Der ligger tre store bunker bøger på bordet på skolebiblioteket. Bag dem sidder lærer Lena Steen og forsøger at taste dem ind i computersystemet. Egentlig har hun pause, men skolebibliotekaren er syg - og hun synes altså ikke, at hun skal komme tilbage til så mange bøger. Men læreren bliver afbrudt. Hele tiden.

»Jeg har lavet opgaven nu«. En dreng med store, forventningsfulde øjne og mørke krøller stikkende ud under hætten stiller sig helt tæt på Lena Steen og smager sig langsomt og lidt gebrokkent gennem ordene. »Men jeg skal øve mig først«, siger han og blinker frækt og indforstået til læreren.

Blinket fra de tindrende øjne kan løsne ethvert presset lærerhjerte. Og Lena Steen smiler, før hun vender opmærksomheden mod læreren fra modtageklassen. Hun vil gerne vide, hvorvidt to syriske piger fra 7. klasse vil kunne forstå det teaterstykke, som klassen er på vej mod. »Nej, hent dem. De får ikke noget ud af det«, lyder Lena Steens konklusion.

Nordals Skolen i Nordborg er en helt ­»(u)almindelig god skole«. Sådan brander den i hvert fald sig selv. Det er en skole med 400 blandede elever. 48 af dem går i skolens fire modtageklasser. De fleste af dem er syrere. Mange har voldsomme oplevelser oven i skoletaskens vægt. 20 procent af eleverne er tosprogede. Og skolen har været under Undervisningsministeriets tilsyn. Men sådan er det ikke længere. Skolen har nemlig hævet trivslen og karaktererne voldsomt på blot to år.

Jasmin er glad for struktur 

Bundskolen på Als

I skoleåret 2014-2015 lå Nordals Skolen på en bundplads i Undervisningsministeriets måling af undervisningseffekt. Når listen er renset for socioøkonomiske faktorer, lå skolen på plads 1.147 ud af 1.338 skoler. I ministeriets skolefamilier er Nordals Skolen placeret sammen med skoler i belastede kvarterer i Odense, Vejle og Høje Taastrup.

Nordals Skolen opstod i 2013 på baggrund af en sammenlægning af to skoler. Faldende børnetal og friskoler i området gjorde sammenlægningen nødvendig. Kort efter viste en trivselsundersøgelse blandt eleverne, at også her stod det virkelig skidt til. Oveni kom, at 9.-klassernes afgangskarakterer to år i træk lå blandt landets dårligste ti procent.

Det førte til, at skolen blev sat under tilsyn af Undervisningsministeriet. 1. marts 2014 blev Tine Christensen ansat som skoleleder. Hun kom fra en stilling som viceskoleleder i Sønderborg, men ville gerne have mere ansvar. Og det fik hun.

»Alt det, jeg oplevede, da jeg kom til skolen, vidste jeg intet om, inden jeg kom. Heldigvis«, siger Tine Christensen. »Det var en stor og en hård opgave. Da skolechefen ringede til mig og fortalte, at vi var kommet under tilsyn, fik han det til at lyde, som om jeg havde vundet i lotto. Sådan føltes det ikke. Men det viste sig at være positivt«.

»Under tilsyn« betød, at konsulenter i form af garvede skoleledere kom Tine Christensen, viceskolelederen og den pædagogiske leder til hjælp. Egentlig havde det nye lederteam allerede iværksat indsatser, men det var godt, at nogle udefra løbende bekræftede dem i, at de var på rette spor.

Hajen løfter karaktererne 

Fusionsoprydning

Selv om fusionen tilsyneladende var gået gnidningsløst, så var det alligevel et sted, hvor der skulle tages fat, konstaterede den nye skoleleder.

»Alle forstod, at skolerne var nødt til at fusionere. Da jeg kom, fik jeg at vide, at det var gået så godt med den fusion. Alle var glade. Men der var forskellige traditioner og elevgrundlag på Havnbjergskolen og Nordborgskolen. Nu var der gået 100 dage, og hvedebrødsdagene var forbi«, siger Tine Christensen.

Der blev hyret en konsulent, som sammen med lærere og ledere tog fat på de ting, som nogle gange mudrer samarbejdet, og man fik sat ord på nogle af de ting, som var gået mindre godt i forbindelse med fusionen.

»Vi valgte at blande alle klasser, da skolerne blev lagt sammen. Også 9.-klasserne. Det var måske ikke det bedste«, siger viceskoleleder Frank Andersen, som er den eneste leder, der er tilbage fra de gamle skoler.

