Det får lærerne en række konkrete værktøjer til. Projektet er udviklet af den tidligere lærer og nuværende ejer af Systemisk Consult Tacha Elung.
»Tanken er, at de nemt kan bruge værktøjerne i undervisningen, uden at de skal bruge for meget tid på det«, forklarer Tacha Elung.
Men selv om der er mange gode ideer, kan det være svært at få dem implementeret i en travl hverdag, synes Maria Petersen.
»Der er mange tiltag, man skal forholde sig til. Og det kan være svært at finde tiden og gejsten til at få noget ud af dem alle sammen, når vi i forvejen står med for eksempel læringsplatforme, forældresamarbejde og klassetrivsel«, siger hun.
Et pædagogisk tag selv-bord
Lærerteam fra to-tre klasser på hver af skolerne har ligesom Maria Petersens 5.a været med i et intenst aktionsforløb med regelmæssige besøg fra Systemisk Consult.
»I samarbejde med teamene vurderer vi, hvilke tiltag der fungerer for den enkelte klasse. Jeg er her for at hjælpe dem og ikke for at give dem flere opgaver«, siger konsulent Sine Kelly.
Undersøgelse af kommunale projekter: Sådan gjorde vi
Maria Petersen har arbejdet med forskellige tiltag, som Sine Kelly har præsenteret for hende. Det er for eksempel faste læringsmakkere, som skal gøre det trygt for eleverne at ytre sig i klassen og samtidig spare den tid, man normalt bruger på at inddele eleverne i grupper.
»Det fungerer godt, fordi mange af dem synes, det er trygt at samarbejde med den samme. Til gengæld giver det nogle udfordringer, når der er sygdom og fravær«, fortæller Maria Petersen.
LOT har også indført laminerede kort med en rød og en grøn side. Meningen er, at eleverne kan vende den røde side op, når parrene har brug for hjælp. På den måde kan læreren lettere skanne lokalet efter hjælpetrængende elever.
»Det er en god ide, men det fungerer ikke rigtigt. Måske er det mig, der ikke ser fidusen, men de ender alligevel med at sidde og vifte med kortene, så det forstyrrer lige så meget som før. Så tit tager vi spørgsmålene i plenum, så alle kan få noget ud af det«, siger Maria Petersen.
Forvaltningen presser på - lærene ønsker timeout
Sine Kelly siger, at hun i sine observationer har bemærket, at eleverne godt ved, hvordan man bruger kortene, men at det kan være svært at vænne sig til.
»I nogle klasser kører det bare, og i andre klasser er det nogle andre ting, der virker godt. Sådan er eleverne forskellige. Hvis kortene om noget tid stadig ikke virker, så må vi prøve med et andet tiltag«.
Rengøring som teambuilding
I LOT skal elevernes fysiske omgivelser tilpasses eleverne. Derfor brugte Maria Petersen og de øvrige lærere fra 5.a's lærerteam en eftermiddag på at gøre ekstra grundigt rent i klasselokalet og hænge plancher med projektets mål og metodikker op.
»På den måde har lærerne og eleverne ejerskab over lokalet, og det giver en ro, som vi tror på har indflydelse på læringen«, siger Sine Kelly og fortæller, at en del af LOT handler om at styrke teamsamarbejdet.
Det er Maria Petersen enig i. »Det var virkelig rart at føle, at det var legitimt at få orden i det kæmpe rod, der var i lokalet. Og så var det samtidig også noget af det mest teambuildende, vi har prøvet«.
Projektets syvende og sidste fase skal øge forældreinddragelsen. Denne del er blevet en smule forsinket og går først i gang efter sommerferien.
Konsulent: Kommuner bliver oversvømmet med konsulentopkald
