Som ved enhver undersøgelse er der en række fra- og tilvalg, som har betydning for resultaterne. Læs her en gennemgang af metoden bag undersøgelsen og de forbehold, som redaktionen er blevet bekendt med undervejs. Under artiklen er det muligt at få adgang til alle undersøgelsens resultater og udvalgte kommentarer.

Nederst i artiklen vurderer en ekspert i lignende undersøgelser validiteten af Folkeskolens undersøgelse.

Vi starter ved begyndelsen

Redaktionen har gennem længere tid hørt fra flere lærere, skoleledere og Danmarks Læreforenings lokale lærerkredse, at de oplever, at der for tiden bliver indført for mange opgaver og initiativer ved siden af folkeskolereformen.

Skolerne drukner i projekter

Tilbage i februar satte redaktionen sig for at lave en systematisk undersøgelse af de initiativer, som kommunerne lægger på ved siden af de kendte krav fra Christiansborg. Beslutningen blev, at redaktionen ville undersøge, hvor mange projekter kommunerne har indført på deres skoler.

Til det udformede Folkeskolen en definition for, hvad redaktionen opfatter som et projekt.

Et projekt:

• Er kommunalt vedtaget
• Har et selvstændigt budget
• Er obligatorisk for minimum en gruppe af lærere på alle kommunens skoler
• Kræver en opkvalificering af en gruppe lærere i form af afsatte kursustimer

Desuden

• Størrelsen på projekterne har ingen betydning, hvorfor stort som småt kan tælle som projekter 
• A.P. Møller- og EU-finansierede projekter tæller som projekter, hvis de ellers opfylder ovenstående kriterier
• Almindelig løbende opkvalificering i specifikke fag tæller ikke med som et projekt

Denne definition er alle respondenterne i undersøgelsen blevet præsenteret for, og det er denne definition, som de er bedt at svare ud fra.

Indledningsvis sendte redaktionen spørgeskemaet ud til en håndfuld af henholdsvis tilfældige kommunale skolechefer og lokale lærerkredsformænd, så redaktionen på forhånd kunne blive klogere på, om der var problemer med definitionen af et projektet og undersøgelsens øvrige spørgsmål.

Responsen var positiv, hvorfor spørgeskemaerne efterfølgende blev sendt ud til alle landets skolechefer, repræsentanter for lærerkredse i alle kommuner og alle landets skoleledere.

For at opnå den højest mulige svarprocent har vi sendt remindere ud om at besvare spørgeskemaet tre gange til hver af respondentgrupperne.

De endelige svarprocenter lød på:

- Skolechefer: 62 ud af 98 = 63 procent

- Lokale lærerkredse (første indsamling): 75 ud af 98 = 77 procent

- Lokale lærerkredse (anden indsamling): 60 ud af 98 = 61 procent

- Skoleledere: 220 ud af ledere fra 1.289 folkeskoler = 17 procent 

Indsamlingen fandt sted i marts og april. Da indsamlingen var overstået, opdagede redaktionen, at der ved fire undersøgelsesspørgsmål til de lokale lærerkredse var langt færre end de 75, som ellers havde gennemført spørgeskemaet.

Tekniske problemer havde gjort, at størstedelen af svarene var gået tabt. Derfor blev redaktionen nødt til at udsende et nyt skema med de pågældende fire spørgsmål. Her opnåede vi svar fra lærerkredse i 60 kommuner. Altså er svarprocenten på disse fire spørgsmål lavere end på de øvrige besvarelser fra de lokale lærerkredse (se alle spørgsmål i linket under artiklen).

Sammenligningen af svarerne fra skolecheferne og de lokale lærerkredse viser, at der tilsyneladende er tvivl om det præcise antal projekter i de konkrette kommuner. Dette tyder dels på, at der er tvivl om, hvilke projekter der hører ind under den formulerede definition, og at der nogen steder er tvivl om, hvilke projekter der pt kører på kommunens skoler.

I løbet dataindsamlingen har vi fået tilbagemeldinger om mulige tvivlsspørgsmål. En skolechef oplyste, at der kan være tvivl om, hvorvidt undersøgelsen både inkluderer projekter igangsat af henholdsvis kommunalpolitikere og af forvaltningen. Nogle skolechefer har desuden udtrykt, at de ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen, da enkelte af undersøgelens spørgsmål krævede, at de tog kontakt til alle kommunens skoler.

På baggrund af tilbagemeldingerne har redaktionen valgt ikke at referere til præcise talangivelser for bestemte kommuner, da det forekommer at være vanskeligt at sætte et bestemt tal på. I stedet bruger redaktionen det samlede resultat fra undersøgelsen, da usikkerheden her er betragtelig mindre.

Redaktionen har desuden i undersøgelsen stillet følgende spørgsmål: "Hvor mange timer per lærer har anslået været brugt på kursus i forbindelse med et kommunalt besluttet projekt i skoleåret 2015/2016?". Ifølge enkelte skolechefer var dette vanskeligt at opgøre. Svarene i undersøgelsen viste sig også at være meget forskellige, hvorfor vi har valgt ikke at bruge svarerne herfra.

En lokal lærerkredsformand har endvidere oplyst, at der er stor forskel på, hvordan skolerne arbejder med de kommunale projekt. Ifølge lærerkredsformanden arbejder nogle af skolerne indgående med projekterne, mens andre af kommunens skoler bruger mindre tid på projekterne.

Det har ved alle spørgsmål været mulige at skrive en tilføjende kommentar til spørgsmålene. Folkeskolen har læst alle kommentarerne både for mulige interessante tilføjelser, men også for eventuelle forbehold for undersøgelsens konklusioner.

Læs alle undersøgelsens spørgsmål og svar og udvalgte kommentarer i linket under artiklen.

Validering af undersøgelsens resultater

Folkeskolen har bedt Kresten Roland Johansen, der underviser journaliststuderende og er forfatter til bogen "En undersøgelse viser - eller gør den?", der kaster et kritisk blik på mediernes brug og omtale af undersøgelser, til at vurdere undersøgelsens resultater.

"Svarprocenterne på 63- og 77 procent for skolechefer og lærerkredsene er tilfredsstillende. Den lave svarprocent fra skolelederne gør, at det her ikke er muligt at vurdere svarernes repræsentativitet".

"At skolecheferne og lærerkredsene kun i hvert fjerde tilfælde angiver samme antal projekter indikerer, at det er et vanskeligt spørgsmål, og at undersøgelsens definition af et projekt tilsyneladende lægger op til fortolkning af, hvad der skal tælles med som et projekt".

"Måden, de lokale lærerkredse og skolelederne er blevet spurgt på, kan have ført til en overrepræsentation af positive svar om projekternes effekt".