Landsbyernes formand: »Skolen betyder liv eller død for landsbyen«
Landsbyen og den lille skole hænger uløseligt sammen, mener Carsten Abild, formand for foreningen Landsbyerne i Danmark, som i årevis har kæmpet for landsbyerne i Danmark. Formanden ser ingen grund til at være optimistisk på de små skoler og byers vegne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skole og landsby står sammen
»En skole er liv eller død for landsbysamfundet. I de byer, der ikke har en landsbyskole eller har fået den nedlagt, der ser det rigtig skidt ud for fremtiden«, siger Carsten Abild og fortsætter:
»Det hænger sammen med, at en skole og et lokalsamfund er så tæt knyttet, at hvis en af parterne mangler, så rammer det området«.
Carsten Abild mener, at by- og landzoneloven fra 1970 bærer en stor del af ansvaret for, at landsbyer affolkes. Her blev Danmark delt ind i by- og landzoner, og landzoner blev »reserveret« til landbruget og rekreative formål. Det kræver derfor særlig tilladelse, hvis man blandt andet ønsker at opføre byggeri i et landzoneområde.
»Det har gjort det svært at skabe nye arbejdspladser og dermed bosættelser i landområderne. Der har folketingspolitikerne ikke været opmærksomme på, at hvis man deler Danmark ind i to zoner, så kommer børnefamilierne ikke, og det er en ren massakre på den lille skole. Det eneste, der kan redde den, er liv på landet«, siger Carsten Abild.