Der blev også afholdt et Oxfordmøde, hvor alle i et trygt miljø kunne udtrykke frustrationer over sammenlægning, arbejdstidslov og skolereform højt. Og det hjalp. Lærerne kom med bud på, hvordan skolens situation kunne ændres. Buddene blev hældt i en tragt, og de bud, hvor lærerne var klar til at handle, blev sat i værk. Det resulterede blandt andet i en PR-gruppe på skolen. Lena Steen er med i gruppen, som skal sprede de gode budskaber fra skolen. Og det var hende, der sendte en mail til Folkeskolens redaktion, hvor overskriften lød: »Nu er vi dem, de andre vil lege med«.

I år bruger lærerne tid fra deres forberedelse til PR-projektet, men næste år vil der blive tænkt på gruppen i skemalægningen, lover viceskoleleder Frank Andersen.

Hajens indtog

I 2014 ændrede skolen kurs. På Havnbjergskolen havde Frank Andersen og flere lærere arbejdet med struktureret klasseledelse, og nu skulle det rulles ud på Nordals Skolen. »Vi blev nødt til at have noget, der var tæt på undervisningen. Vi skulle have struktur og faste rammer«, siger Frank Andersen.

På ledernes kontor er en stor plastichaj og poser med hajslik. Hajen er nemlig blevet symbolet på skolens indsats. Hajen er en tegnet model for, hvordan læreren indleder timen, muligheder i midten, og halen symboliserer rammen for afslutningen af timen.

Modellen blev introduceret over flere møder for lærerne i overbygningen. Og det var ikke let. »Lærerne blev meget berørte. Der havde været mange forandringer for personalet, og de dårlige resultater havde sat deres præg på stemningen. Så da hajmodellen blev introduceret, var det vigtigt at give det tid«, siger Frank Andersen.

»Det tog tid at få igennem. Men efter tre-fire møder kunne alle godt se, at hvis vi gør nogle ting rammemæssigt ens, så bliver det lettere. Men vi stod også på en brændende platform. Alle kunne se, at vi skulle gøre noget«, siger Tine Christensen.

Da lærerne var med, gennemgik Frank Andersen hajen med eleverne ved møder på hvert klassetrin, hvor også lærerne var til stede. Og på samme måde blev modellen gennemgået på møder for forældrene.

Det var en hård omvæltning for lærerne, bekræfter lærer og arbejdsmiljørepræsentant Lena Steen. Og så alligevel ikke. »Der blev taget hensyn til, hvilken del af hajen der gav mest mening for den enkelte fase. For mit vedkommende betød det, at jeg skulle have fokus på timens start og gennemgang af timens indhold over for eleverne. Jeg har altid haft fokus på timens dagsorden, men visualiseringen gør en stor forskel for både eleverne og mig«, siger Lena Steen.

I begyndelsen var Frank Andersen i klassen og gav lærerne feedback på hajstrukturen. Nu er det undervisningsvejledere, som er i klassen og giver feedback. Men hajen er der hele tiden. Også på lærermødet - i form af syrligt slik, lakrids og søde vingummier udformet som hajer.

»Vi er en lillebitte smule trætte af hajen«, siger Lena Steen med et glimt i øjet og viser med ganske lidt luft mellem tommelfingeren og pegefingeren, hvor lidt det drejer sig om. »Men det betyder også, at vi har noget at grine ad. Vi har fællesskabsfølelsen. Vi vil frem. Vi vil det samme, selv om vi gør det meget forskelligt. Den frustration, som har fyldt, er vendt«, siger hun.

I dag underviser alle lærere i udskolingen som udgangspunkt efter hajens rammer i alle timer. Og meningen er, at hele skolen med tiden kommer med.

Så meget rykkede skolen

I sidste års skoleprøver klarede eleverne sig meget bedre. Undervisningsministeriets tal viser, at eleverne sidste år præsterede præcis så godt, som man kan forvente af denne elevgruppe. Skolen er sprunget fra plads nummer 1.147 til plads nummer 617 på listen over undervisningseffekt. Sidste år viste trivselsmålingen blandt eleverne, at det går meget bedre, og i år viser trivselsmålingen, at det stadig går godt.

Både Tine Christensen og Frank Andersen glæder sig over, at det er lykkedes at vende skolen. Og de siger det højt. I nyhedsbreve, i videoer og pressemeddelelser. For det er bare sjovere at arbejde på en skole med succes. Begejstring smitter, mener lærer Lena Steen. Også selv om dagen i dag er grøn tirsdag. Altså dagen efter blå mandag, hvor halvdelen af 7.-klasseeleverne ikke møder i skole.

»Selv om der er nogen, der stadig synes, det er hårdt, er det meget bedre nu. Vi kan se, at vi har overkommet noget, og så kan vi også klare det næste. At sige højt, at man har rykket så mange pladser, det betyder noget«, siger Lena Steen.

Skoleleder klar til at tage imod millioner