309. Så mange folkeskoler er der forsvundet siden kommunalreformen for ti år siden. Kommunerne har landet over iværksat centraliseringsprocesser, som har lagt de små skoler i graven til fordel for større byskoler. Men nu skal borgerne i de enkelte skoledistrikter have mulighed for medbestemmelse, når kommunalbestyrelsen vil nedlægge skoler i det givne distrikt. Sådan lyder et forslag fra Enhedslisten. 

Forslaget har historisk fortilfælde, da lokale folkeafstemninger om folkeskolelukninger var indgroet i den danske lovgivning indtil 1988. Nu er det imidlertid på tide at tage modellen op til overvejelse igen, mener Enhedslisten.

"Det vigtigste er selvfølgelig at sørge for det bedst mulige skoletilbud til børnene. Dernæst er det vigtigt, at der så vidt muligt er et skoletilbud tæt på hvor børnene bor", siger Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj. "Hvis det ikke er tilfældet risikerer vi, at få en selvforstærkende effekt, hvor landdistrikterne bliver mindre attraktive for børnefamilierne, fordi de lokale skoler lukker".

Landsbyernes formand: »Skolen betyder liv eller død for landsbyen«

Blandede bolsjer fra talerstolen

Lovforslaget var til første behandling i Folketinget i fredags og her gav partiernes deres perspektiver på idéen om lokal medbestemmelse.

Socialdemokratiet, Konservative, Venstre og Liberal Alliance annoncerede fra starten deres modvilje overfor forslaget om end LA's Henrik Dahl kunne lide grundtanken om decentralisering. Problemet var ifølge undervisningsordføreren at forslaget gjorde det muligt for borgerne, "at pålægge kommunen udgifter uden at anvise finansiering", med henvisning til at en lokal folkeskole vil kunne køre med underskud uden at kommunen har mulighed for at lukke den. 

Men ifølge Jakob Sølvhøj eksisterer den mulighed allerede, ved at forældre driver en lukket folkeskole videre som friskole. "Man giver en mindre gruppe borgere en mulighed for at tvinge kommunen til at prioritere anderledes". En tendens der understreges af, at antallet af fri- og privatskoler er vokset med 59 i de seneste ti år. 

Borgerinddragelse er en god idé

SF, Alternativet og Dansk Folkeparti var noget lunere stemt overfor forslaget, som blev rost for sit nærdemokratiske aspekt. Radikale Venstres undervisningsordfører Marianne Jelved syntes også godt om idéen. "Jeg er dog ikke sikker på, at folkeafstemninger er den rigtige model p.t. Men man kan godt have dem som en trussel over for kommunerne for at få dem til at se ansvaret for at gå i dialog med deres borgere", sagde hun og understregede, at kommunens manglende inddragelse af borgerne i forbindelse med skolelukninger, var et aktuelt problem.

Alternativet var knap så forbeholdne og mente endda at centraliseringen kunne modarbejdes yderligere, således at forslaget kunne bredes ud over offentlige institutioner mere generelt. "Det kan lige så vel være børnehaver eller vuggestuer, vi snakker om her. Og dermed vil en demokratisk organisering have gode forudsætninger på alle områder", sagde Christian Poll, som vikarierede for undervisningsordføreren Carolina Magdalene Maier.

Folkeskolen som førstevalg

Ifølge Jakob Sølvhøj er en af hovedproblemstillingerne, at de nedlagte folkeskoler ofte bliver videreført i form af privatskoler, og at opførelsen af privatskolerne dermed ikke bunder i pædagogiske holdninger og særlige værdier men "ændres til, at friskolen bliver en redningsplanke for de forældre, der har råd, mens det til gengæld ikke er nogen redningsplanke for de forældre, der ikke har råd", siger Jakob Sølvhøj og pointerer, at den store fordel ved Enhedslistens foreslåede konstruktion er, at den bevarer muligheden for et skoletilbud for alle i lokalsamfundet. "Det er vigtigt i forhold til at have skolen som et samlingspunkt, der kan fastholde et stærkt lokalmiljø".

Lukningen af en folkeskole er et følsomt emne. Der er ofte meget identitet og historie koblet op på skoler. Vil lokalbefolkningen ikke altid stemme imod skolelukning?

Nej, det er jeg faktisk ikke sikker på. Jeg tror, at hvis der er en god og faglig argumentation for nedlæggelse eller sammenlægning af en skole, så vil det være muligt at overbevise vælgerne i lokalsamfundet. Så kloge tror jeg generelt, at vælgerne er. Men forslaget stiller selvfølgelig krav om skærpet argumentation hos det kommunalbestyrelsesflertal, som vil nedlægge en skole".

Jacob Mark (SF) udtrykte bekymringer for, at bevarelsen af små skoler med et underfinansieret budget kan resultere i dårligere undervisning for eleverne. Er det ikke også en risiko?

"Der er et dilemma mellem et nærhedsprincip og så det at kunne have skoler med så stor en volumen, at man udnytter lærerkræfterne bedst. Det må være en lokal vurdering at finde en balance mellem de to".

Lærerkreds om skolelukninger: Kommunen har svigtet, men skoler kan også blive for små

Hvis lovforslaget ikke slår igennem, tror du så, vi vil se en udvikling af forældrestartede friskoler?

"Det er jeg ikke i tvivl om. Jeg tror, det er utrolig vigtigt for mange forældre, at de har en skole tæt på deres hjem, og det kan jeg godt sætte mig ind i, men jeg synes, vi skal holde fast i folkeskolen som forældrenes førstevalg".